Den tysk-russiske genforsikringsaftale

Genforsikringsaftalen, 18. juni 1887.

Tyskland og Ruslands kejserlige hoffer har, bevæget af et fælles ønske om at styrke den generelle fred gennem en overenskomst til styrkelse af de respektive staters forsvarsstilling, besluttet at bekræfte den aftale som blev fastsat mellem dem ved særligt forlig, med henblik på udløbet den 15./27. juni 1887 af gyldigheden af den hemmelige traktat og protokol underskrevet i 1881 og fornyet i 1884 af hofferne i Tyskland, Rusland og Østrig-Ungarn.

Til dette formål har de to hoffer udnævnt følgende som befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kejseren af Tyskland, Konge af Preussen, Hr. Herbert Grev Bismarck-Schönhausen, hans udenrigsminister;

Hans Majestæt Kejseren over alle russere, Hr. Paul Count Shouvaloff, hans ekstraordinære ambasadør og befuldmægtiget af Hans Majestæt Kejseren af Tyskland, Konge af Preussen, som udstyret med fuld bemyndigelse, der blev fundet i rigtig og passende orden, er blevet enige om følgende punkter:

Punkt 1

I tilfælde af at de højvelærværdige parter skulle finde sig selv i krig med en tredje stormagt, vil den anden opretholde en venligsindet neutralitet overfor den og bruge alle midler på at begrænse konflikten. Denne bestemmelse gælder ikke i tilfælde af krig mod Østrig eller Frankrig i tilfælde af, at krigen er resultatet af et angreb på en af disse nævnte magter af en af de højvelærværdige parter.

Punkt 2

Tyskland anerkender de historisk rettigheder, som Rusland har erhvervet på Balkanhalvøen og særligt legimiteten af dets overvejende og afgørende indflydelse i Bulgarien og Øst Rumelien. De to hoffer enes om ikke at acceptere ændringer i den territoriale status quo på før nævnte halvø uden foregående aftale mellem dem og om i nødvendigt fald at modsætte sig et hvert forsøg på at forstyrre denne status quo eller ændrer den uden deres samtykke.

Punkt 3

De to hoffer anerkender den europæiske og gensidigt forpligtende karakter af princippet om lukningen af Bosporusstrædet og Dardanellerstrædet, funderet på international lov, bekræftet af traktater og sammenfattet i erklæringen af den anden russiske befuldmægtiget på mødet den 12. juli på Berlinerkongressen (Paragraf 19).

De vil sammen søge for at Tyrkiet ikke skal gøre nogen undtagelser på denne regel til fordel for nogen regering, ved at overlade den del som stræderne udgør af dets rige til en krigsførende magts udførelse af krigeriske operationer. I tilfælde af en overtrædelse eller for at forhindre den, hvis en sådan overtrædelse skulle være i udsigt, vil de to hoffer meddele Tyrkiet, at de i det tilfælde vil betragte landet som førende krig mod den lidende part og som fratagende sig selv de fordele af den sikkerhed som blev sikret landets territorielle status quo ved Berlinertraktaten.

Punkt 4

Den nærværende traktat skal forblive i kraft i et tidsrum af tre år, begyndende den dag ratificeringerne udveksles.

Punkt 5

Det højværdige parter lover hinanden hemmeligholdelse af indholdet og eksistensen af nærværende traktat og af dens tillægsprotokol.

Punkt 6

Nærværende traktat skal ratificeres og ratifikationerne skal udveksles i Berlin inden for fjorten dage eller tidligere.

Til vitterlighed har de respektive bemyndigede underskrevet nærværende traktat og beseglet det med deres våben.

Udført i Berlin, den 28. dag i juni måned attenhundredesyvogfirs.

Grev Bismarck

Tillægsprotokol, Berlin d. 18. juni 1887.

For at fuldstændiggøre bestemmelserne punkt 2 og 3 i den hemmelige traktat indgået af de to hoffer på samme dag, er de to hoffer nået til en aftale om følgende:

1. Tyskland vil, som tidligere, yde Rusland assistance med at genindsætte den almindelige og legale regering i Bulgarien. Tyskland lover i intet tilfælde at give sit samtykke til genindsættelsen af Prinsen af Battenberg.

2. I tilfælde af at den Russiske Kejser skulle befinde sig en situation, hvor nødvendighed gjorde, at han måtte forsvare indgangen til Sortehavet for at sikre russiske interesser, indvilliger Tyskland i at opretholde venligsindet neutralitet og give Rusland sin moralske og diplomatiske støtte til de midler som Hans Majestæt måtte finde nødvendig for at vogte nøglen til sit imperium.

3. Den nærværende protokol udgør en integreret del af den hemmelige traktat underskrevet dags dato i Berlin og skal have samme kraft og gyldighed.

Til vitterlighed har de respektive bemyndigede underskrevet nærværende traktat og beseglet det med deres våben.

Udført i Berlin, den 28. dag i juni måned attenhundredesyverfirs.

Grev Bismarck
Grev Paul Schouvaloff

Oversat efter First World War.com