GIFTGAS

I 1899 havde man på Haag-konferencen forbudt anvendelsen af giftgas, derfor var der ingen af de krigsførende lande, som ved krigsudbruddet havde giftgas til kampbrug. Det første angreb med gas blev foretaget af Tyskland og fandt sted ved Ypres i Belgien den 22. april 1915. De allierede var dog hurtige til at følge Tysklands eksempel, og snart brugte alle gas.
I begyndelsen blev gassen transporteret ud i skyttegravene i metalflasker. Før et angreb åbnede man flaskerne og lod gassen drive over i fjendens skyttegrave. Denne metode krævede dog, at vindretning gik mod fjenden og kunne, hvis vinden slog om, betyde, at man fik sin egen gas i hovedet. Derfor gik man over til at producere særlige gasgranater, så gassen kunne skydes direkte ind i fjendens stillinger.
Man fik dog ret hurtigt effektive gasmasker, som kunne filtrere luften, og tabene på grund af gasangreb var derfor forholdsvis små. Men ved at tvinge fjendens soldater til at tage gasmaske på, nedsatte man deres evne til at kæmpe. Det var heller ikke alle, der nåede at få gasmasken på og hvis koncentrationen af gas blev så høj, at der ikke var tilstrækkelig ilt i luften, så hjalp gasmasken ikke.

TEKSTUDDRAG

Otto Iversen, I skyttegraven 22/11 16

[...] Sidste nat frygtede man et fjendtligt gasangreb, derfor måtte en af os hele tiden holde vagt. Ved det sidste gasangreb havde englænderne kun ringe held. Når vores masker passer, er der heller intet at frygte. [...]

Se hele brevet

Paul Paulsen, 16/10 1917

Kjære Svoger.
Takker dig mange Gange for dit Brevkort som jeg indtog igaarnat. Siste Nat havde jeg Kort fra Christine. Vi ligger i Reservestilling i en stor Kalkhule. Min Kammerat Jensen fra 1. Komp blev igaar saaret af en Granatsplint i højre Laar. Vi har saare mange Tab, da han skyder meget med Gas. Men Gud bevare mig nok som hiindtil og fører mig nok sund og rask hjem igjen.
En kjærlig Hilsen sendes dig fra din Svoger Paul
Lev vel paa Gjensyn.

Se hele brevet

Tjenesteforskrifterne ved gaskamp og -beskyttelse
Uddrag af Dienstvorschrift für den Gaskampf und Gasschutz, II. Teil Gasschutz., Berlin 1918.

B. Troppernes opførelse under et fjendtligt gasangreb; Alarm

6. En opmærksom enhed, som er opdraget til overvågning af fjenden, vind og vejr, såvel som til hurtig gennemførelse af gasalarmen, vil aldrig kunne blive fuldstændigt overrasket af et fjendtligt angreb. [...]

7. Gasgranater og gasminer kender man som regel på det svage knald ved nedslaget (gasgranater lyder som blindgængere, gasminer som håndgranater) og den langs jorden jagende sky. Gaskasteroverfald er kendetegnet ved det med affyringen forbundne voldsomme brag (minder om en sprængning) og det kraftige mundingsglimt.
Ved angreb ved udblæsning høre man en hvislende lyd. Desuden ser man, hvis luften ikke er fuldstændig tør, en stor sky. Ofte vil man allerede på forhånd blive opmærksom på fjendens forberedelse til overfald med såvel gaskastere som angreb ved udblæsning.

8. Til overvågningen af fjenden med henblik på mulige angreb og alarmeringen af egne tropper udpeges særlige gasvagter. Gasvagterne tager ved opdagelsen af gas straks masken på og søger for viderebringelsen af alarmen til hvert kompagni osv. afsnit, særligt i alle dækningsrum, de fjernere liggende lejre og artilleristillingerne. Dertil er på forhånd udpeget særlige ordonnanser. Gasvagterne er ansvarlige for videregivelsen af gasalarmen. Mangler særlige alarmer, så kan gasvagten, men kun hvis der er tid nok og omstændighederne tillader det, før han tager masken på alarmere gennem et højt udråb: "Gas". [...]
Gasalarmen sker udelukkende ved anvendelse af slaginstrumenter (klokker, gong-gonger, jernskinner, stålskjold). Tårn- og andre store klokker har især ved stærk beskydning vist deres værd. [...] Gasmasken skal overalt straks og hurtigt tages på, også uden ordre fra en foresat. Sovende i dækningsrum skal vækkes, sanitetsofficerer og sanitetsunderofficere underrettes. Tropperne forbereder sig på et muligt fjendtligt angreb.
Alle bevægelser udføres roligt. Ophidselse såvel som kraftig legemlig bevægelse kan med maske på føre til åndenød. [...]

10. Efter afslutningen på et fjendtligt angreb tages maskerne almindeligvis af efter ordre fra en foresat. I tilfælde af fravær af foresatte må enhver selv bestemme tidspunkt for aftagelse af masken, dertil skal man kunne udfører de følgende tre prøver i rækkefølge før, man affører sig masken:
a) Sigtbarheds-prøven. Masken beholdes på så længe der er synlige rester af gas. Om natten belyser man kort omgivelserne med en lommelygte eller lyskugle.
b) Lugte-prøven. Når man ikke længere kan se gas, stikker man et kort øjeblik en finger mellem maskens kant og kinden og lugter med lukket mund forsigtigt snøftende.
c) Aftagelsesprøve. Når man ikke længere kan lugte gas, tager man forsøgsvis masken af. Opstår der ubehag, så tages masken på igen og aftagelsesprøven gentages hvert kvarter. [...]

11. Ved gassyge skal følgende gøres indtil en sanitetsofficer eller -underofficer kommer til stede: Enhver gassyg skal af bårebærerne, som skal have taget deres masker på, så vidt det er muligt bringes ud af den giftige gas. Derved skal tilsyneladende letsårede behandles som hårdtsårede. For at formindske åndebesvær og for at skåne hjertet skal enhver muskelanstrengelse undgås og befordringen ske så skånsomt som muligt. Ved hjælp af medbragte masker skal sørges for, at gassyge, sårede og andre syge, som ingen maske har, ved transport gennem gasområder kan beskyttes. De syge skal anbringes på steder fri for gas og tildækkes varmt. Ren, frisk luft er den første fordring. Da den gassyges tøj kan have optaget gas, skal de syge, så længe det ikke er muligt at skifte tøjet, lægges langt fra hinanden. Er det nødvendigt at placere dem i lukkede rum (sygevogn), så skal der sørges for ordentlig udluftning. [...]

C. Gasmasken, a) Generelt.
12. De hurtigt virkende gasangreb fordrer, at enhver, der befinder sig indenfor det fjendtlige artilleris rækkevidde såvel som gasammunitionsarbejdere osv., er udrustet med en gasmaske (gummimaske eller lædermaske), som er tilpasset i et gasrum, og til stadighed har denne ved hånden under såvel arbejde som hvil og aftræden.
Inden for det fjendtlige artilleris rækkevidde skal gasmasken til stadighed bæres over skulderen (bærerem fra skulder til hofte) i beredskabsdåsen med indskruet indsats. Forventer man et fjendtligt gasangreb, så skal den bæres i "gasberedskab". [...]
Enhver soldat er ansvarlig for den sagmæssige, omhyggelige behandling af sin maske.

STATISTIK

BILLEDER