|
SKYTTEGRAVE
At grave skyttegrave var en gammel teknik, som for
det meste blev brugt ved belejring af fæstninger. Formålet
var at komme så tæt på fæstningens mure,
så et så kort stykke som muligt skulle tilbagelægges
uden dækning, når man stormede. Brugen af skyttegrave
passede ikke godt til den offensive tankegang, der herskede i
de europæiske hære ved verdenkrigens udbrud. Men de
moderne våbens effektivitet tvang soldaterne til at grave
skyttegrave, som viste sig meget svære og kostbare at indtage.
De første skyttegrave var meget primitive, de var begyndt
som skyttehuller, som efterhånden blev forbundet. De var
derfor ikke særlig dybe og manglede ofte afstivning af siderne
og af den grund var de meget sårbare overfor vejrliget;
regn kunne få siderne til at styrte sammen og smeltet sne
kunne fylde skyttegravene med vand. Efterhånden blev de
forstærket med sandsække og træværk, de
blev gravet dybere og man forsøgte at lave afløb
for vandet. Der indrettedes skydeskår og byggedes dybe dækningsrum,
som ind imellem blev forstærket med jernbeton og forbundet
med hinanden med underjordiske gange. Man gravede også flere
skyttegrave bag hinanden, så fjenden ikke så nemt
kunne bryde igennem ens linjer. Foran skyttegravene opsatte man
pigtrådsspærringer, der skulle forhindre fjenden i
trænge ind i skyttegraven, de blev med tiden bredere og
bredere og var indrettet sådan, at fjenden blev ledt hen
mod maskingeværerne.
TEKSTUDDRAG
Nicolai Clausen,
I nærheden af Soisson 23/9 1914
Kjære Foreldere!
Meddele Eder at jeg har det meget godt, vi ligge for tiden i Skóddegrave,
igaar fik vi aas en Skadt. Inat gik vi lit frem og Gravede aas
ned igjen, og saa gaar det nu frem til vi naar Pariis. Nu er det
snart Aften igjen, Peter Jacobsen fra Hertehowed er lige her og
legger en Pasiar af, han er ogsaa ved
godt Humór. Kjære Foreldere kan i ikke sende mig
en lille Pakke paa et ½ [pundtegn] af Cigare Cigaretter
eller Cokolade, tie det er kjært at faa en saadan lille
gave, for her kan vi ikke kjóbe noget for Penge. der er
mange der for en saadan Pakke. Kon en lille og en mere, hjertelig
Hilsen til alle i kjære der hjemme Eders
Nicolai
En venlig hilsen sender Peter Jacobsen
se
hele brevet
Friedrich Nissen,
dagbog 8/12-1914
[...]Vi løber først op paa en Høj, som ligger
foran paa Marken, der smed vi os hen og forpustede lidt, saa igen
videre til en Skyttegrav d.v.s. til Skyttehuller, men ak, da jeg
na[a]ede saa vid[t], saa jeg, at alle Huller vare fyldte med Østrigere
som laa i Fægtning med Russerne. Jeg raabte en til, at han
skulde gøre Plads for mig, som han ogsaa gerne gjorde,
men det var næsten umuligt - Hovedsagen var, at jeg var
lidt skyttet mod Gewehrkuglerne, som susede om i Jorden omkring
os. Jeg lagde mig paa Ryggen og begyndte at smide Jorden over
mit hoved, hen foran os og paa den Maade blev der Plads for to.
[...]
se
dagbog
Friedrich Nissen,
dagbog 6/8-1915
[...] Vi gravede os ned i Jorden paa denne Høj 120 og
det med en Hastighed som kun findes, naar der er Fare i Luften.
[...] Nu har jeg gravet mig dybere ned og lavet en Bænk,
saa jeg kan sidde og skrive, Infanteriet skyder, de kan ikke gøre
mig noget, Artilleriet skyder over os hen. Jeg har gravet mig
ned mellem en Rug og en Kartoffelmark. Vi maate endnu lidt frem
for at kunde overse Terainet, der gravede vi os ned. [...]
se
dagbog
Et skyttegravssystem
Uddrag af Wilhelm Jürgensen:
Das Füsilier-Regiment "Königin Nr. 86 im Weltkrieg.
Erinnerungsblätter deutscher Regimenter bd. 101. Oldenburg/Berlin
1925, s. 107-8.
Da 86´erne rykkede ind i Champagne, fandt de en skyttegrav
som knap nåede til brystet, uden spærringer og dækningsrum,
ellers intet, slet intet. Da de blev afløst, efterlod de
sig tre meget forgrenede, forbilledlige stillinger. Alle veludstyrede
med dækningsrum, beskyttet af brede pigtrådsspærringer,
forbundet med baglandet via dybe, kilometerlange forbindelsesgrave.
