IVER HENNINGSEN

(1)
Eklabole d. 9, Sondag Eftermiddag

Nu maa jeg nok heller faa et Brev skreven til mine kjære Derhjemme.
Min söde Pige og Alle Derhjemme
Dettte Brev kommer vist samtidig med Korted fra i Morges Dit Brev fra Tirsdag d. 4 kom nu lige Kl. 4. det er jo gaaet hurtigt, efter Dagbogen maa Brevene vere fra Marienpol til Pakkerne glæder jeg mig rigtig. Forelobig skal Du ikke sende mere Bolion, den siste Daase har jeg ikke anbrykken. Sukker glæder jeg mig til og Skydesnoren, heller dog Hjem som bere Den.
Nu vil jeg rigtig onske at I maa faa Stuern udleiede, det er da altid en Indtegt og to pæne Stuer. Det beste er jo med Helene, at hun er Nensom og Husvant, saa gaar det vel nok. Du kan jo sverig faa en Pige som Helene igjen, der er jo noget ved Dem Alle.
I har jo saa haft en ret god Fodselsdag, med mange Gewinster.
Haanden paa Hjærted for Jódepigerne, ja det kan jeg rolig, Den der Elsker sin Hustru og har Tanker for et lykkelig Samliv, lader nok den Tanke fare, vel, jeg har ogsaa lavet Oine og faaet et ny Armbind syet af en lille Jódesyerske, som jeg först vil bruge paa Hjemturen og beholde til Erindring. Jeg har ogsaa drukked Thee samme med Hende, hendes 2 Sóstre, alle Syerske, Undofz. Nissen og Kall, men ikke mere. Di andre har ogsaa faaet vert et Armbind med det rode Kors til Ærindring. Det er ikke Fölgerne for Pigernes Skyld, men di fölger som man selv kunde fóre paa Sig, det vilde vere forferdelig. Nei min kjære vi tænker mest paa vor Egen Sundhed. Enver der er Soldat sörger först for at holde Sundheden vedlige, ellers er det en Slapschwans og falder for förste Anstrengelse. Den Slags Smaasorger kan Du spare Dig, og min sóde jeg ved, at det er Din Vitz. Men en Frihed den maa jeg uden Forlov tage, et paar Oine og et venlig Nik, det hörer en Soldat til og det bliver ogsaa gjengeldt i nesten alle Tilfalder.
Vi er jo ofte Overgivne, som vi til Andre Tider kan vere Alvorlige. Vi er jo i vort gamle Svinecaarter [Svinekvarter?] her igjen nogenlunde Luft i Reden har vi faaet, men O Skrek Beboerne, De er mest Utilregnelige. En Episode, som man nesten skulde tro var Utrolig, havde vi i Gaar Aftes. Det var ved den Tid, de fleste var ved at spise, staar den Gamle af Mendene minsanten foran Fyrstedet og slukker nogle Glöder, som var falne paa Leergulvet, ved at tisse paa Det. Det var Topmaal og dog saa han undrende paa Os, da vi vilde sette Ham udefor og blive ferdig: "Ich Feuer kaput mact" var det hele Han sagde! Da vi havde opsogt vort Lager, det vil jo sige Dekked hele Gulvet med et god Lag Halm og lagt Os i Reker, 6 i Ver, Bliver der inu en Plas fri for vor unge Matka ved Sengen. Her gik hendes Toilette for sig, hun fik heldt nyt Linned paa uden at ense Os og uden at vi ensede Hende: "Hellig Udskuld".
Jeg fik et stor Nommer ved hende i Formedags Hun vilde venne Barned, Uerfaren som hun jo er og uden nogen Hjelp, hun er kun 18 Aar, gav hun barned af en stor Emaliekop. Jeg forklarede Hende, at hun skulde kun lekke Barnet ned til jeg kom. Hun havde en ny Sut, men verken Gummislange eller Rör. Deraf har vi nok i Apoteked, rigtignok ikke til den Brug, for Jordmoderarbeide gir vi os ikke af med. Vore Slanger og Glasrör bliver brugte at udtappe Matherie og Blod af Saar, men er af samme Tykkelse, jeg havde 2 i min Taske og lavede en Flaske til Barnet. Naturligvis vilde Hun have ren Melk, men saa fik hun en venskabelig over Fingrene og jeg gov Barnet 1 til 3. Nu sover det udmerked. Di to Mandfolk passer paa Hende som paa en Helligdom. Nu bliver jeg naturlig drilled med Pleiebarnet og kald den Barmherzige Samaritter! Spas har vi, og dovne Dage, kunde man kun benytte den Overflódige Tid i Hjemmet da kunde mangt og meget blive lavet, men vi skal jo blive her til Tiden kommer. Vagten Wilkobola er ikke ophævet inu, kanske jeg atter kommer derhen, fra Morgen d. 10-13 jeg har melt mig frivillig.
I Gaar Eftermedags rasede atter en heftig Kamp som vi kunde see herfra en Hoi en stor Landsby gik op i Flammer beskudt fra R. Vi gaar ikke til Angreb her för der kommer forsterkning fra Hoved armeen, vi skal kun holde Stillingen.
Vesendlig nyt er her ikke, vi likker i et herlig Dalströg med meget Vand og en herlig naturlig groet Birkeskov. Jeg har próvet at tappe Birkevand, men det er for sendt nu, Landet er udörked.
Til Godts har jeg fornylig skrevet Kort. Jeg skriver regelmesig til Alle Bekjendte, [h]vor der er lidt at hale for Ærlig talt vort Kjókken har veret knap i den siste Tid. I denne Tid da Komp. er borte hendter vi Forage ved Depotet ½ Mil herfra. Æg betaler vi med 10 Pf St.
Nu min Söde Snut nu er min Visdom Ude og jeg vil resten af Eftermedagen vere i Tankerne hos Eder, men fórst maa jeg have lidt rusisk Stinkidoria i min Knósel, det er fineste Tortoriker a la Kirseberblade, som man med Forkjærlighed suger i det f[r]ie, og ikke maa have samme Tanker om Hjemmet, som den bittre Smag fra Piben, saa nu brender Hun og nu söde söde Basse og Bórn og Fader vere I, i Tankerne Kysset og Hilset fra Eders Fader;
Her er en Herlig Udsigt over en lang Dal kun 3 andre Huse og en Gaar er her, Ingen Jödepiger!
Er der nogle ikke ferdige Kort i Brevene fra Marienpol.
Jeg ser aldrig Usbecks Navn mere i Bladene existerer Han ikke mere.

