Generelt om breve og dagbøger

Der blev sendt mange millioner breve mellem fronterne og hjemmene i løbet af krigen. Brevene blev brugt til at holde kontakt med hjemmet, til at meddele hvad man havde brug for og som en sikkerhedsventil for alle de prøvelser og afsavn man måtte gennemleve. Men man kunne ikke skrive alt, for brevene kunne blive udsat for censur af militæret. Desuden var det heller ikke alt, soldaterne havde lyst til at skrive hjem. Den militære censur betød også, at soldaterne fra tid til anden kunne blive tvunget til at skrive på tysk, men den største del af de sønderjyske breve er skrevet på dansk.
I dagbøgerne kunne soldaterne skrive, hvad de havde lyst til, selvom det egentlig ikke var tilladt at føre dagbog. Men ofte begrænser dagbøgerne sig til korte notater om hvad dagen er gået med og hvordan vejret har været, mens de sjældent er særligt beskrivende.
Både breve og dagbøger er ofte meget ensformige og de behøver ikke at være særlig indholdsrige. Meget afhænger af, hvor gode evner soldaten havde til at skrive og til at iagttage det han oplevede - og hvor meget det interesserede ham.
Men uanset hvor godt brevene er skrevet så kan de fortælle om hvad soldaterne interesserede sig for, hvad de gennemgik og oplevede. Selv de ensformige breve siger noget krigen.