To veludbyggede lejrer til reserven og til hvile, stalde og barakker
til trosset.
Som allerede nævnt, blev hovedskyttegraven, K1, beskyttet
af en, i det nye afsnit sågar af tre forpostgrave. 16 sapper,
herunder også en skjult, var skubbet frem i ingenmandsland.
Bag K1 løb K2, hvor frontkompagniernes reserve var indkvarteret.
I dalsænkningen løb en skinstilling, omtrent knædyb,
som skulle tiltrække den fjendtlige ild, men blev snart
udbygget til forstærket skyttegrav og udstyret med MG. Selv
ved Høj 193 løb K3, eller hovedmodstandslinjen,
en særlig stærk og fast stilling, her lå altid
et kompagni af bataljonsreserven. De var desuden udstyret med
maskingeværer, som indirekte kunne beskyde de fjendtlige
skyttegrave, og to små kanoner i skjulte stillinger. Bag
på højde 193s bakkekam var K4, som hovedsageligt
var forbeholdt artilleriets observatører. Det var den første
stilling, den bestod på højre fløj af seks,
på venstre af otte bag hinanden liggende skyttegrave. Talrige
forbindelsesgrave forbandt de forreste grave. Fire løbegrave
af hver 1500 meters længde førte bagud fra K2. Fra
Bremerlejren løb dronningevejen adskillige kilometer bagud
(jfr. skitsen s. 83).
Tre kilometer bagude beherskede endnu en stilling på højderne
nord for Somme-Py hele Py-dalen, det var den 1. reservestilling
eller R1. Den bestod af to skyttegrave og var altid bemandet af
et kompagni. Endnu tre kilometer bagude løb R2-Stillingen,
godt skjult i skov, som fortsat udbyggedes og som i alvorlige
tilfælde ville blive bemandet af en del af hvilebataljonen.
[...]
se
kort
Feltbefæstning
Uddrag af Dienstuntericht für den Infanteristen
des Deutschen Heerest, 49. oplag, uddannelsesår 1914-1915.
Alment.
Feltbefæstningen gør det lettere med svagere kræfter
at holde stand mod en overlegen modstander, for på et andet
sted at kunne angribe med så meget stærkere kræfter,
for at vinde tid eller fastholde et vigtigt punkt. Kan også
benyttes til at narre fjenden (skinanlæg).
For at det fordrede arbejde kan blive udført, er infanteriet
udrustet med en bærbar spade. Desuden føres der på
særlige vogne mere værktøj (store spader, save
o.s.v.) med i felten.
Til det mere vanskelige arbejde bruges ingeniørerne. Infanteristen
uddannes til at kunne fremstille simple anlæg; desuden har
hvert regiment (bataljon) en særligt uddannet "ingeniør
afdeling".
I forsvaret.
Befæstningen skal tilpasses landskabet på bedste måde.
Hovedfordringen til en forsvarsstilling er et frit og vidt skudfelt
for at forøge egen våbenvirkning (nødtørftig
forbedring af skudfeltet; fastslå afstanden til vigtige
linjer og punkter i landskabet; forberedelse af natteskydning).
God skydning er den bedste dækning. En
formindskelse af den fjendtlige ild kommer i anden række
(fremstilling af dækning og sløring så vel
som skinanlæg for at narre fjenden). Den vigtigste del af
forsvarsanlægget er skyttegraven. Mangler der naturlig dækning
for den bagvedliggende forstærkning, så anlægges
dækningsgrave, der forbindes med skyttegravene med forbindelsesgrave.
Dybe og smalt udgravede skyttegrave giver den bedste beskyttelse,
frem for alt mod artilleribeskydning. Skyttegrave for knælende
skytter kan i nødstilfælde anvendes ved tidsmangel.
Når det på et tidspunkt er muligt anlægges skyttegrave
for stående skytter. Har man tid kan man udbygge dem til
forstærkede skyttegrave, som tillade beskyttet færdsel
bagved skytterne.
Forsvarsanlæggene bliver ved længer ophold forsynet
med overdækning, ammunitionsdepoter og lignende indretninger
(forbindingsrum, latriner o.s.v.)
Sløring fremstilles af buske, jord el.
lign. Den tjener til at skjule mandskabets hoveder.
Skinanlæg skal narre fjenden, skal altså
set ude fra give indtryk af at være en feltbefæstning.
Rygværn beskytter mod sprængstykker
bagfra. Fremstilles af overskydende jord.
Skulderværn skal beskytte mod bestrygning
fra siden, de kan fremstilles ved et savformet forløb af
skyttegraven.
Overdækning kan indbygges i skyttegrave
og dækningsgrave, lettere overdækning kaldes læ-rum
mere modstandsdygtige kaldes dækningsrum. Har man ikke tid
til at fremstille læ-rum kan man som nødforanstaltning
lave skærmbrædder.