(2)
Rusland d. 15 Juni 1915, Maghova Onsdag Eftermedag

Min sóde lille Pige! kjære Fader
I Dag har vi haft Kirkegang i Parken, Veiret har veret storarted og Presten talte rigtig smukt. I Mitten af den store Kres af Sant., Ateleri, [og] Infanteri laa flere Grave af faldne Krigere. Musik fra Ateleriet. Der er noget gribende i en saadan Gudstjeneste. Dog taber det meget, ved at Presten knap kan holde op för Befalingerne og Komandoerne aflóser veranden, Vor Ritmester maa vi have undskyldt han har i de siste 3 Dage ikke veret Ädru, baade Han og Stabslægen. De har faaet större Sendinger Rum og Conjak Öl s w sendt og holder ikke op for alt er Drukken
Det lader til at vi bliver her paa Godset. I Dag var Besidderen af Godset her, det er en tysk Greve som besider flere store Godser her, alle ere De af R ruinerede og beskudt, det er en Jammer som Di har huseret. Her bliver vist ikke próvet nogen fremmarsch mere, den siste har givet os nok. Det kan ogsaa blive for meget Frekhed. Ved det siste Tilbagetog over Dubissa stod vi i Forhold som 1 mod 20 R. det er for meget.
Axel har faaet Jernkorset, han bliver vist Heerfórer tilsist, ved Os gaar saadant ikke, her kommer ikke Forfremmelser og Jernkors uden Udsedvanlige Udelser, siden vor Udmarsch fra Kellinghusen er ingen bleven Befordret. Nu lenges jeg efter at höre om Ringene ankommer, Peter skriver at der fra Frankrig sendes mange af den Slags Hjem, det kan her ikke lade sig góre, her bliver alt samlet efter Slagene af Armeringstropperne og sendt tilbage til Tyskland til Indsmeltning. Dem jeg sender har jeg faaet med et Auto til Tilsit og derfra videre, Findes en i Besiddelse af Munitionsstykker kan han staffes intil 2 Aars Festning.
Ja min sóde Pige vor jeg ofte længes Alvorlig efter Eder, o jeg ved ikke vorledes Vi vil stille Os naar vi atter kommer sammen i Hjemmet, mest glad er jeg hver Gang jeg hórer at Du har en lille exstra Fornóelse, pas godt paa vore sóde smaa Drenge. Jeg begriber kun ikke, vorledes Du kan faa Pengene til at slaa til. Begynder i ikke at faa noget af Haven, det maa da ogsaa spare lidt. Det kommer vi ikke til at kjende vor Spisesedel er nu Indskrenked til Erter, Bakobst, Lódsoppe, Bönner og forfra. Der kan ikke skaffet andet, Bród gaar Kaffe og Tee faar vi nok af, lidt tünd, men varm, En Ting maa jeg bede Dig om, send mig ikke Pakker naar Du og Bórnene skal mangle, saa smager Det mig ikke. Gamascherne er paa, passer Storarted. Feldwebelen saa lidt efter Dem, men sagde ikke noget. Skulde, jeg ikke maatte bruge Dem, saa kan De jo ledt komme Hjem

