|
|
FORPLEJNING
Forplejningen var aldrig særlig rigelig i
den tyske hær. Selv før krigen fik de værnepligtige
tilsendt pakker fra hjemmet. Forholdene under verdenskrigen vekslede
meget. I skyttegraven skulle maden bringes den lange vej fra feltkøkkenet
i baglandet gennem de smalle forbindelsesgrave til forreste linje.
Beskød fjenden området kunne maden både være
kold og have været på jorden adskillige gange, eller
slet ikke nå frem. Ude af skyttegraven var kosten som regel
bedre, og før angreb kunne den lige frem være både
bedre og mere rigelig end normalt.
Den engelske blokade af tilførelsen af fødevarer
til Tyskland gjorde, at manglen på mad blev større
og større som krigen skred frem. Ikke kun ved fronten,
men i hele Tyskland. Det betød, at rationerne blev mindre
og af dårligere kvalitet eller fremstillet af forskellige
erstatningsmidler. I de tyske byer forværredes ernæringssituationen
voldsomt og ved krigens slutning stod man på grænsen
til hungersnød.
Soldaterne fra en landbrugsegn som Sønderjylland havde
dog en fordel fremfor soldaterne fra de store tyske byer. De fleste
havde en eller anden forbindelse til landbruget og kunne modtage
pakker med mad fra hjemmet, for de mindre heldige gik forsendelserne
ofte den anden vej.
TEKSTUDDRAG
Otto Iversen,
Rendsborg 16/8-16
Kære forældre!
Jeres pakke med æg og cigaretter har jeg modtaget, som jeg
hermed takker for på det hjerteligste. Men vær så
venlig ikke at sende mig mere brød, jeg klarer mig nemt,
med det vi får udleveret. Jeg er guds ske takke lov ikke
nogen stor spiser som så mange andre, der på to dage
spiser det brød, som skal holde i tre dage, og må
sulte på den tredje eller for deres egne penge købe
mad i kantinen. [...] Det er blevet os forbudt at give mad til
de børn, som står foran kaserneporten. Madresterne
bliver snittet i en tønde og solgt som svinefoder. I forgårs,
da jeg havde været ved postkasten, stod en sværm af
børn foran porten med bedende blik og spurgte, om jeg ikke
kunne hente dem en lille smule at spise, de var så sultene
og havde heller ikke noget at spise hjemme. Så kan man kun
svare, at de hurtigst muligt skal fjerne sig fra porten. Her ser
man en nød, som er ubekendt på landet. [...]
se
hele brevet
Friedrich Nissen,
dagbog 13-15/12-1915
13.14.15./12.[1915] ligger Komp. i Ro i Halluin. Den 15. om Morgenen
Kl. 8 gaar det til Tourcoing, en større By ved Lille, herfra
bliver vi saa med Toget kørt til Cambrai. Fra Cambrai til
Niesguies, her i Quarter.
Har fra den 15. af overtaget Posten som Feldw. paa Skrivestuen.
Kompagniet ligger hos Indbyggerne, fordelt i den ene Halvdel af
Byen, i den anden ligger det 10. Komp. og Batl. Stab. Skrivestuen
er stor og ganske behagelig, mon vi skulde faa Lov til at blive
her i længere Tid? Tjenesten bliver ikke meget lavet, Folkene
skal efter de haarde Dage have Ro. Juleaften haaber jeg vil vi
kunde fejre her, her dertil allerede udsøgt en Skole, hvor
Festen skal afholdes. En Mand er sendt til Brussel for at gøre
Indkøb til Julegaver til Soldaterne. Enhver skal jo have
lidt. Et stort Juletræ har vi ogsaa bestillt, det maa vi
ogsaa have pænt pyntet, saa enhver kan have sin Juleglæde.
Det er den anden Jul jeg oplever i Fjendens Land, men heldigvis
er Julen detter Aar meget lysere en Aaret 1914, da kom vi tilbage
Juleaften fra Skyttegraven efter at Russerne havde beskudt os
helt forfærdeligt med Artillerie og Infanterie i flere Timer
- til Aften eller Middagsmad fik vi ikke noget da vort Feltkøkken
var falden om, som Juleforæring fik vi en lille Honningkage
og det allerværste, ikke et Livstegn fra derhjemme.
Hvor ligger dog alt anderledes dette Aar, bag Fronten, næsten
altid Efterretninger hjemmefra, en god varm Stue, god Mad og ikke
mere saa modtagelig mod alle de kedelige og trøstesløse
Indtryk Krigen bringer med sig - Desværre kan vi dette Aar
heller ikke synge om Fred paa Jorden - men ogsaa gennem mørke
Skyer trænger Lysstraaler og Haabet om at Freden dog snart
maa komme tager Overhaand. Naar den Dag, den Tid først
er der vil vi søge at glemme alt det Onde vi har set og
oplevet i denne Krieg og tilegne os det gode som vi gennem Krigen
ofte nok har følt ogsaa findes blandt Mennesker i haarde
Dage. Vi har Grund til at glæde os paa Fremtiden, hvor vi
ved at vi, naar Krigen har en Ende vil være hos gode Mennekser,
som har levet med os i en haard Tid og været os en legemlig
og sjælelig Støtte - Usigelig megen Tak er vi dem
skyldig.
se
dagbog
Heinrich Knust, dagbog
26/12-1916 til 1/1-1917
Anden Juledag spiste vi By[g]graad og Klipfisk. Det er saa ubarmhjertig
med Føden og saa Pakkerne kommer ikke, men vi skal jo give
Tid. Vagten er jo hver dag Ens, Tre gange i døgnet og saa
ikke mere, saa ryge for Resten.
