|
ARTILLERI
Verdenskrigens kanoner var hurtigtskydende, langtrækkende
og relativt præcise. De rådede over en række
forskellige ammunitionstyper dels brisantgranater, som i kraft
af deres eksplosion ødelagde det de ramte og blev brugt
mod huse og skyttegrave; dels shrapnelgranater, som når
de eksploderede i luften, spredte en masse stålkugler; og
endelig gasgranater.
Sammen med maskingeværet var artilleriet en af verdenskrigens
vigtigste våbenarter og den som kostede flest livet. Kanonerne
var det eneste våben ud over gas og håndgranater,
som kunne ramme ned i skyttegravene. Før et angreb beskød
kanonerne pigtrådsspærringer og skyttegrave for at
rydde vejen for egne tropper. Man beskød også skyttegravene
rent rutinemæssigt for at slide fjendens soldater op. Det
var hårdt for nerverne hele tiden at have faren for kanonbeskydning
hængende over hovedet, en fare som man ikke kunne gøre
ret meget imod.
I løbet af krigen steg ammunitionsforbruget voldsomt pr.
kanon og samtidig blev der flere og større kanoner. Bombardementer
blev derfor voldsommere og mere langvarige, og man omtalte bombardementerne
som trommeild og ildvalser på grund af deres intensitet.
TEKSTUDDRAG
Christian
Campradt, 29/9 1916
[...] Kl. 10 om formiddagen - Rasende trommeild på vores
skyttegrav, svære 30 cm granater direkte i og ved skyttegraven,
som slet ikke er mere. Helvede har åbnet sig, ikke til at
se for krudtrøg, jorden kastes højt op i luften af granaterne og falder ned på os. Beskydningen bliver stadig
vildere, til højre og venstre, foran og bag vores kummerlige
dækningsrum, der allerede er blevet trykket ind af en granat
af mindste kaliber, slår svære, buldrende granater
ned. Pludselig hører jeg stønnen. Vores vagtpost,
Gustaf Offermann, vores "Moppie" ligger blodoversprøjtet
i skyttegraven. En granatsplit af håndslængde sidder
i hans lunge. Ham kan ingen mere hjælpe, han raller, dybere
og dybere, øjnene er stivnede. Adressen på hans brud
i Osnabrück, Bierstrasse har jeg. - 3 mand slæber ham
ud af skyttegraven til det første og bedste granathul.
Der bliver han liggende. [...]
se
hele brevet
Nicolai
Kraack, Frankrig d 24/7 1915
[...] Saa længe det er saa roligt her, er
der jo ingen Nød, kun bør man passe paa for de skitte
Miner og Artilleriild, som de skyder med saadann i Stødvis.
Der bliver alligevel nogle saarede af og til forleden Nat blev
der en saaret tæt ved os af en Granat og i Gaareftermd.
jeg var i Moulin efter Miner kom de bærende med 2 Mand,
men de er altid tilhyllet saa man ikke kan see enten de er døde
eller saarede. Naar man staar paa Vagt og der kommer Miner flyvende
maa vi nok springe ned i understanden. Men det er sjældent
man kommer saa langt, for naar man hører de blier afskude,
er de straks der; men dukker sig saa langt ned som muligt, gør
man jo altid; naar man saa rejser sig op igjen kan man rigtig
see vor det ryger efter den. [...]
Hils Alle i Hjemmet for ikke at nogen skal glemmes. Jeg satte
mig op af mit sæde men man kan ikke rigtig staa opret herinde
i vor Bude. Man bliver helt stiv af at sidde og min Ende er heller
ikke saa god igjen, jeg har en Byl paa den igen. Ellers er alting
godt. Det er godt grovt vor de nu skyder Minerne slaar ned tæt
ved og Buden ryster. [...]
se
hele brevet
STATISTIK
Forskellige artilleriforberedelsers størrelse og
varighed |
Angriber |
Sted |
Front-bredte |
Varighed |
Dato |
Antal Kanoner pr. km2 |
Antal granater |
Fransk |
Perthes |
16 km |
6 dage |
15/3-1915 |
7 |
- |
Fransk |
Champagne |
35 km |
3 dage |
15/9-1915 |
55 |
1.700.000 |
Fransk |
Artois |
15 km |
3 dage |
25/9-1915 |
38 |
- |
Tysk |
Verdun |
17 km |
9 timer |
21/2-1916 |
50 |
180.000 |
Fransk |
Somme |
15 km |
7 dage |
24/6-1916 |
66 |
2.500.000 |
Fransk |
Aisne |
40 km |
5 dage |
7/4-1917 |
98 |
33.000.000 |
Britisk |
Flandern |
4 km |
- |
7/6-1917 |
150 |
- |
Fransk |
Verdun |
17 km |
7 dage |
13/8-1917 |
134 |
4.000.000 |
Fransk |
Laffaux |
10 km |
6 dage |
23/10-1917 |
161 |
3.400.000 |
Tysk |
Arras-La Fère |
20 km |
5 timer |
21/3-1918 |
95 |
- |
Tysk |
Aisne |
38 km |
2 t. 40 m. |
27/5-1918 |
128 |
2.400.000 |
Fransk |
Oisne/Aisne |
15 km |
ingen |
18/8-1918 |
105 |
- |
Fr./amrk. |
Champagne |
25 km |
ingen |
26/9-1918 |
105 |
1.700.000 |
Kilde: Hans Linnenkohl: Vom Einzelschuss zur
Feuerwalze, Bernard & Graefe Verlag, Bonn 1996, p. 270 |
|
|
|
|
|
|
|
Udviklingen af tysk artilleri 1870-1912 |
|
Feltkanon |
Felthaubitser |
Tungt
artilleri |
Tidspunkt for
introduktion |
1864 |
1912 |
1870 |
1912 |
1870 |
1912 |
1912 |
Kaliber i cm |
8,8 |
7,5 |
15 |
15 |
21 |
21 |
28 |
Projektilvægt i kg |
25,7 |
86,2 |
27 |
41 |
80 |
140 |
340 |
Mundingshastighed (meter
pr. sekund) |
341 |
510 |
253 |
375 |
- |
340 |
340 |
Rækkevidde i m |
3450 |
7100 |
4400 |
8900 |
2600 |
9000 |
10100 |
Efter: M.
Schwarte: Die Technick im Weltkriege, Berlin 1920. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BILLEDER
Soldater
betragter virkningen af det fjendtligt artilleri. Endnu har beskydningen
ikke været så voldsom, da beplantningen bag ved er forholdsvis
uskadt. De voldsomme bombardementer kunne jævne skove og landsbyer
med jorden.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Virkningen
af tysk artilleri på en russisk skyttegrav. Det er stadig
muligt for de overlevende at finde dækning for den fjendtlige
geværild og at forsvare sig ved et angreb. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
En
skyttegrav efter trommeild. Der er stort set intet tilbage at skyttegraven
og de overlevende, hvis der var nogen, ville have svært ved
at stå imod et angrb. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Svært
russisk artilleri på Øsel, som tyskerne erobrede i
1918. Der er tale om så svære kanoner, at det har været
nødvendigt at støbe fundament. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Tysk
21 cm mørser, som affyrede en granat med en sprængladning
på ca. 17 kg og som kunne trænge seks meter ned i jorden.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Eksploderende
granat. I
Haderslev Byhistoriske Arkiv.
En
svær engelsk granat eksploderer efter at have ramt en tysk
betonbunker ved Houthulster Skoven i Flandern, 1917.
I Museet på Sønderborg Slot.
|