(3)
Dobushe d. 19 Aug 1915

Min söde Pige!
I dag kom Posten det var kun meget lidt, Han bragte med. Der er mere underveis, vi har en Vogn mere afsted, som kommer om et par Dage. Den bringer Pakker med, denne havde kun et par Breve. Jeg fik et fra d. 8 Aug., altsaa fra d 3 til 8 Aug var ingen og dog ved jeg at min lille Bassemor har skreven i den Tid, men Di kommer nok neste Gang. Just i den Tid var di store Troppeforskydelser saa Posten likker at eller andet Sted.
Söde Pige I maa ikke blive Trist i Sind fordi Veiret er daarlig. O tænk Eder her jeg vilde egendlig ikke skrive det, her er en Karevane af Flygtninge fra Landsbyer ved Fronten, Kvinder Born og Oldinge, mange syge og overanstrengte berövede alt kun Livet og lidt usle Klæder har Di med forsulte og uden Hjem alt er afbrendt og róvet. Vi gjór jo for Dem vad vi kan, men meget kan vi jo ikke, for vore Födemidler slipper ogsaa op. Mest Omsorg er for Börn og Syge, di sunde maa hjelpe sig selv. Vi slagter og fordeler Kjód, Riis og lidt Bród Kartofler maa Di selv sorge for og saa sörger vi at faa Dem videre tilbage ud af Farelinjen.
Vi likker ganske merkelig her, paa to Sider har vi Russen, som Dog nu efter Kufnos Fald har tabt meget af sin Modstandkraft, men inu kan lave os Leuer nok som alt er Meningslóst og aldrig bliver til noget rigtig. Hans Kraft er og bliver brudt, hans Tab ved Kufno var jo Uhyre, forelobig 240 Kanoner og Munition over 40,000 Fanger.
Ja min kjære Sommer Söndagene er jo snart forbi, vor vi kan gaa i Skoven og lege med Börnene, vor vil jeg ikke see paa det med andre Oine som för. Man har ikke vist vor godt, man har haft det, i det hele har vi Nordschleswigere alt for godt mod selv vore andre Tyskere, dette lerer man fórst at kjende her vor aller Tysklands forskelige Sammensetninger er Representerede. Af Alle har vi i Levemaade og Omgang det best.
Fra Didde havde jeg ogsaa Brev, hun er en Knop hun holder Hovedet oppe tror alt og jeg kunde merke at hun nok havde Onsked at Niels var bleven Soldat.
Det er jo et sörgelig Tilfælde med Hildebrandt, just at det ogsaa sker i saa vild og fremmed Land, vor der ikke er Mulighed for en eneste Gang at besöge den kjære Grav og det var heller ikke verd, Alle Soldater grave kan jo under slige Omstendigheder ikke vere rette Grave. Vi har lavet smukke, naar Tiden var dertil, men ofte er det ogsaa gaaet Hui og Hast. Det var jo ikke det mordsommeste Arbeide, man har jo dog ogsaa et Hjærte i Livet og mangt et Ansigt har i Dóden tydelig vist os den Hensovendes siste Tanke eller Di udstaaede Lidelser. Det er jo Forskel og en stor naar man i Hjemmet senker en Kiste i Jorden eller her lekker den udtildekkede Kammerater med Aabne Oigne lag paa Lag ned i den store Massegrav, ofte op til Hunderede. Det gjör Indtryk og kan faa den mest Haarföre til at blive blód!
Nu nok derom, her er alt nu i Orden og vi kommer vist snart videre. 10 er kun dód her, og alle enkelte begravede i Haven ver med sit Kors. Nogle letsaarede har vi inu, som kan komme med.
En lille Russer blev födt her i Nat i Laden uden videre Kny og sendte sin spede Morgenhilsen ud i Rummet i Morges, da vi bragte Bród og Melk til Börnene. Di gamle maa selvfölgelig selv hendte Deres. Melk har vi nok, een 100 koer er her paa Græs og bevogtes af Panjes og Kvinfolkene. Det eneste der skorter paa er Kaage og Drikkekar fra Kjókenet. Det er en hel Svir at give Bornene noget, di pludrer los uden, at vi forstaar Dem og fra Mödrenen har vi et taknemmelig Blik. Hels [sic] vil Di give det vante Haandkys, men det er forbudt, man ved ikke vad Fare, det kan have med Sygdomsoverförelse og derfor er vi os selv nermest.
Gid blodt Tiden snart er Der, at vi kan komme Hjem. Men vad Der saa bliver af alle Disse Stakler, det kan ingen vide og ingen Hjelper Dem her i Rusland, især nu da det lakker efter Vinter, nesten alt er Afbsendt og kun lidt Husly.
Zeugnedet [Zeugnise=vidnesbyrd] for Kai var jo godt, det kunde vere morsomt om han kunde Synge. Du skal synge med ham, jeg er kommen til at elske Sang. Vi har her flere der synger godt deribland Slange i mit Korporalskab, og om Aftenen synger han vore smukke Krigssange. Ellers har jeg ikke noget Nyt herfra. Har jeg idet hele skrevet, at Fedet smager storarted og Tak derfor. Den store Pakke, ja derom har jeg jo skrevet. Nu haaber jeg at I ret har faaet Breve og Penge fra mig.
Jeg har anskaffet mit et paar Leder Gamascher. Di kostede rigtignok 6 Mk, men er ogsaa haaldbar i og efter Krigen, med Di andre, kjære Basse, har Di narrede Dig. Di frynsede fuldstendig op. Du maa tænke at Krig er ikke som at gaa paa Gaden og spasere. Disse af Leder gaar helt op til Knæene, Di har tillhört vor Stabs Lege Polens, som er bleven forsat (min gode Ven). Han havde givet sin Borche [Bursche=oppasser] Dem.
Nu glæder jeg mig til neste Post og skal nok straks skrive, naar den kommer. Jeg har skreven Kort til Lerer Rovn og Holms. Peter Frk Ohlmann nu skal jeg ogsaa have skrevet til Dide og Fader det er en hel Korrespondangse. I morgen Tidlig kan vi faa Post afsted saa maa.