Og treidie Juledag spiste vi Kullerallis [=Kålrabis] og
salt sild, saa Kosten [i] Julen den var saa simpel som ingensinde.
Paa Nytaarsaftensdag var Koste[n] jo og den samme, men saa modtog
jeg Pakk[er]: 1 fra Ellen og 1 fra Sofi Lyck og hver fik 3/4 Flaske
Vin, saa spiste vi Kage og Vin og saa stod jeg Post fra 9-11.
Paa Nytaarsdag fik vi temmelig god Middag, Pilkartofler og et
Styk Kjød for det er to ting
som er Luksus. Paa første Søgnedag fik vi hver en
Juleparket papier, Blyant , Tobak, 1 par hængsler [=seler],
et Lommetørklæde.
se
hele brevet
Heinrich Knust, dagbog
16/3-1917
16. kl. 8.14 gik det saa bort fra Wilna, man da havde vi dog
Warme i Toget, kl 12 iddag vare vi Kovno, hvor vi havde 20 Minutter
ophold. Drak kaffe, som kostede 25 Pf pr Kop og 2 Rundstykker,
som kostede 40 Pf pr Styk. I Wirballen ankom vi kl 2 3/4 og der
drak vi saa 2 Kopper Fersksuppe og saa spiste vi to frikadelller
og Sause til et Styk Brød, kostede 1,90, men det smagte
ogsaa godt, kl. 4.25 gik det saa vidre over Grænsen, der
gik vi til Fods. Der er kun 1 kl[m.] fra Wirballen til Eudkuhnen,
[h]vor vi ankom kl 4 45 - der
skulde vi saa blive til kl 9, saa gik det videre efter Kønigsberg,
men det blev mørk, sa[a] der var ikke noget at see, saa
kjørte vi efter Dirschau, hvor vi ankom kl 6, men det gik
strax videre, saa Kaffe kunde vi ikke faa, vi maatte saa tage
til takke med vort eget Spisekammer,
men det hjelper altid, naar man ikke er for godt vant. Her er
der endnu Snee, men det er dog Toveir for det Regner lidt, men
vi sidder jo lunt og godt blot lidt jamsk, men vi ere jo eller
Menst, nu har vi ikke faaet Middagsmad i to dage og hvordan det
gaar idag er ikke godt at vide. Det gav intet, saa vi skal hjelpe
os med vort eget. Vi ankom her til Berlin kl 6½ og skal
saa vente til kl 12½ Nat, saa gik det videre helt Natten.
Om Morgenen kl 5½ var
vi i Halle og saa videre derfra over Erfurt og til Eisenach, der
kjøbte vi 4 Rundstykker, som kostede 1 Mark. Der i Eisenach
er det Romantisk, der saa vi Slottet Wartburg, det er slet ikke
til at beskrive med Natursprog, saa gik det strax videre, for
vi faar ingen Spise End [h]vad vi selv bjerger, vi ere ikke engang
saa meget som et Styk Kvæg, men det gaar jo tilbage og det
er for os det Eneste.
se
hele brevet
Paul Paulsen,
Itzehoe 18-2-17
Kære Svoger!
Mange tak for dit kort, som jeg modtog idag. Jeg ser, at du er
kommet til Stade og at I forretter megen tjeneste. Hvordan går
det med maden og brødet. Her har der heller ikke været
noget særligt. Nu får vi dog mere brød, nemlig
et brød til fem dage, mens vi tidligere fik et til seks
dage. Men det er jo ikke brød hjemmefra. [...]
se
hele brevet
Paul Paulsen, d.
21-6-17
Kjære Søster!
Min bedste Tak for dit Brev. Jeg seer, at Morten er paa Orlov,
[h]va[d] der glæder mig meget. Jeg mo[d]tog ogsaa et Brev,
som jeg havde skreven til ham. Jeg beder eder at sende mig hans
Adresse. Vi er lige kommen ud af Stilling. I Dage ma[a]tte vi
holde ud derude. Det er næsten ikke til at holde ud, men
vi maa stole paa Gud at han vil føre alt til det beste
for os. Desvære skal vi jo derud snart igjen. Ja vi dog
Krigen snart havde en Ende, men det seer jo daarlig ud. I 7 Dage
har vi intet varmt faat at [s]pise, da vi ikke kan faa det derud.
