|
OVERFLADESKIBE
De krigsførende landes flåder var udstyret med verdenskrigens
dyreste og teknisk mest avancerede maskiner. Først og fremmest
gjaldt det de store slagskibe, som havde en mange centimeter tyk
pansring og var udstyret med 10-12 store kanoner i drejelige tårne
med en kaliber på 28-40 cm. De kunne tage kampen op med
fjenden på mange kilometers afstand, og trods afstand og
målenes ringe størrelse ramme og sænke dem.
Til dem sluttede sig et mylder af andre skibe: krydserne, der
var noget lettere pansret end slagskibene og derfor mere sårbare,
men også hurtigere; store og små torpedobåde;
og mod dem torpedobådsdestroyere; minelægger og -strygere
og et væld af forsyningsskibe.
Hovedvåbnet var de store kanoner, men torpedoens opfindelse
betød dog, at små skibe kunne tilføje selv
de store slagskibe alvorlig skade. De fleste krigsskibe var derfor
også udstyret med mindre og hurtigskydende kanoner, som
nemmere kunne få ram på torpedobådene.
De egentlige kamphandlinger mellem overfladeskibene var sjældne
og af forholdsvis ringe betydning for krigen. Krigsskibene var
for dyre og svære at erstattet til, at man turde risikere
at tabe dem. I sidste ende var det en fordel for den engelske
flåde, hvis blokade af Tyskland forblev uantastet og den
bidrog i høj grad til svækkelsen af Tysklands evne
til at føre krig.
BILLEDER
Tysk
torpedobåd, postkort fra 1912. Torpedobådene var hurtige,
men svagt pansret og forholdvis svagt bevæbnet. Dens hovedvåben
torpedoen kunne dog med lidt held sænke de største
krigsskibe.
I privateje.
Slagskibet
SMS Bayern, svært pansret og med store langtrækkende
kanoner , der kunne tage kampen op med fjenden på mange
kilometers afstand. Det meste af krigen lå den tyske flåde
dog i havn.
Efter M. Schwarte: Die Technik im Weltkriege,
Berlin 1920.
Flere
mindre tyske krigsskibe på vej mod øerne Øsel
og Dagø ved Riga-bugten, oktober 1917. Operationen var
den eneste under verdenskrigen, hvor flåde og hær
samarbejdede direkte. Til venstre anes en vandflyver.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv..
|