ARTILLERI

Verdenskrigens kanoner var hurtigtskydende, langtrækkende og relativt præcise. De rådede over en række forskellige ammunitionstyper dels brisantgranater, som i kraft af deres eksplosion ødelagde det de ramte og blev brugt mod huse og skyttegrave; dels shrapnelgranater, som når de eksploderede i luften, spredte en masse stålkugler; og endelig gasgranater.
Sammen med maskingeværet var artilleriet en af verdenskrigens vigtigste våbenarter og den som kostede flest livet. Kanonerne var det eneste våben ud over gas og håndgranater, som kunne ramme ned i skyttegravene. Før et angreb beskød kanonerne pigtrådsspærringer og skyttegrave for at rydde vejen for egne tropper. Man beskød også skyttegravene rent rutinemæssigt for at slide fjendens soldater op. Det var hårdt for nerverne hele tiden at have faren for kanonbeskydning hængende over hovedet, en fare som man ikke kunne gøre ret meget imod.
I løbet af krigen steg ammunitionsforbruget voldsomt pr. kanon og samtidig blev der flere og større kanoner. Bombardementer blev derfor voldsommere og mere langvarige, og man omtalte bombardementerne som trommeild og ildvalser på grund af deres intensitet.

TEKSTUDDRAG

Christian Campradt, 29/9 1916

[...] Kl. 10 om formiddagen - Rasende trommeild på vores skyttegrav, svære 30 cm granater direkte i og ved skyttegraven, som slet ikke er mere. Helvede har åbnet sig, ikke til at se for krudtrøg, jorden kastes højt op i luften af granaterne og falder ned på os. Beskydningen bliver stadig vildere, til højre og venstre, foran og bag vores kummerlige dækningsrum, der allerede er blevet trykket ind af en granat af mindste kaliber, slår svære, buldrende granater ned. Pludselig hører jeg stønnen. Vores vagtpost, Gustaf Offermann, vores "Moppie" ligger blodoversprøjtet i skyttegraven. En granatsplit af håndslængde sidder i hans lunge. Ham kan ingen mere hjælpe, han raller, dybere og dybere, øjnene er stivnede. Adressen på hans brud i Osnabrück, Bierstrasse har jeg. - 3 mand slæber ham ud af skyttegraven til det første og bedste granathul. Der bliver han liggende. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Frankrig d 24/7 1915

[...] Saa længe det er saa roligt her, er der jo ingen Nød, kun bør man passe paa for de skitte Miner og Artilleriild, som de skyder med saadann i Stødvis. Der bliver alligevel nogle saarede af og til forleden Nat blev der en saaret tæt ved os af en Granat og i Gaareftermd. jeg var i Moulin efter Miner kom de bærende med 2 Mand, men de er altid tilhyllet saa man ikke kan see enten de er døde eller saarede. Naar man staar paa Vagt og der kommer Miner flyvende maa vi nok springe ned i understanden. Men det er sjældent man kommer saa langt, for naar man hører de blier afskude, er de straks der; men dukker sig saa langt ned som muligt, gør man jo altid; naar man saa rejser sig op igjen kan man rigtig see vor det ryger efter den. [...]
Hils Alle i Hjemmet for ikke at nogen skal glemmes. Jeg satte mig op af mit sæde men man kan ikke rigtig staa opret herinde i vor Bude. Man bliver helt stiv af at sidde og min Ende er heller ikke saa god igjen, jeg har en Byl paa den igen. Ellers er alting godt. Det er godt grovt vor de nu skyder Minerne slaar ned tæt ved og Buden ryster. [...]

se hele brevet

STATISTIK

BILLEDER