(4)
Piktogali. d. 30 Aug 1915

Min söde Pige Börn og Svigerfader
Jeg modtog i Dag. – slet ingen Breve fra Dig, havde ellers Vented et par Ord, men saa kommer Di vel ved neste Post. Jeg ved jo Du har skrevet, og Du maa ogsaa have faaet flere Breve fra mig, jeg skriver regelmessig ver eller veranden Dag. Det kan jo forekomme, at Di ikke straks kommer afsted, men i den siste Tid er det dog gaaet nogenlunde. Fra P. fik jeg i Dag en Kiste Sigarer og vedlagte Billede, jeg har i Mellemtiden skrevet til Ham, det har ogsaa veret lenge underveis fra d. 8 Aug.
O, min kjære Pige det er nu Slut med Aug-Maaned. Tiden gaar Dag efter Dag, Maaned efter Maaned videre og videre fremad og dog ingen Ende at see og dog siger alle, at der ikke er tale om en Vinterkrig. Vi er her inu og har det godt, vi gaar lidt i Marken og lader Korn i Gaar, det var rigtignok Sóndag, men det merker vi ikke, höstede vi Erter og i Dag har nogle veret ved at Terske dem af med en Pleil Di selv har lavet. Det kjender R ikke, her breder Di et stor Lagen ud og Kvindfolkene lekker sig ned paa Knæ om det og tærsker Kornet med en kort knöppel. Man skuld tro det gaar langsom, men det er det modsatte, det gaar forholdsvis rask. Ligeledes gjör Di ogsaa med Ärter.
Aldrig har vi funden saa mange Bórn fordelt paa saa faa Folk som her. I Huset hos Os er en ung Kone, hun har haft 2 gange tvillinger i 1 Aar og har idet hele i 6 Aar regelmæssig ver 11 Maaneder faaet Familile tilvekst, alle sunde og raske, beskitte og lusede Unger, en reguler Valperede. I Morges laa hele Rudelen paa Leergulvet om et stor Melsuppe, et stykke tór Bród i Haanden, sunde og tilfredse. Det var et Billede, som kunde gjöre sin Lykke paa et Billedgalleri. Bag dem en 3-4 smaa Grise velfornöiet gryntende. Ja, saaledes er her.
Livet det bliver i Lengden langveilig, naar vi slet inted har at tage os for. Vore siste Saarede er sendte bort og vi tager kun mod Folk, der skal forbindes, have Tender trukket ud. Patienten med Hovedskudet kom ogsaa bort i Morges, Han var nogenlunde ved Samling, han har lidt forferdlig. Det var en stram Kal, da han kom, nu var han kun af Disse Dages Lidelse 10 Aar eldre, gid ham matte komme sig.
Jeg morede mig i Morges, vi har en Underlæge, et rigtig storsnudet Laps, han vilde afsalut ikke vide noget om, at han var nogenlunde ved Lamberg, vorfor han som sedvanlig var lidt haardhaandet ved Forbindingen. Han, Patiente, laa fórst rolig, men da det blev for meget, klagede han sig og Legen svarede: "Du bist verrükt", Da vente han sig om og sendte ham et par store Oine og sagde mat: ” Nein ich nicht, aber Du bist ein Bóttel” og faldt tilbage i sin Dos. Jeg kan ikke sige vor det gjorde os godt, at endelig en haavde sagt dette umenske Besked, for mere er han ikke og flere har lovet at Di efter Krigen i Socialistiske Blade vil offendliggóre flere af hans Handlemaader.
Min sóde Pige, vad skal det blive til med Vinteren, vorledes faar i Brendsel det er jo uhyggelige Prise, der staar 2,20 Mk for Kock o.s.w. Jeg kan jo ikke sende Eder meget, men vad jeg kan, skal jeg jo nok sende.
Vor likke vi nu, vil Du nok sige, vor nermeste Bye er Koarsk, men den er inu vist ikke paa Korted. Den nermeste bliver Nord for Wilna, Noróst for Kofno, vis Du saa gjerne vil finde Din Manse. Posten gaar i Dag straks videre, kun en Time for at faa nye Heste og Den gaar i en anden Retning, derfor maa vi vere hurtige ferdig og saa maa Du noies med dette denne Gang. og saa til Slut min kjære sóde Pige mange mange velmente Kys og Hilsener til Dig mig Elskede Basse Kys og Hilsen til Börnene og Fader
fra Eder Manse o Fader.
IH

(5)
Pektogoli Sondag d. 5 Sept 1915

Min söde lille Basse
og i kjære Bórn
Dine kjøne Breve fra d. 27-28. Aug og et Kort. modtog jeg idag, ogsaa et Kort fra Axel, som Medfölger. Ja, mine kjære, Alle og hele Verden saa er det det brendende Sporgsmaal, Naar har denne Verdenskrig en Ende? Det er svert at sige, ver Dag hórer vi jo ogsaa om nye Seire, udstanselig gaar vor Vei til Seir, derom er ikke Tvivl mere, men vornaar vil der komme en endelig Slutning paa denne Kamp om Herredómmet. Den störste Tryst for os Alle, er den, at vi förer Krigen i fremmed Land. Vad der er Odelagt i Ost Proußen og Galizien kan ledt oprettes igjen, det er kun en Brykdel af vad der blodt her er Odelagt af Byer og Landstrekninger, ingen, der ikke har seet dette Heerverk, kan blodt i Tanker knap tænke sig, vorledes det sehr ud, og vilken Tanke for Disse Stakler, der er löbet fra alt eller indkaldt i Heren at komme Hjem, vor ikke en Sten likke paa den anden. For Dem (jeg tager kun vor Ostlige Skueplas) er kun et Onske, at Tyskland maa vinde saa kommer Di under ordnede Forhold og kan vente at komme paa Benen dog först efter Aare. Ja, mine kjære ofte kan man blive Misstemdt, naar man hörer paa Seir og atter Seir og dog ingen Ende. Dog tab ikke Modet, saa lenge vi inu kan holde Hovedet oppe kan i let.
I Gaar var her et Batalion Infanteri fra Skyttegravene, lutter Folk af Landstorm fra 30-45 Aar. Di vare i den Grad befengte af Utoi, at det var gyselig at see paa. Vi havde i al Fart faaet en Luseovn bygget og Di vare saa glade som Bórn ved Sukkerbom, da Di var blevne rene igjen. (Vi fórer store Kar og Kogeinretninger, en stor Ovn som kan skilles af, med Os) alt Indretted til Disinfektion.
Jeg talt blandt andet med et par gifte Mænd fra Husum Di havde mi[n]dst 200 St Lus blodt i Skjorten, hele Reder i Skindet. Jeg jalp dem saa godt det gik, nu kjender vi jo at tage den Sag fat. det er jo ikke förste Gang vi har saadanne Sager for. Humöret er for det meste godt, vi hjelper jo gjensidig at opretholde Det. Jeg kan kun lee, när jeg hore om Di Stakler derhjemme, der skal Indkaldes. det er til at lee af, som du skriver om O P og Fru Holm[s] Bródre, Di skulde komme lidt her over at blive Dreserede, Det kunde Di have godt af. Det er meget beklagelig for Helene, jeg sende Hende et Kort. Det har jo veret et bedre Selskab hos Fru Hilde, ja Di ved ikke vor godt Di har det, dem der er Hjemme. Jeg morer mig over, at Du har haft Rengöringskone, ja det kjender Konerne ikke her. [H]vis Di skal have gjordt grundig rent, er kun et Middel at brende hele Huset af og bygge ny op ellers faar det ikke grund.
Ja min sóde Pige vad Niels Fredsted angaar, da kan jeg jo nesten ikke sige noget, det er jo meget beklagelig for stakkels Didde. Fra Axel har jeg, som Du sehr, haft et Kort (ja ret vil jeg ikke slutte mig til Hans Anskuelse om Fred til Jul [)] det maa komme fór, og Dog vad skal vi sige, fremad maa vi, og en Fred for Alverden maa og skal det give. Vi maa og skal seire ellers er alt tilgrunde og alt forgjæves, rigtig taget er det jo forkastelig at tage og bede Gud om Hjelp til sligt Barberi og dog vi gör det og vore Fjender gör det. Ja jeg tænker paa Da vi laa i Qvarter paa Prestegaarden i Truope.
Der bjergede vi Popens Korn (det havde vi ikke nödig), om Aftenen holdt han Kirke for sin Menighed, og en Polak som forstod Rusisk var i Kirken. Her bad han for Fædrelandet, at M. Maria vilde hjelpe at overvinde Germanerne. Enver paa sin Vis beder Gud hjelpe sig til Seir. [H]vad skal det til Slut blive. Inu er vi ikke ferdige. Her gaar det godt, men i Frankrig er Di langt tilbage.
Vi har atter faaet Saarede og Syge. Alle klager Di over Di unge uerfarene og brösige Sanitæter ved Frunten og Di kan have Ret, vad forstaar en ung Lege og Sygepassser, som lige kommer fra et Moderne Lazeret til at passe Saarede. Det er en Gave, et venlig Ord og kjærlig Omgang som Kamerater er bedre som hele Apotekervognen med sine moderne Indretninger.
Ja Du maa nok skrive om Gilbert, Di har ogsaa Sorg nok. Jeg er gudskelov sund og rask og passer ogsaa mere paa mit Helbred som för, der staar jo noget paa Spil og Sundhed er den störste Skadt. Lidt Gigt i Skulderne og Benene har vi alle.
I Dag har vi faaet nye Stóvler og Udertoi til hele Komp i neste Uge venter vi nye Uniformer, de er ogsaa paa Tide, det andet har vi nu brugt siden Jevensted og seehr forferdelig ud. Nogle er jo ogsaa nogle store Svin. med Deres Toi. Underto[i] er der ogsaa kommen en Masse af nu har vi haft Regnveir i et Par Dage, det passer os jo ikke, da vi ver Dag kan rykke af, er det jo ikke saa heldig.
Pakker har jeg ikke faaet, men Di skal nok komme, ogsaa Peter har afsendt baade Pakke og Aviser. Vi faar jo nu regelmæsig Post ver 3-4 Dage.

