|
HÅNDVÅBEN
Den almindelige soldats hovedvåben var den bagladede magasinriffel,
som med en vis øvelse kunne opnå en skudhastighed
på 10-15 skud i minuttet. Det var et præcist og langtrækkende
våben, men meget afhang naturligvis af soldatens træning
og evner. På riflen kunne fastgøres en bajonet, så
riflen kunne bruges som stikvåben i nærkamp. Bajonetangrebet
nød stor anseelse i de europæiske hære, men
i den moderne bevægelseskrig var det nærmest selvmord
og i skyttegravskrig var det andre våben, som vandt indpas.
Særlig stor betydning fik håndgranaten, som man ellers
stort set var gået væk fra og som ingen af de kæmpende
hære var udstyret med. I begyndelsen måtte man derfor
improvisere med selvfremstillede håndgranater indtil de
frabriksfremstillede nåede frem til fronten. Ved krigens
slutning havde Tyskland produceret 270 millioner håndgranater.
Håndgranaten egnede sig glimrende til skyttegravskrig, fordi
den kunne kastes over i den fjendtlige skyttegrav, og dermed ramme
hvor riflen ikke kunne nå.
Officerer og soldater, som betjente større våben
eller udførte særlige tjeneste var tit udstyret med
en pistol. De var ofte mere praktiske i nærkamp i de snævre
skyttegrave, men var (og er) meget svære at ramme med på
andet en meget tæt afstand.
BILLEDER
Den tyske infanteris hovedvåben, Mause Gewehr 98. Geværet
vejede ca. 4 kg., var 120 cm langt og havde et magasin med plads
til 5 patroner. Den affyrede en kugle med en diameter på
7,92 mm og sigtet kunne stilles til 2000 m. Efter:
Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres,
Berlin 1914.
Snit gennem en Mauser. Bolten er trukket tilbage, når den
blev presset frem, skubbede den en patron fra magasinet ind i
kammeret ved begyndelsen af geværets løb. Her er
patronerne endnu ikke blevet presset ned i magasinet, men placeret
over det. Efter: Dienstuntericht für den
Infanteristne des Deutschen Heeres, Berlin 1914
Bajonetten kunne sætte fast på geværet, men
kunne også bruges som kniv. Denne tyske bajonet, model 71/98
var med sine ca. 66 cm. noget uhåndterlig i den rolle, men
bajonetterne fandtes i mange udgaver og længder.
Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne
des Deutschen Heeres, Berlin 1914, s.111.
Snit gennem den tyske hærs mest almindelig type håndgranat.
For enden af et håndtag sad sprængladningen (til venstre),
som aktiveredes ved at trække i en snor, som igennem håndtaget
var forbundet med en tænsats. Efter:
Dienstuntericht für den Infanteristne des Deutschen Heeres,
Berlin 1914.
Ud over bajonet og håndgranat rådede soldaterne ikke
over nogen nærkampsvåben og de måtte derfor
improvisere. Man kunne f.eks. slibe bladet på sin feltspade
og anvende den som slagvåben.
Efter: Dienstuntericht für den Infanteristne
des Deutschen Heeres, Berlin 1914.
En gruppe soldater posserer for kammeraet efter endt uddannelse
i stormtroptaktik. Deres bevæbning består af håndgranater
og geværer, hvoraf flere har opsat bajonet. Om halsen har
de gasmasken hængende klar til brug.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv..
|