|
PAUL
PAULSEN
Paul Paulsen blev født 1. december 1896 i Løjt
Kirkeby og var søn af en landmand.
Han begyndte sin militæruddannelse i Rendsborg i begyndelsen
af november 1915 og afgik til Vestfronten i begyndelsen af juni
1916. Her arbejdede han først bag fronten ved et rekrutdepot
i et par måneder, hvorefter han overførtes til infanteri-regiment
nr. 85 og i slutningen af august fik han fronttjeneste og deltog
i slaget ved Somme. Midt i september blev hans regiment trukket
ud af linjen ved Somme og det kom til at ligge ved Arras. I Slutningen
af oktober blev han såret i arm og ben og kom på lazaret
i München. I begyndelsen af december overførtes han
til Rendsborg, hvor han måtte fejre julen. Midt i januar
blev han sendt til Itzehoe, hvor han var, til han i begyndelsen
af april fik sin første orlov. I slutningen af april kom
han til infanteri-regiment nr. 163 i Frankrig, som i løbet
af 1917 deltog i flere hårde kampe ved Arras og i Flandern,
og som også led svære tab i forbindelse med de tyske
offensiver i foråret 1918. I april eller maj 1918 faldt
Paulsen i engelsk krigsfangenskab og blev sendt til en fangelejr
i Skotland.
Efter at være vendt hjem fangeskab blev han landmand og
gift med Johanne Kjestine Laurine Friis fra Vedsted. Hans breve
findes i kopi i Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Udvalgte breve
|