OVERFLADESKIBE

De krigsførende landes flåder var udstyret med verdenskrigens dyreste og teknisk mest avancerede maskiner. Først og fremmest gjaldt det de store slagskibe, som havde en mange centimeter tyk pansring og var udstyret med 10-12 store kanoner i drejelige tårne med en kaliber på 28-40 cm. De kunne tage kampen op med fjenden på mange kilometers afstand, og trods afstand og målenes ringe størrelse ramme og sænke dem. Til dem sluttede sig et mylder af andre skibe: krydserne, der var noget lettere pansret end slagskibene og derfor mere sårbare, men også hurtigere; store og små torpedobåde; og mod dem torpedobådsdestroyere; minelægger og -strygere og et væld af forsyningsskibe.
Hovedvåbnet var de store kanoner, men torpedoens opfindelse betød dog, at små skibe kunne tilføje selv de store slagskibe alvorlig skade. De fleste krigsskibe var derfor også udstyret med mindre og hurtigskydende kanoner, som nemmere kunne få ram på torpedobådene.
De egentlige kamphandlinger mellem overfladeskibene var sjældne og af forholdsvis ringe betydning for krigen. Krigsskibene var for dyre og svære at erstattet til, at man turde risikere at tabe dem. I sidste ende var det en fordel for den engelske flåde, hvis blokade af Tyskland forblev uantastet og den bidrog i høj grad til svækkelsen af Tysklands evne til at føre krig.

BILLEDER

Tysk torpedobåd, postkort fra 1912. Torpedobådene var hurtige, men svagt pansret og forholdvis svagt bevæbnet. Dens hovedvåben torpedoen kunne dog med lidt held sænke de største krigsskibe.
I privateje.

Slagskibet SMS Bayern, svært pansret og med store langtrækkende kanoner , der kunne tage kampen op med fjenden på mange kilometers afstand. Det meste af krigen lå den tyske flåde dog i havn.
Efter M. Schwarte: Die Technik im Weltkriege, Berlin 1920.

Flere mindre tyske krigsskibe på vej mod øerne Øsel og Dagø ved Riga-bugten, oktober 1917. Operationen var den eneste under verdenskrigen, hvor flåde og hær samarbejdede direkte. Til venstre anes en vandflyver.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv..