|
TEKNOLOGI
Den Første Verdenskrig var den første fuldstændigt
industrielle krig. Den industrielle masseproduktion var en forudsætning
for verdenskrigens millionhære. Soldaterne var klædt
i masseproducerede uniformer, bar masseproduceret udstyr og kæmpede
med masseproducerede våben.
De våben som formede verdenskrigen: maskingeværet,
det hurtigtskydende og langtrækkende artilleri var afhængige
af industriens evne til at forsyne dem med tilstrækkelige
mængder af ammunition og reservedele. De vigtigste våben
var komplekse maskiner, der behøvede specialuddannede folk
for at virke og som industrien masseproducerede de også,
men blot lemlæstelse, død og ødelæggelse.
Stillet over for våbenes forfærdelige effektivitet
blev også generalernes tankegang påvirket af massetanken.
Slag efter slag steg antallet af mænd, kanoner og mængden
af affyrede granater. Men hverken de enorme mængder eller
nye våbentyper som gas, tanks og flyvemaskiner førte
til det håbede massegennembrud, som skulle besejre fjenden
og dermed afslutte krigen.
|