FØRSTE VERDENSKRIG
.- de sønderjyske krigsdeltagere
 




ARTILLERI

Verdenskrigens kanoner var hurtigtskydende, langtrækkende og relativt præcise. De rådede over en række forskellige ammunitionstyper dels brisantgranater, som i kraft af deres eksplosion ødelagde det de ramte og blev brugt mod huse og skyttegrave; dels shrapnelgranater, som når de eksploderede i luften, spredte en masse stålkugler; og endelig gasgranater.
Sammen med maskingeværet var artilleriet en af verdenskrigens vigtigste våbenarter og den som kostede flest livet. Kanonerne var det eneste våben ud over gas og håndgranater, som kunne ramme ned i skyttegravene. Før et angreb beskød kanonerne pigtrådsspærringer og skyttegrave for at rydde vejen for egne tropper. Man beskød også skyttegravene rent rutinemæssigt for at slide fjendens soldater op. Det var hårdt for nerverne hele tiden at have faren for kanonbeskydning hængende over hovedet, en fare som man ikke kunne gøre ret meget imod.
I løbet af krigen steg ammunitionsforbruget voldsomt pr. kanon og samtidig blev der flere og større kanoner. Bombardementer blev derfor voldsommere og mere langvarige, og man omtalte bombardementerne som trommeild og ildvalser på grund af deres intensitet.


TEKSTUDDRAG

Christian Campradt, 29/9 1916

[...] Kl. 10 om formiddagen - Rasende trommeild på vores skyttegrav, svære 30 cm granater direkte i og ved skyttegraven, som slet ikke er mere. Helvede har åbnet sig, ikke til at se for krudtrøg, jorden kastes højt op i luften af granaterne og falder ned på os. Beskydningen bliver stadig vildere, til højre og venstre, foran og bag vores kummerlige dækningsrum, der allerede er blevet trykket ind af en granat af mindste kaliber, slår svære, buldrende granater ned. Pludselig hører jeg stønnen. Vores vagtpost, Gustaf Offermann, vores "Moppie" ligger blodoversprøjtet i skyttegraven. En granatsplit af håndslængde sidder i hans lunge. Ham kan ingen mere hjælpe, han raller, dybere og dybere, øjnene er stivnede. Adressen på hans brud i Osnabrück, Bierstrasse har jeg. - 3 mand slæber ham ud af skyttegraven til det første og bedste granathul. Der bliver han liggende. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Frankrig d 24/7 1915

[...] Saa længe det er saa roligt her, er der jo ingen Nød, kun bør man passe paa for de skitte Miner og Artilleriild, som de skyder med saadann i Stødvis. Der bliver alligevel nogle saarede af og til forleden Nat blev der en saaret tæt ved os af en Granat og i Gaareftermd. jeg var i Moulin efter Miner kom de bærende med 2 Mand, men de er altid tilhyllet saa man ikke kan see enten de er døde eller saarede. Naar man staar paa Vagt og der kommer Miner flyvende maa vi nok springe ned i understanden. Men det er sjældent man kommer saa langt, for naar man hører de blier afskude, er de straks der; men dukker sig saa langt ned som muligt, gør man jo altid; naar man saa rejser sig op igjen kan man rigtig see vor det ryger efter den. [...]
Hils Alle i Hjemmet for ikke at nogen skal glemmes. Jeg satte mig op af mit sæde men man kan ikke rigtig staa opret herinde i vor Bude. Man bliver helt stiv af at sidde og min Ende er heller ikke saa god igjen, jeg har en Byl paa den igen. Ellers er alting godt. Det er godt grovt vor de nu skyder Minerne slaar ned tæt ved og Buden ryster. [...]

se hele brevet


STATISTIK

Forskellige artilleriforberedelsers størrelse og varighed
Angriber Sted Front-bredte Varighed Dato Antal Kanoner pr. km2 Antal granater
Fransk Perthes 16 km 6 dage 15/3-1915 7 -
Fransk Champagne 35 km 3 dage 15/9-1915 55 1.700.000
Fransk Artois 15 km 3 dage 25/9-1915 38  -
Tysk Verdun 17 km 9 timer 21/2-1916 50 180.000
Fransk Somme 15 km 7 dage 24/6-1916 66 2.500.000
Fransk Aisne 40 km 5 dage 7/4-1917 98 33.000.000
Britisk Flandern 4 km  - 7/6-1917 150  -
Fransk Verdun 17 km 7 dage 13/8-1917 134 4.000.000
Fransk Laffaux 10 km 6 dage 23/10-1917 161 3.400.000
Tysk Arras-La Fère 20 km 5 timer 21/3-1918 95  -
Tysk Aisne 38 km 2 t. 40 m. 27/5-1918 128 2.400.000
Fransk Oisne/Aisne 15 km ingen 18/8-1918 105  -
Fr./amrk. Champagne 25 km ingen 26/9-1918 105 1.700.000
Kilde: Hans Linnenkohl: Vom Einzelschuss zur Feuerwalze, Bernard & Graefe Verlag, Bonn 1996, p. 270

 

Udviklingen af tysk artilleri 1870-1912
  Feltkanon Felthaubitser Tungt artilleri
Tidspunkt for introduktion 1864 1912 1870 1912 1870 1912 1912
Kaliber i cm 8,8 7,5 15 15 21 21 28
Projektilvægt i kg 25,7 86,2 27 41 80 140 340
Mundingshastighed (meter pr. sekund) 341 510 253 375 - 340 340
Rækkevidde i m 3450 7100 4400 8900 2600 9000 10100
Efter: M. Schwarte: Die Technick im Weltkriege, Berlin 1920.          


BILLEDER

Soldater betragter virkningen af det fjendtligt artilleri. Endnu har beskydningen ikke været så voldsom, da beplantningen bag ved er forholdsvis uskadt. De voldsomme bombardementer kunne jævne skove og landsbyer med jorden.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.

Virkningen af tysk artilleri på en russisk skyttegrav. Det er stadig muligt for de overlevende at finde dækning for den fjendtlige geværild og at forsvare sig ved et angreb. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.

En skyttegrav efter trommeild. Der er stort set intet tilbage at skyttegraven og de overlevende, hvis der var nogen, ville have svært ved at stå imod et angrb. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.

Svært russisk artilleri på Øsel, som tyskerne erobrede i 1918. Der er tale om så svære kanoner, at det har været nødvendigt at støbe fundament. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.

Tysk 21 cm mørser, som affyrede en granat med en sprængladning på ca. 17 kg og som kunne trænge seks meter ned i jorden.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.


Eksploderende granat.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.



En svær engelsk granat eksploderer efter at have ramt en tysk betonbunker ved Houthulster Skoven i Flandern, 1917.
I Museet på Sønderborg Slot.