| A |
|
| Artilleri |
- betegnelse for den våbengren, som er
udstyret med kanoner. |
| |
|
| B |
|
| Batl. |
- forkortelse for bataljon/bataillon. |
Bataljon/
Bataillon |
-militærenhed som ved krigens begyndelse
som regel bestod af fire kompagnier, men sidst på krigen
reduceredes til tre. |
| Battr. |
- forkortelse for batteri. |
| Batteri |
- militærenhed indenfor artilleriet bestående
af 4-6 kanoner. |
| Besichtigung |
- inspektion, tysk. |
| |
|
| D |
|
| Dækningsrum |
- et beskyttelserum, ofte mange meter under
jorden. |
| |
|
| E |
|
| Efterm. |
- forkortelse for eftermiddag. |
| Ehrenbezeigung |
- honnør, bruges også om at øve
den militærehilsen. |
| Ers. Batl. |
- forkortelse for Ersatz Bataillon, dvs. erstatningsbataljon,
hvor man uddannede rekrutter og genoptrænede soldater,
der havde været såret, før de afgik til
fronten. |
| |
|
| F |
|
| Feldwebel |
- tysk militærrang, svarer omtrent til
sergent. |
| Fodlap |
- et stykke stof som vikledes om foden i stedet
for en sok. |
| Form. |
- forkortelse for formiddag. |
| Fr. |
- forkortelse for fransk |
| Franz |
- franskmændene, forkortelse af det tyske
Franzose. |
| Fægtning |
- kamp. |
| |
|
| G |
|
| Gefreiter |
- tysk militærrang, svarer omtrent til
underkorporal. |
| Gefecht |
- kamp, tysk. |
| Gewehr |
- gevær, tysk. |
| Graven |
- bruges ofte som forkortelse af skyttegrav. |
| |
|
| H |
|
| Hvilestilling |
- soldater vekslede mellem at være i
forreste skyttegrav, reservestilling og hvilestilling, der
som regel lå et pænt stykke bag fronten og i hvert
fald i krigens første år var mindre udsat end
de første to steder. |
| Heimatsschuss |
- om et relativt harmløst sår,
der nemt helede, men i et stykke tid gjorde en så ukampdygtig,
at man ikke kunne udfører nogen former for tjeneste. |
| Hundetegn |
- metalplade som nemt kunne brækkes i
to stykker, begge med soldatens navn, nummer og visse tilfælde
også den enhed, som han var tilknyttet. Soldaten bar
hundetegnet om halsen. Hvis han faldt, brækkede man
den ene del af, så hans død kunne blive registreret,
mens den anden del blev tilbage for at liget senere kunne
identificeres. |
| |
|
| I |
|
| Ild |
- bruges om en hver form for beskydning, eks.
geværild, artilleriild. |
| Ingenmandsland |
- området mellem to fjendtlige skyttegrave,
som ingen er herre over. |
| |
|
| J |
|
| Jernportion |
- nødration bestående af konserves
og kiks, som kun måtte spises efter udtrykkelig ordre,
af det tyske eiserneportion. |
| Jernkors |
- tysk orden, som kom i to grader. Mest almindelig
var jernkorset af anden grad, som en hel del sønderjyder
modtog og som markeredes med et sort-hvidt bånd i andet
knaphul. |
| |
|
| K |
|
| Klm. |
- forkortelse for kilometer. |
| Komp. |
- forkortelse for kompagni. |
| Kompagni |
- en militærenhed som bestod af mellem
180 og 250 mand. |
| Korp. |
- forkortelse for Korporalskab. |
Korporalskab/
Korporalschaft
|
- gruppe på 10-30 soldater, der som regel
blev ført af en underofficer og ikke havde nogen direkte
militærfunktion, men anvendtes til kompagniets "indre"
tjeneste dvs. maduddeling, indkvartering m.v.. |
| Kvarter |
- der hvor soldaterne bor, er indkvarteret. |
| Kærlighedsgave |
- gaver som blev sendt fra Tyskland og uddelt
blandt soldaterne, af det tyske Liebesgaben. |
| |
|
| M |
|
| M. |
- forkortelse for Mark, tysk møntenhed. |
| Mantel |
- frakke, tysk. |
| MG |
- forkortelse for maskingevær. |
| Mine |
- betegner som regel en granat afskudt fra
morter, også kaldet minekastere. Der er ikke tale om
miner i nutidig forstand, altså sprængladninger,
der udløses ved at man træder på dem. Der
førtes også minekrig, hvor man gravede en gang
under fjendens skyttegrav, fyldte den med sprængstof
og sprang den i luften. |
| Munition |
- ammunition, tysk. |
| Musketier |
- tysk militærrang, svarer til menig. |
| |
|
| P |
|
| Pf. |
- forkortelse for Pfenning, den mindste tyske
møntenhed svarer til den danske øre. 100 Pfennig
er lig en Mark. |
| |
|
| Q |
|
| Quarter/qvarter |
- se kvarter. |
| |
|
| R |
|
| Regt. |
- forkortelse for regiment. |
| Regiment |
- militærenhed bestående af tre
bataljoner, dvs. en styrke på ca. 3300 mand. |
| Rekrutdepot |
- Uddannelsessted et stykke bag fronten, hvor
rekrutterne fortsatte den uddannelse, som de havde modtaget
i Tyskland og samtidig udførte forskelligt arbejde,
indtil de blev sendt til en enhed ved fronten. |
| Res. |
- forkortelse for reserve. |
| |
|
| S |
|
Schrapnel/
Shrapnel |
- granat fyldt med små jernkugler, beregnet
på at eksploderer i luften, opkaldt efter sin opfinder
englænderen Shrapnel. |
| Skanse |
- at udføre skansearbejde dvs. gravearbejde
i forbindelse m. befæstningsanlæg (skanser), herunder
også skyttegrave. |
| Spærreild |
- kanonbeskydning, der skulle forhindre fjenden
i at krydse ingenmandsland. |
| St. |
- forkortelse for stykke. |
| |
|
| T |
|
| Teltbane |
- af det tyske Zeltbahn, som var et regnslag
der alene eller knappet sammen med andre regnslag kunne benyttes
som telt. |
| |
|
| U |
|
| Understand |
- dækningsrum, tysk, se ovenfor. |
| |
|
| V |
|
| Vizefeldwebel |
- tysk militærrang, svarer omtrent til
sergent. |
| Vorm. |
- se form. |
| |
|
| Z |
|
| Zug |
- tysk for deling, et kompagni var opdelt i
tre delinger. |