Forhindringer foran befæstningsanlægget
forøger modstandskraften og beskytter særligt om
natten mod overraskelses angreb. De anlægges så vidt
muligt skjulte, så stillingen ikke afsløres. Til
forhindring benyttes hovedsageligt trådforhindringer, foranliggende
grave, træ- og grenforhugninger, ulvefælder, miner.
Ved Angreb
muliggør feltbefæstningen en fastholdelse af det
allerede opnåede og til at mindske tabene ved at arbejde
sig frem gennem dækningsløst område. Sammenlignet
med forsvareren må angriberen på grund af tidsnød
nøjes med det simpleste gravearbejde. Drejer det sig om
et angreb på befæstede feltstillinger eller sågar
om angreb på fæstninger, så er angriberens gravearbejde
mere omfattende.
Mod stærkt befæstede feltstillinger bliver angriberen
ofte tvunget til at kæmpe i dagevis. Angriberens arbejde
foregår ofte under fjendtlig beskydning. Det kommer derfor
an på liggende hurtigt at fremstille en simpel dækning
(skyttefordybning), som ved forhåndenværende tid uddybes
og efterhånden forbindes til en sammenhængende dækning,
således at en skyttegrav for knælende og siden en
for stående skytter opstår. Derunder går spaden
fra hånd til hånd mellem de nærmeste skytter.
Den liggende mand graver først en forsænkning ved
siden af eller foran sig, i hvilken han dækker sig, mens
de andre tager fjenden under beskydning. Den opgravede jord bliver
først smidt foran fordybningen som geværstøtte.
Geværstøttet bliver så forlænget til
begge sider og forstærket.
BILLEDER
Skematisk fremstilling af skyttegrav.
Regimentsstilling ved Moulin-sous-Touvent maj 1915. Et tidligt
skyttegravssystem, hvor der kun er en linje af skyttegrave. Det
slesvigske regiment Füsilier Regiment nr. 86 lå her
i 1915, hvilket ses af forbindelsesgravenes slesvigske navne.
Regimentsstilling ved Navarin-Fermé 1916. En veludbygget
skyttegrav med mange linjer bag hinanden, hovedforsvarslinjerne
er betegnet med K. Sammenlign iøvrigt med ovenstående
beskrivelse af et skyttegravssystem.
Regimentsstilling
i Flandern 1917. Skyttegrave er næsten fraværende
på grund af den voldsomme beskydning. En del af fronten
bemandes i granathuller, mens en anden af skyttegrave, som på
grund af det høje grundvandsspejl er en række jordvolde.
Regimentets øvrige kompagnier besætter områder
og ikke skyttegrave og holder sig dækket i bunkers. Det
besatte frontstykke er betydeligt smallere end de tidligere år.
Tidlig
skyttegrav på Vestfronten 1914-15. Skyttegraven er lav og
primitiv, i retning af skoven aner man to rækker pigtråd.
Der må være tale om en fredelig sektor, da der ingen
granathuller er (endnu) og fjendens skyttegrave må være
ude af syne, siden soldater kan stille op til fotografering siddende
ovenpå skyttegravens brystværn. I
Haderslev Byhistoriske Arkiv
Skyttegrav
på Vestfronten omkring 1915. Siderne er velafstivede med
træ og sansække, men skulderværn mangler. Til
højre ses trin, som soldaterne kan stå på,
så de kan se over skyttegraven.
I Museet på Sønderborg Slot.
Veludbygget
og forholdsvis rolig skyttegrav ved Fliery i Frankrig, 1916. Skyttegraven
er dyb og dækningsrummet, hvis indgang ses til højre,
er af beton. Soldaten øverst til venstre sidder ved et
periskop, så han useet kan betragte ingenmandsland. I
Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Billede
fra samme stilling som forgående billede. Skyttegraven er
ikke i så god stand som ovenfor, men er stadig en veludbygget
og god skyttegrav. Til venstre i billedet ses spanskeryttere,
som ved fjendens indtrængen skulle bruges til at spærre
skyttegraven. I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
De
tætte pigtrådsspærringer foran tyske linjer
ved Achiet-le-Petit i Frankrig, formodentlig i 1917.
I Museet på Sønderborg Slot.
Et
kik over Ingenmandsland gennem et skydeskår. I mellem de
sammenfiltrede rækker pigtråd ses en død soldat
og bagved anes de fjendtlige skyttegrave som hvide linjer. Sted
og tid ubekendt.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Skyttegrav
eller kraterstilling i en urolig sektor. Der hvor det gik hårdest
til ødelagdes skyttegravene næsten fuldstændigt,
soldaterne måtte så tage til takke med dækning
i granathullerne, som de nødtørftigt udbedrede.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
|