(6)
Novo Alecandrovo d. 23 Sept

Sóde lille Basse!
Morgenen har atter gryet og Solen har aflöst Maanens blege Skær, som i Nat har sendt sit
Spögelsesartige Skær hen over saa mange tapre Krigere for siste Gang. Mine kjære Derhjemme
först vil jeg önske at mine to siste Breve er komne Hjem, det siste i Gaar d. 22, der var tre i et Beskrivelser fra d. 17-22. det kom afsted paa en meget hurtig maade saa jeg fik ikke Resk. adr paa, heller ikke lukked.
I Gaar Aftes skulde der próves et Udfald af Byen, men blev slaaet tilbage. R forsvarer sig til det siste. I Gaar tog vi 1000 Mand 1 General 8 Ofizerer 6 Maskingeverer vi er her midt i det hele 4 Sanitætskomp i Virksomhed og alle fuldt op at göre. i Gaar Aftes hen a[d] Kl. 10 sendte Di nogle Granater og Schrapneller herind, Skade paa Meneskeliv blev [der] ikke, dog var det raadelig at söge ned i stærke Kjeldere og s.w.
Vilde Dog blodt den kjære Gud gjöre Ende derpaa vor beste Kraft likker tildels i Jorden og Resten fölger Dag for Dag det er en Jammer for alle Lande, som förer Krig. Herfra og til Dynaburg skal jo Afgöringen falde, men her staar ogsaa 10 Armeer mod Hinanden, som er fast bestemt paa ikke at vige för alt er ofred.
Jeg fik i Formedag en Tur gjennem Byen, det er merkelig Indtryk: paa Plassen foran Kirken staar 2 Rekrutbatalioner for at faa Narven för Di bliver sendte til Fronten. Det er lutter unge Folk, naar slaar Deres siste Time? for nogle Dage siden traf vi dem ved Tabrok, de vare overgivne og önskede kun at komme i Kamp. I Dag er de rolige, det Alvorlige af Krigslegen behöves ikke at fortælles Dem, det kan Di selv höre her og det tilgovns. Just som vi staar og taler med Dem suser en sver Granat over Hovedet og det vi selv i Fórstningen saa ofte har gjort, seer vi her. Det giver et Zukken i dem, det er jo Begyndelsen. Jeg gaar videre fra en fri Plas, har man en herlig Udsigt over Landskabet med Söer, Skove, store Broer og herlige Dale, fra et stort moderne Hötel höres Musik, rigtig Dansemelodier, jeg gaar naturlig derind og rigtig i en stor svert medtagen Sal er Danseforlystelse til et skruk lavers Toner Bas og Trompet besörger Kanonerne og Fleuter kan Schrapnellerne besörge.
Kl. ½12 har vi Begravelse, det er jo Massebegravelse og Presten er med, ogsaa dette blev krydret med en Granats Krap mod Kirken. O, i kjære det er jo svere Tider Alvorlige Tider og mange bange Timer for Eder Hjemme og for Os herude. Og det er som om ingen vil give sig för alt er brugt og alle Lande Ödelagt.
Det blev Aften, Posten kom, dog kun Breve, det blev til stor Skuffelse for mange. Ofte kan jeg ergre mig over nogle, di kan ikke finde sig deri. Der er jo ikke ved at göre og saa lenge vi kan faa Tartofler [sic] og kun med Saldt maa vi vere tilfreds, vi er i Krig og Krig er ikke Fred.
Men inu til Brevene der kom fra d. 8. 10. 12. 13. 14. 15. to Kort fra d. 12 fra Selskab Holms og 1 fra Untofz Dürholdt Tusinde Tak for Brevene, Packer kommer vel i Morgen, da gaar Posten igjen og jeg sender 12 Mk af vis vi ikke kommer videre. R. har ikke kundet udholde den svere Kanonade hele, ja, to Dage og Nætter.
I Gjennem Dine Breve gaar jo den samme Aand, som besjæler os Alle, at det snart maa vere Fred og et kjærlig Gjensyn. O, min Skad lad os see ret nögtern og alvorlig paa Sagen, vi er jo ikke uden Fare: "vi gaar i Fare vor vi gaar.", "Herre Du vor Gud bevar os sund og rask!" Dog ikke min, men Din Vilje skee.
Her i denne Nattetime ved et Tellelys svage Lys og om en smaat jamrende Saarede af vilked enkeldte ikke seer Morgenen gry, kommer Tanker, Tanker om Synd og Dó, noget af det Ingen, ikke engang den der i Skyttegraven staar med Dóden for Oie, kan udmale sig vad der pulseres, vad der Arbeides og vor der kæmpes en Kamp med Döden af den unge saarede Kriger i den blomstrende Alder, fuld af Livsmod og Haab og dog kan det i mange Tilfælder ikke slaa til. Og vad kan vi, rolig knæle ned ved Ham i Halmen og lindre ham hans Smerter vad siger ikke hans Blik os, og vor mangen Nödlögn maa vi ikke sige Ham naar vi smilende fortæller, at Disse Tilfælder af Hendfalden i Bedóvelse eller Smerteudbrud kun er forovergaaende og skal til og dog ved jeg, at 3 af mine 12 her ikke er til i Morgen tidlig. En er lige falden hen i Sövn, han er meget bange for at Do jeg har talt lenge med Ham derom og han ved ikke, at denne Dós vist er den siste. Hans Ansigt har forandret sig, kan jeg see herfra. Han er forlovet har et Skud i Brysted, men en Ting i kjære lad Eder ikke Ønske, jeg har, og beder Gud "Tilgiv vad jeg i min Egenkjærlighed og Selvbevidsthed har krænket min Forældre og Dem der har ment det godt med mig, og Hjelpe mig til et bedre og langt Liv i Gud og med mine kjære.
