UNDERVANDSBÅDE

Ubådsvåbnet var ikke mere end knap 20 år gammelt, da Første Verdenskrig begyndte. Ganske vist havde man allerede i 1700-tallet forsøgt at benytte undervandsbåde til krigsbrug, men det var først ved århundredets slutning, at man besad den teknologi, som gjorde ubåden praktisk anvendelig i krig.
Først med en effektiv elmotor, der kunne drive ubåden, når den var neddykket, og batterier der kunne forsyne den med strøm, kunne ubåden opnå en rimelig fart i neddykket tilstand. Med opfindelsen af torpedoen kunne ubåden beskyde de fjendtlige skibe neddykket, selvom den også var udstyret med en eller flere dækskanonerne, der dog kun kunne bruges, når den ikke var neddykket.
Fordelen ved ubåden var, at den neddykket kunne bevæge sig stort set ubemærket til og fra sit mål, hvad enten det gjaldt at sænke et fjendtligt skib eller udlægge søminer i fjendtligt farvand. Desuden var ubådene ikke særligt dyre i forhold til de fleste af overfladeskibene.
Det var tyskerne, der benyttede sig mest af ubådsvåbnet. Med ubådene kunne man bryde den engelske blokade af Tyskland uden at sætte sine dyre krigsskibe over styr og man kunne forstyrre tilførslerne af fødevarer og krigsmateriel til England og Frankrig. Selvom det lykkedes tyskerne at sænke en betydelig mængde skibe, var det dog ikke nok til at svække Storbritannien, dertil var ubådene for få og antallet af nybyggede skibe for højt.

BILLEDER