Vær nud alle hjærtelig hilset fra din Broder
Paul.
se
hele brevet
Paul Paulsen, d.
21-6-17
Kjære Forældre og Søskende!
I længes jo vist meget efter at høre fra mig. Først
siger jeg mange Tak for Pakken No. 9 med Flæsk og for Middes
Brev. Jeg er jo glad naar i sender mig noget, men troe mig kjære
Forældre at Appetitten gaar helt bort. Det er næsten
ikke til at holde ud her i Granathullerne. Vi har nud ligget 7
Dage derude i en Tur og kom inat ud af Stelling. Jeg motog da
Post fra 7 Dage, for der komme ingen Post ud og vi kan heller
ikke skrive Jeg vil bede eder ikke at sende mig for meget, da
jeg er saa kaput, at jeg dog ikke kann spise det. [...]
se
hele brevet
Christian Campradt,
Frankrig, d. 1. Juli 1916
[...] For "Leo" er det vel nu også "smalhals"?
Han kan blive sendt herned. Her er massere af rotter, og nogle
store, fede tingester. Til sidst må vi vel også selv
gribe til dem. Derfor: Tyskland kan ikke underkastes!!! [...]
se
hele brevet
Christian Campradt,
Den 20. sept. 1916 aften
Kære forældre og brødre!
Kan give jeg den glædelige meddelse, at jeg endnu er i live
og ved kompagniet. Efter de sidste 14 dages anstrengelser er man
naturligvis meget medtaget. I dag er første hviledag efter
kampen ved Verdun. Vi blev sat ind i Souville-Slugten og var fremme
i 6 dage. Vi havde kun lidt at leve af, nogle kiks og blodpølse
og så "jernportionerne", men endnu mindre at drikke.
Hvordan det går til, kan udmale jer som skrækkeligt,
men ikke gøre jer noget begreb om. Desuden har jeg ikke
lyst til at skildre det for jer. Efter tur med jernbanen og en
streng march er vi nu ved den anden offensiv-front i vest. Idag
ligger vi i kvarter i et spinneri. Det har været en fin
virksomhed og meget moderne indrettet. Maskinerene står
alle uberørte, kun drivremmene er væk. Om vi kommer
videre i morgen og hvornår vi bliver "indsat"
er ubekendt. Vejret er væmmeligt ustadigt. Jeg har ikke
hørt fra jer i 8 dage. Forhåbentlig har i det godt.
Lev vel!
jeres Chr.
hils alle.
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Blerancourdel 7/3-1915
[..] Jeg kan jo ogsaa see at Brödet blived ogsaar knap,
der hjemme, her hos os har di ogsaar begünd at knappe af
det er jo ikke, saar slemt om hjemme hos Eder, vi faar et Bröd
til 3 Mand om Dagen og för fik vi 1 Bröd til 2. Mand
om Dagen. vi kan ogsaar nok komme
ud med det vi nu faar, da vi jo alti har Paalæg. Kantinen
kommer ver Dag, saar kan vi jo kjöbe os noget. Du skrev kjære
Moder at vi havde saar mange Fange som ogsaar skulde haved Föden,
men
det kan jo ikke gjöre saadan et stort Udslag, thi naar vi
regne med at vi har 70 Milioner Indbögere her i Tyskland,
og 1 Melion Fange. Vad disse Gange spise i 70 Dage, kunde Tyskland
jo i verklighed kon leved en dag lengere for. [...]
se
hele brevet
Nicolai Kraack,
Kamolin, d. 21/7 15.
[...] Nu er di ved at koge Kaffe i Kochgeschirr, saa spieser
vi vist resten af Tantes Kage, den er god; men naar man spiser
saadan godt noget, er det nær ved, at man bliver led paa
de store Bónner, det er 3 Midd[a]g[e] vi har faaer dem.
- Haaber at I Kære alle ere
sunde og raske slutter derfor med de kærligste hilsener
fra
Eders Nicolai
En Hilsen fra Martin og Heide
se
hele brevet
Nicolai Kraack,
12/8-15
[...]Nu har jeg spiest min Aftensmad, som bestod af Riissuppe
og Kakao. Riis kogt i Vand med lidt Sukker der kommerjeg en lille
Spieseskefuld Marmelade i naar jeg har det og det har man for
det meste, for det faar vi oftest udleveret som Liebesgabe i stæden
for Smør. Jeg har spiest 2 St Brød 2 Freld. Og 2
Torlb. Saa jeg er godt bespiest. [...]
om Dagen var min Tour at hente Spisen; om morgenen Kl. 4¾
gik jeg efter Kaffen med Mantel paa, Kraven opslaaet og Støvler
paa, de var knap lange nok i det Pløre; I kan tro Mantelfligerne
og Armene saa godt ud, da jeg kom tilgbage med de 4 Kogekedler
(Kochgeschirr) og 5 Brød i en Pose over Nakken; men om
middagen og Eftm. var Vejret godt igjen. [...]
se
hele brevet
BILLEDER
|
