HÅNDVÅBEN

Den almindelige soldats hovedvåben var den bagladede magasinriffel, som med en vis øvelse kunne opnå en skudhastighed på 10-15 skud i minuttet. Det var et præcist og langtrækkende våben, men meget afhang naturligvis af soldatens træning og evner. På riflen kunne fastgøres en bajonet, så riflen kunne bruges som stikvåben i nærkamp. Bajonetangrebet nød stor anseelse i de europæiske hære, men i den moderne bevægelseskrig var det nærmest selvmord og i skyttegravskrig var det andre våben, som vandt indpas.
Særlig stor betydning fik håndgranaten, som man ellers stort set var gået væk fra og som ingen af de kæmpende hære var udstyret med. I begyndelsen måtte man derfor improvisere med selvfremstillede håndgranater indtil de frabriksfremstillede nåede frem til fronten. Ved krigens slutning havde Tyskland produceret 270 millioner håndgranater. Håndgranaten egnede sig glimrende til skyttegravskrig, fordi den kunne kastes over i den fjendtlige skyttegrav, og dermed ramme hvor riflen ikke kunne nå.
Officerer og soldater, som betjente større våben eller udførte særlige tjeneste var tit udstyret med en pistol. De var ofte mere praktiske i nærkamp i de snævre skyttegrave, men var (og er) meget svære at ramme med på andet en meget tæt afstand.

BILLEDER

Den tyske infanteris hovedvåben, Mause Gewehr 98. Geværet vejede ca. 4 kg., var 120 cm langt og havde et magasin med plads til 5 patroner. Den affyrede en kugle med en diameter på 7,92 mm og sigtet kunne stilles til 2000 m. Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres, Berlin 1914.

Snit gennem en Mauser. Bolten er trukket tilbage, når den blev presset frem, skubbede den en patron fra magasinet ind i kammeret ved begyndelsen af geværets løb. Her er patronerne endnu ikke blevet presset ned i magasinet, men placeret over det. Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres, Berlin 1914

Bajonetten kunne sætte fast på geværet, men kunne også bruges som kniv. Denne tyske bajonet, model 71/98 var med sine ca. 66 cm. noget uhåndterlig i den rolle, men bajonetterne fandtes i mange udgaver og længder.
Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres, Berlin 1914, s.111.

Snit gennem den tyske hærs mest almindelig type håndgranat. For enden af et håndtag sad sprængladningen (til venstre), som aktiveredes ved at trække i en snor, som igennem håndtaget var forbundet med en tænsats. Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres, Berlin 1914.

Ud over bajonet og håndgranat rådede soldaterne ikke over nogen nærkampsvåben og de måtte derfor improvisere. Man kunne f.eks. slibe bladet på sin feltspade og anvende den som slagvåben.
Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres, Berlin 1914.

En gruppe soldater posserer for kammeraet efter endt uddannelse i stormtroptaktik. Deres bevæbning består af håndgranater og geværer, hvoraf flere har opsat bajonet. Om halsen har de gasmasken hængende klar til brug.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv..