FØRSTE VERDENSKRIG
.- de sønderjyske krigsdeltagere
 




FORPLEJNING

Forplejningen var aldrig særlig rigelig i den tyske hær. Selv før krigen fik de værnepligtige tilsendt pakker fra hjemmet. Forholdene under verdenskrigen vekslede meget. I skyttegraven skulle maden bringes den lange vej fra feltkøkkenet i baglandet gennem de smalle forbindelsesgrave til forreste linje. Beskød fjenden området kunne maden både være kold og have været på jorden adskillige gange, eller slet ikke nå frem. Ude af skyttegraven var kosten som regel bedre, og før angreb kunne den lige frem være både bedre og mere rigelig end normalt.
Den engelske blokade af tilførelsen af fødevarer til Tyskland gjorde, at manglen på mad blev større og større som krigen skred frem. Ikke kun ved fronten, men i hele Tyskland. Det betød, at rationerne blev mindre og af dårligere kvalitet eller fremstillet af forskellige erstatningsmidler. I de tyske byer forværredes ernæringssituationen voldsomt og ved krigens slutning stod man på grænsen til hungersnød.
Soldaterne fra en landbrugsegn som Sønderjylland havde dog en fordel fremfor soldaterne fra de store tyske byer. De fleste havde en eller anden forbindelse til landbruget og kunne modtage pakker med mad fra hjemmet, for de mindre heldige gik forsendelserne ofte den anden vej.


TEKSTUDDRAG

Otto Iversen, Rendsborg 16/8-16

Kære forældre!
Jeres pakke med æg og cigaretter har jeg modtaget, som jeg hermed takker for på det hjerteligste. Men vær så venlig ikke at sende mig mere brød, jeg klarer mig nemt, med det vi får udleveret. Jeg er guds ske takke lov ikke nogen stor spiser som så mange andre, der på to dage spiser det brød, som skal holde i tre dage, og må sulte på den tredje eller for deres egne penge købe mad i kantinen. [...] Det er blevet os forbudt at give mad til de børn, som står foran kaserneporten. Madresterne bliver snittet i en tønde og solgt som svinefoder. I forgårs, da jeg havde været ved postkasten, stod en sværm af børn foran porten med bedende blik og spurgte, om jeg ikke kunne hente dem en lille smule at spise, de var så sultene og havde heller ikke noget at spise hjemme. Så kan man kun svare, at de hurtigst muligt skal fjerne sig fra porten. Her ser man en nød, som er ubekendt på landet. [...]

se hele brevet

Friedrich Nissen, dagbog 13-15/12-1915

13.14.15./12.[1915] ligger Komp. i Ro i Halluin. Den 15. om Morgenen Kl. 8 gaar det til Tourcoing, en større By ved Lille, herfra bliver vi saa med Toget kørt til Cambrai. Fra Cambrai til Niesguies, her i Quarter.
Har fra den 15. af overtaget Posten som Feldw. paa Skrivestuen. Kompagniet ligger hos Indbyggerne, fordelt i den ene Halvdel af Byen, i den anden ligger det 10. Komp. og Batl. Stab. Skrivestuen er stor og ganske behagelig, mon vi skulde faa Lov til at blive her i længere Tid? Tjenesten bliver ikke meget lavet, Folkene skal efter de haarde Dage have Ro. Juleaften haaber jeg vil vi kunde fejre her, her dertil allerede udsøgt en Skole, hvor Festen skal afholdes. En Mand er sendt til Brussel for at gøre Indkøb til Julegaver til Soldaterne. Enhver skal jo have lidt. Et stort Juletræ har vi ogsaa bestillt, det maa vi ogsaa have pænt pyntet, saa enhver kan have sin Juleglæde. Det er den anden Jul jeg oplever i Fjendens Land, men heldigvis er Julen detter Aar meget lysere en Aaret 1914, da kom vi tilbage Juleaften fra Skyttegraven efter at Russerne havde beskudt os helt forfærdeligt med Artillerie og Infanterie i flere Timer - til Aften eller Middagsmad fik vi ikke noget da vort Feltkøkken var falden om, som Juleforæring fik vi en lille Honningkage og det allerværste, ikke et Livstegn fra derhjemme.
Hvor ligger dog alt anderledes dette Aar, bag Fronten, næsten altid Efterretninger hjemmefra, en god varm Stue, god Mad og ikke mere saa modtagelig mod alle de kedelige og trøstesløse Indtryk Krigen bringer med sig - Desværre kan vi dette Aar heller ikke synge om Fred paa Jorden - men ogsaa gennem mørke Skyer trænger Lysstraaler og Haabet om at Freden dog snart maa komme tager Overhaand. Naar den Dag, den Tid først er der vil vi søge at glemme alt det Onde vi har set og oplevet i denne Krieg og tilegne os det gode som vi gennem Krigen ofte nok har følt ogsaa findes blandt Mennesker i haarde Dage. Vi har Grund til at glæde os paa Fremtiden, hvor vi ved at vi, naar Krigen har en Ende vil være hos gode Mennekser, som har levet med os i en haard Tid og været os en legemlig og sjælelig Støtte - Usigelig megen Tak er vi dem skyldig.

se dagbog

Heinrich Knust, dagbog 26/12-1916 til 1/1-1917

Anden Juledag spiste vi By[g]graad og Klipfisk. Det er saa ubarmhjertig med Føden og saa Pakkerne kommer ikke, men vi skal jo give Tid. Vagten er jo hver dag Ens, Tre gange i døgnet og saa ikke mere, saa ryge for Resten.

