|
GIFTGAS
I 1899 havde man på Haag-konferencen forbudt
anvendelsen af giftgas, derfor var der ingen af de krigsførende
lande, som ved krigsudbruddet havde giftgas til kampbrug. Det
første angreb med gas blev foretaget af Tyskland og fandt
sted ved Ypres i Belgien den 22. april 1915. De allierede var
dog hurtige til at følge Tysklands eksempel, og snart brugte
alle gas.
I begyndelsen blev gassen transporteret ud i skyttegravene i metalflasker.
Før et angreb åbnede man flaskerne og lod gassen
drive over i fjendens skyttegrave. Denne metode krævede
dog, at vindretning gik mod fjenden og kunne, hvis vinden slog
om, betyde, at man fik sin egen gas i hovedet. Derfor gik man
over til at producere særlige gasgranater, så gassen
kunne skydes direkte ind i fjendens stillinger.
Man fik dog ret hurtigt effektive gasmasker, som kunne filtrere
luften, og tabene på grund af gasangreb var derfor forholdsvis
små. Men ved at tvinge fjendens soldater til at tage gasmaske
på, nedsatte man deres evne til at kæmpe. Det var
heller ikke alle, der nåede at få gasmasken på
og hvis koncentrationen af gas blev så høj, at der
ikke var tilstrækkelig ilt i luften, så hjalp gasmasken
ikke.
TEKSTUDDRAG
Otto Iversen,
I skyttegraven 22/11 16
[...] Sidste nat frygtede man et fjendtligt gasangreb, derfor
måtte en af os hele tiden holde vagt. Ved det sidste gasangreb
havde englænderne kun ringe held. Når vores masker
passer, er der heller intet at frygte. [...]
Se
hele brevet
Paul Paulsen,
16/10 1917
Kjære Svoger.
Takker dig mange Gange for dit Brevkort som jeg indtog igaarnat.
Siste Nat havde jeg Kort fra Christine. Vi ligger i Reservestilling
i en stor Kalkhule. Min Kammerat Jensen fra 1. Komp blev igaar
saaret af en Granatsplint i højre Laar. Vi har saare mange
Tab, da han skyder meget med Gas. Men Gud bevare mig nok som hiindtil
og fører mig nok sund og rask hjem igjen.
En kjærlig Hilsen sendes dig fra din Svoger Paul
Lev vel paa Gjensyn.
Se
hele brevet
Tjenesteforskrifterne ved gaskamp og -beskyttelse
Uddrag af Dienstvorschrift für den Gaskampf und Gasschutz,
II. Teil Gasschutz., Berlin 1918.
B. Troppernes opførelse under et fjendtligt gasangreb;
Alarm
6. En opmærksom enhed, som er opdraget til overvågning
af fjenden, vind og vejr, såvel som til hurtig gennemførelse
af gasalarmen, vil aldrig kunne blive fuldstændigt overrasket
af et fjendtligt angreb. [...]
7. Gasgranater og gasminer kender man som regel på det
svage knald ved nedslaget (gasgranater lyder som blindgængere,
gasminer som håndgranater) og den langs jorden jagende sky.
Gaskasteroverfald er kendetegnet ved det med affyringen forbundne
voldsomme brag (minder om en sprængning) og det kraftige
mundingsglimt.
Ved angreb ved udblæsning høre man en hvislende lyd.
Desuden ser man, hvis luften ikke er fuldstændig tør,
en stor sky. Ofte vil man allerede på forhånd blive
opmærksom på fjendens forberedelse til overfald med
såvel gaskastere som angreb ved udblæsning.
8. Til overvågningen af fjenden med henblik på mulige
angreb og alarmeringen af egne tropper udpeges særlige gasvagter.
Gasvagterne tager ved opdagelsen af gas straks masken på
og søger for viderebringelsen af alarmen til hvert kompagni
osv. afsnit, særligt i alle dækningsrum, de fjernere
liggende lejre og artilleristillingerne. Dertil er på forhånd
udpeget særlige ordonnanser. Gasvagterne er ansvarlige for
videregivelsen af gasalarmen. Mangler særlige alarmer, så
kan gasvagten, men kun hvis der er tid nok og omstændighederne
tillader det, før han tager masken på alarmere gennem
et højt udråb: "Gas". [...]
Gasalarmen sker udelukkende ved anvendelse af slaginstrumenter
(klokker, gong-gonger, jernskinner, stålskjold). Tårn-
og andre store klokker har især ved stærk beskydning
vist deres værd. [...] Gasmasken skal overalt straks og
hurtigt tages på, også uden ordre fra en foresat.
Sovende i dækningsrum skal vækkes, sanitetsofficerer
og sanitetsunderofficere underrettes. Tropperne forbereder sig
på et muligt fjendtligt angreb.