Kampen er haard her og man skulde undre sig selv, naar man gaar i sig selv og tænker. Lige stod jeg ved Vinduet og sae 3-4 Schrapneller Exsplodere[r] i Luften giver blaalig Lys som Lyn og Kanonerne Kraper og brager, Maski[n]skyds rasler i en Tur, alt dette er noget saa Dagligdags, at det mangler, når der indtrefer en Dags Ro.
Du skriver, at jeg vist ikke fortæller det verste, O, min Skadt. jeg kan, men kun paa Ønske fortælle det, Krigen bærer i sit skaakkelige Mörke og det kan omfattes i et Ord, Krig er Djæveleverk og ikke Menesked verdig!
Jeg vil nu önske at skulde Vesten komme, at jeg da ikke skal have Brug for Den her i R., men skriv mig dog, er der ingen Pakker kommen fra mig? Jeg længes efter Eder Alle og meget efter mine smaa Drenge.
Best tilfreds er jeg, naar jeg ikke har for meget, men min egen Afdeling at passe. Det ved ogsaa Felwebelen og mest tager jeg selv en Afdeling, mange er Udbejelpsomme med Dem der er Dóden nermest og Dem kan jeg saa godt med, det róre mig ikke naar Jeg seer det og dog dybt kan det skære i Hiertet og oprigtig harme kan komme op i en, naar man tænker paa Dem der har anstifted denne Krig og i Grunden - Hvorfor!- Ingen kan besvare det rigtig. Vad har vi at vinde Der[ved] -Inted!-
Dette er Di Tanker en Nattevagt kan bringe u[d] og nu vil jeg slutte. Der er forelóbig Ro, blodt i Operationsverelset er der Trovlhed og mere og mere kommer til. Jeg har skeven paa Dören: Besetzt.
Der meldes lige fra Fronten at 3 af vore store Baterier 12 st. Kanoner af svert Kaliber har i 10 Timer affüret rigelig 4000 Skud, det vil sige rigelig 30 Skud i Timen. Manskabet har Arbeidet tros raadt Veir i bare Skjorte, saa rasende at selv Deres Förere ikke har kundet faa Dem til at holde op för Di af Udmattelse faldt sammen, men Deres Arbeide er kronet med Held, den svereste af R Befestningerne er Dö. Det vil sige Taushed er senked over Den og Panisk Skræk er rükked ind i Russerstillingen over dette Overnaturlige Arbeide, men alle er jeg [sic] besjælede af et "vi maa ofre vor siste Kraft for vort Hjem og Fædreland og Det er skal enver i Kampen mod en 20 Fold Overmagt have "Han gjör sin Pligt" (Kl ½12 Nat d. 23 Sept.)
Morgen d 24. Sept Natten blev kun kort efter en 2 Timers ro kom Melding fra Fronten, at der atter var en Transport Saarede under Veis og hurtig blev en Del Manskab vekede og to Huse paa den anden Side Gaden gjort ren, frisk Halm derind og to filialer vare ferdige. En Transport paa 60 let Saarede gik lige af, vorledes den kommer bort, er inu ikke bestemdt om her [kommer] en Komando eller vi alle bliver her. R. 8[ar] trukked sig tilbage efter Dunaburg, saa [vi] maa vist snart frem.
1 er gaaet hisset af [min] Stue.
Nu har I vist nok af denne Beskriv[e]lse, men det skal jo engang blive min Dagbog. [B]lodt nu di to siste Breve er komne an. Nu [li]dt om vor Qwarter, det er meget Interesant. Vi bor i et Daarehus i en rigtig gemytlig Zelle omtrent hele Korporalschafted og en Gemytsmensch Drk Schlauch, han har en Kneipe med Varitée i Hamburg, det er et rigtig Kraft Schaus til at [sætte] Humór i Selskabet, naar han lukker Doren op med sit Komiker Ansigt [og] kikker gjennem Lukken, saa ligner han ret en Fangevogter. Han kan med sine törre Vitzer selv faa en halv Dó Kamerat til at smile. Vi likker for resten ogsaa ganske godt, fra en Móbelmager har vi hendted nye Madratzer og Móbler saa vi har indretted Os ret gemytlig efter Omstændighederne. Gaderne er her som overalt daarlig Brolagte, dog meget brede og med to rader Træer. Det eneste Di likker Verd paa er paa Firmaskilte ellers laves ingen Malerarbeide her.
Kirkerne er som Overalt meget Elegante. ellers er Byen gjennemgaaende smusig foruden 1 elegant Hotel med Sal findes ingen Forlystelsessteder verken i elller om Byen, I den Ting er R meget Maadeholdende. Ingen Theatere, Ingen Kino o.s.w. herlige Skove, store Soer uden Baade og uden Udflugtssteder, ingen Momenter, Museumer eller lignende. jeg har lige holdt den uongaaelige Lusejagt, som er nödvendig efter en Nat hos Saarede og Resultate[t] for 2 Dage er 30 St. Det gaar an og saa det beste vi kan faa, Post, idag afsendt forhaabendlig giver det Pakker idag eller Morgen og saa I kjære maa i have nok denne Gange medfolger 14 Mk. og tusinde oprigtige Kys og Fagntag til Dig og Börnene Hilsen og Tak til Fader. fra Eders
Iver
Du læser vel Brevene for Fader ellers maa jeg jo skrive ecstre. Kommer ingen Pakke i di förste Dage, skriver jeg til Didde og Holm. Frimarker har jeg ikke denne Gang, det er Razitæter for Oieblikked.
Jeg har en Del Kort under Arbejde som ikke er ferdige (neste Gang).