Alle bevægelser udføres roligt. Ophidselse såvel
som kraftig legemlig bevægelse kan med maske på føre
til åndenød. [...]
10. Efter afslutningen på et fjendtligt angreb tages maskerne
almindeligvis af efter ordre fra en foresat. I tilfælde
af fravær af foresatte må enhver selv bestemme tidspunkt
for aftagelse af masken, dertil skal man kunne udfører
de følgende tre prøver i rækkefølge
før, man affører sig masken:
a) Sigtbarheds-prøven. Masken beholdes på så
længe der er synlige rester af gas. Om natten belyser man
kort omgivelserne med en lommelygte eller lyskugle.
b) Lugte-prøven. Når man ikke længere kan se
gas, stikker man et kort øjeblik en finger mellem maskens
kant og kinden og lugter med lukket mund forsigtigt snøftende.
c) Aftagelsesprøve. Når man ikke længere kan
lugte gas, tager man forsøgsvis masken af. Opstår
der ubehag, så tages masken på igen og aftagelsesprøven
gentages hvert kvarter. [...]
11. Ved gassyge skal følgende gøres indtil en sanitetsofficer
eller -underofficer kommer til stede: Enhver gassyg skal af bårebærerne,
som skal have taget deres masker på, så vidt det er
muligt bringes ud af den giftige gas. Derved skal tilsyneladende
letsårede behandles som hårdtsårede. For at
formindske åndebesvær og for at skåne hjertet
skal enhver muskelanstrengelse undgås og befordringen ske
så skånsomt som muligt. Ved hjælp af medbragte
masker skal sørges for, at gassyge, sårede og andre
syge, som ingen maske har, ved transport gennem gasområder
kan beskyttes. De syge skal anbringes på steder fri for
gas og tildækkes varmt. Ren, frisk luft er den første
fordring. Da den gassyges tøj kan have optaget gas, skal
de syge, så længe det ikke er muligt at skifte tøjet,
lægges langt fra hinanden. Er det nødvendigt at placere
dem i lukkede rum (sygevogn), så skal der sørges
for ordentlig udluftning. [...]
C. Gasmasken, a) Generelt.
12. De hurtigt virkende gasangreb fordrer, at enhver, der befinder
sig indenfor det fjendtlige artilleris rækkevidde såvel
som gasammunitionsarbejdere osv., er udrustet med en gasmaske
(gummimaske eller lædermaske), som er tilpasset i et gasrum,
og til stadighed har denne ved hånden under såvel
arbejde som hvil og aftræden.
Inden for det fjendtlige artilleris rækkevidde skal gasmasken
til stadighed bæres over skulderen (bærerem fra skulder
til hofte) i beredskabsdåsen med indskruet indsats. Forventer
man et fjendtligt gasangreb, så skal den bæres i "gasberedskab".
[...]
Enhver soldat er ansvarlig for den sagmæssige, omhyggelige
behandling af sin maske.
STATISTIK
Døde og syge som følge af gas |
|
Samlede tab (døde og syge) som
følge af Gas |
I procent af samlede tab |
Døde som følge af gas |
Døde af gas i procent af
samtlige tab pga. gas |
Tyskland |
78663 |
4,50% |
2280 |
2,90% |
Østrig |
100000 |
- |
3000 |
3% |
Frankrig |
190000 |
4,20% |
8000 |
4,20% |
Britiske Imperium |
185706 |
7,60% |
5899 |
3,20% |
USA |
70552 |
31,50% |
1500 |
2,10% |
Italien |
60000 |
- |
4600 |
7,70% |
Rusland |
65158 |
- |
11.000 |
17% |
I alt |
750079 |
- |
36.279 |
5% |
Efter: Dieter Martinez: Der Gaskrieg 1914-1917,
Bonn 1996; Boris Z. Urlanis: Bilanz der Kriege, Berlin 1965 |
|
|
|
|
|
BILLEDER
Tre
tyske soldater poserer for fotografen iført gasmasker. Selvom
de fleste masker beskyttede effektivt mod gassen var det ikke behagligt
at have maskerne på, fordi de besværede åndedraget
og begrænsede synsfeltet.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Tysk
postkort med teksten: "I skyttegraven ved en gasalarm".
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Billede af tredje linje ved Brimont i nærheden af Rheims.
De fleste bærer forskriftmæssigt deres gasmaske i en
dåse i en rem over skulderen.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Blæsning af gas, formodentlig klorgas. Gassen er lige blevet
blæst og har endnu ikke spredt sig. Billedet stammer sandsynligvis
fra en øvelse.
I Museet på Sønderborg Slot.
|