(7)
Novo Alecsandrovo d. 10 Okt.1915

Til min egen lille Pige.
I Dag er det Söndag og vi er lige kommen fra Kirke og til Alters, vem der frivillig vilde. Vi var kun
faa fra vort Komp men mange Infanteri og Ateleri, det var meget Hoitiddig.
Der var kommen Post da vi kom Hjem. Brev fra d. 30 Sept 1 Pakke med Underbenklæder, det maa jeg sige. det er et par tykke, di skal nok varme. Mange mange Tak derfor. 1 Pakke fra P Kruse med Fisk og Leverpostei, inu mangler Skraa fra Holm, det kommer jo alt nok, nu har Di jo faaet lidt mere Orden i Posten, men mange Postsekke vare fulstændig masede, saa Indholdet at Pakkerne for stórste Parten var fordervet. Verst var det naturlig gaaet ud over Flasker, her er jo forferdelig mange, som faar Alkohol sendt, men denne Gang var alt Itu. Kall havde alene 4 tomme Flasker, Æggekonjak, Rom, Conjak, Bitter alt var itu.
Vi er jo tilbage i vort gamle Qvarter, der blev ingen Stormangreb i Nat, det besórgede R selv og fik en blodig Næse, men ogsaa vi fik lidt deraf. Da vi kom Hjem var der ikke et Vindue i Huset og Nabohusene, i en lengde som Skolegade, foruden Tagsten ogsaa videre laa paa Gaden. Det var en Flyver som havde bedtret[?] vort Jörnehus med en Luftfrekadelle. Menneskeliv blev skaaned. Vi har nu sat Provisoriske Vinduer i fra en Nybygning i Nerheden.
Ved Fronten gaar det haardt til forlobig, Atelerikamp, som godt kan vare nogle Dag inu fór Dynaborg er saa mas, at et Stormangreb kan vo[v]es. Vi skal jo spare saa megt som muligt paa Meneskematerialet, det bliver knap.
Det glæder mig at Brevene alle efter lang kommer, det skal jo engang settes sammen til en Krigs erindring. Du mener der hórer Nerver af Stål til vor Gjerning. O, det vil jeg ikke sige, der hórer Tolmodighed og Fölsomhed og et for alt ingen Skrek og ingen Engstelse for Döde og Döden. Böger kunde fyldes med Oplevelser fra vore Samleplaser, thi en Samleplas er jo Udspringet til den store Flod af Sorg og Jammer. Her kommer Di först uden eller med hoist Primitive Forbindinger, for at gribe fat i deres blodige Lemmer og varsom Underssöge vor Saaret er og vorledes di best og med saa lidt Smerte som mulig kan behandles, er vor store Opgave og ingen ledt. Er den Saarede först forbunden og faaet Skinner og Stötter lagt paa, da er det verste gjort og den vante Indsproitning bringer ham Ro for at vogne op i Saarfeberen. Her er saa anden Akt af vor Gjerning, at passe paa at han ikke, som nesten aldtid er Tilfælde, vil sine Forbindinger af, see at berolige den Saarede, om ikke maa han bindes fast i Sengen. Han ved jo ikke selv vad han gjór. Det er svere Timer og Tolmodigheden staar sin Pröve forbunden med Praktisk Erfaring, som jo ogsaa kommer med Tiden. Denne Erfaring kommer kun dersom den Betreffende Sanitæter har Lyst til sin Gjerning og lidt Omtanke, da kan der bruges tusinde Smaagrab som lindrer og bringer den Saarede Vile og Ro. Eduard maa helst blive Soldat, naar han bliver stor, eftersom han saa gjerne vil op paa Kasernen.
En Ting er jeg nu glad for, at I har Brensel. Det er jo meget, at Fader skal hjelpe og ogsaa dermed, give Gud os Kraft til at gjengelde det.
Jeg kan ikke negte, at jeg lenges efter at höre om i skulde have gjort noget for Urlov, jeg kunde jo nok have Lyst at see lidt Hjem, dersom det kunde lade sig gjöre.
Fredsudsigter huer os ikke forelöbig, det skulde vere om Dynaborgs Fall skulde give en Foran dring, men vad vil det koste. Det vil blive en af de svereste og blodigste Kampe Krigen inu har at opvise. R har samlet Udhyre Masser her og vil ofre alt og vi har til Gjengeld sat alt paa at faa Dynaborg i vor Besiddelse.
I Eftermedag vil 5 af vore Flyvere gjöre et Luftangreb over Byen med Bomber og vad mere mor derisk er saakaldte Pile. Det er en lille Pil, som en Blyant. Den kan kun falde i Lodret Linje og har en saa forferdelig Kraft, at den kan, treffende en paa Hovedet, gaa gjennem nesten hele Kroppen. Et forfærdelg Waaben, voraf Flyverne begrundet paa den liden Vegt kan medfor [forts. mangler]

(8)
Novo-Alecsandrovo d 13 Okt. 1915

Til mine kjære Hjemme!, Min söde lille Basse! Kjære Börn og Fader!
Du begynder det kjære Brev fra d. 1 Okt med Lengselen bliver större og större, ja min kjære, denne Lengsel er jo meget Naturlig, naar man har lert at Elske, lerer man at Lenges og vad har hjulpet dertil i Veien til Gud! Ham jeg for min Persohn i min evige Dusel kun af Novn har kjendt, vorfor skulde jeg frivillig gaa ind paa Meldeamted og just komme til Sanitæts[tropperne] og vorfor just her til R. vor alt er saa Ukultiveret og raadt, og vorfra har man det, at jeg har ingen Grund til Klage, vor saa mange klager over alt, og inted. Det er det Maal, som jeg beder den gode Gud om, at blive et Ordentlig Meneske til Govn og Ære for min Familie og Medmenesker.
Jeg har Lyst til min Gjerning her, den er ofte sver, men Taknemmelig, ofte hörer jeg fra Kameraterne at det overdrives men det gaar alt, jeg kan godt faa mine Saarede Passede og dog have Tid at tegne og er det beste jeg staar mig godt med mine Foresatte, og har mest min egen Afdeling, som ofte Dagevis ikke bliver tilseet af en Lege, for har brug for Ham, ved jeg vor han er.
Fru Dall vil pröve et ½ Aar til, ja det bliver saa Opsigelse (vis det kommer saa) 1 Jan ud 1 Apr, den Tid den Sorg.
Saa er Foraaret for Dóren i kan ikke tænke Eder vor den Slags Ting gjör mig godt. Först kan man Udvilkaarlig ikke lade vere at tænke derpaa og dog, vad behöver man at spilde sin Nattero dermed Vi har jo Fader og nu er han mig jo saa god, nu gaar alt bedre som var jeg Hjemme "vad mener Du Basse." O, nu kan jeg gjerne blive der over i R og passe Syge! Vi kan nok selv! og dog, ikke et Minimom af et Sekund mere som Nódvendig. Men i den Tid jeg er her, da skal jeg nok gjóre min Pligt!
Ja, Du skriver at Fru Dalls Sön atter skal afsted. Det er jo heller ikke saa ledt, vi maa gaa til Os selv, eneste Sön og ingen Sted paa hele Fronten er man sikker. Best faren er jo Di, der bliver tilbage paa Grensvagter osw. Di er ogsaa med i Krig, men merker ikke noget dertil. Du skriver kjære söde Basse "Igaar reiste igen en Transport Di Stakler!" O i kjære Derhjemme det maa nu til for Landets Sikkerhed, nöd vilde det have bleven til vis Krigen var i vort Eget Land og tænk Eder vort Land (hermed mener jeg NordSchlw.), vis der Krigen haavde været, fra Grensen til Flensburg var ikke Sten paa Sten bleven tilbage. Vi ved det godt her, at der forders meget af vort Land, mange unge Mennesker maa blive paa Valpladsen, mange gift Mand, meget kunde jeg skrive derom men det har ingen Mening, det kan vi senere drófte! ------
Du skriver i har haft Brev fra Carlo. Der har jeg skreven flere Gange, men kun en Gang faaet Svar! jeg vil nu sende et Brev eller Kort herfra saa kan i expedere det videre, jeg skriver regelmesig til Alle, men forsömmer Carlos.
Dedt maa vere morsomt naar den lille siger "Far er i Rusland." O vilket barnlig Forstand, jeg kunde kysse ham, dersom han i sin Udskyld sagde det. Di ved jo ikke vad dette R. betyder! Du skriver, Det er den siste. O, jeg har da send Dig Billedet af vor Pige! vad mener Du lille Mor! Helene kanske skriver, Di lever kun ved Kartofler, Han er jo ingen Soldat, tror han, at vi har haft det bedre. O, ve Kartofler og Gulleröder har ofte veret vort Maaltid og derved holder vi os dog altid godt, det eneste Di fleste mangler er Selvopofrelse og kjærlighed til det man har at varetage.
D. 14 Okt. I Gaar fik vi Libesgaben, ver 10 Sigarer 15 Sigaretter Ost, Polse, Marmelade, det er jo alt godt nok ment, men för det kommer hertil og bliver fordelt er det beste borte. Ved Fronten er vi inu ikke ferdige med Forberedelserne til det store Angreb, 10 Sepeliner er ogsaa komne hertil. Ver Dag har vi forestilling med R Flyvere, som stadig vil efter vor Feselbalon. den Flyver som saa domdristig [forts. mangler]

Kilde: brevene er i privat eje.