Og treidie Juledag spiste vi Kullerallis [=Kålrabis] og salt sild, saa Kosten [i] Julen den var saa simpel som ingensinde. Paa Nytaarsaftensdag var Koste[n] jo og den samme, men saa modtog jeg Pakk[er]: 1 fra Ellen og 1 fra Sofi Lyck og hver fik 3/4 Flaske Vin, saa spiste vi Kage og Vin og saa stod jeg Post fra 9-11.

Paa Nytaarsdag fik vi temmelig god Middag, Pilkartofler og et Styk Kjød for det er to ting
som er Luksus. Paa første Søgnedag fik vi hver en Juleparket papier, Blyant , Tobak, 1 par hængsler [=seler], et Lommetørklæde.

se hele brevet

Heinrich Knust, dagbog 16/3-1917

16. kl. 8.14 gik det saa bort fra Wilna, man da havde vi dog Warme i Toget, kl 12 iddag vare vi Kovno, hvor vi havde 20 Minutter ophold. Drak kaffe, som kostede 25 Pf pr Kop og 2 Rundstykker, som kostede 40 Pf pr Styk. I Wirballen ankom vi kl 2 3/4 og der
drak vi saa 2 Kopper Fersksuppe og saa spiste vi to frikadelller og Sause til et Styk Brød, kostede 1,90, men det smagte ogsaa godt, kl. 4.25 gik det saa vidre over Grænsen, der gik vi til Fods. Der er kun 1 kl[m.] fra Wirballen til Eudkuhnen, [h]vor vi ankom kl 4 45 - der
skulde vi saa blive til kl 9, saa gik det videre efter Kønigsberg, men det blev mørk, sa[a] der var ikke noget at see, saa kjørte vi efter Dirschau, hvor vi ankom kl 6, men det gik strax videre, saa Kaffe kunde vi ikke faa, vi maatte saa tage til takke med vort eget Spisekammer,
men det hjelper altid, naar man ikke er for godt vant. Her er der endnu Snee, men det er dog Toveir for det Regner lidt, men vi sidder jo lunt og godt blot lidt jamsk, men vi ere jo eller Menst, nu har vi ikke faaet Middagsmad i to dage og hvordan det gaar idag er ikke godt at vide. Det gav intet, saa vi skal hjelpe os med vort eget. Vi ankom her til Berlin kl 6½ og skal saa vente til kl 12½ Nat, saa gik det videre helt Natten. Om Morgenen kl 5½ var
vi i Halle og saa videre derfra over Erfurt og til Eisenach, der kjøbte vi 4 Rundstykker, som kostede 1 Mark. Der i Eisenach er det Romantisk, der saa vi Slottet Wartburg, det er slet ikke til at beskrive med Natursprog, saa gik det strax videre, for vi faar ingen Spise End [h]vad vi selv bjerger, vi ere ikke engang saa meget som et Styk Kvæg, men det gaar jo tilbage og det er for os det Eneste.

se hele brevet

Paul Paulsen, Itzehoe 18-2-17

Kære Svoger!
Mange tak for dit kort, som jeg modtog idag. Jeg ser, at du er kommet til Stade og at I forretter megen tjeneste. Hvordan går det med maden og brødet. Her har der heller ikke været noget særligt. Nu får vi dog mere brød, nemlig et brød til fem dage, mens vi tidligere fik et til seks dage. Men det er jo ikke brød hjemmefra. [...]

se hele brevet

Paul Paulsen, d. 21-6-17

Kjære Søster!
Min bedste Tak for dit Brev. Jeg seer, at Morten er paa Orlov, [h]va[d] der glæder mig meget. Jeg mo[d]tog ogsaa et Brev, som jeg havde skreven til ham. Jeg beder eder at sende mig hans Adresse. Vi er lige kommen ud af Stilling. I Dage ma[a]tte vi holde ud derude. Det er næsten ikke til at holde ud, men vi maa stole paa Gud at han vil føre alt til det beste for os. Desvære skal vi jo derud snart igjen. Ja vi dog Krigen snart havde en Ende, men det seer jo daarlig ud. I 7 Dage har vi intet varmt faat at [s]pise, da vi ikke kan faa det derud. Vær nud alle hjærtelig hilset fra din Broder
Paul.

se hele brevet

Paul Paulsen, d. 21-6-17

Kjære Forældre og Søskende!
I længes jo vist meget efter at høre fra mig. Først siger jeg mange Tak for Pakken No. 9 med Flæsk og for Middes Brev. Jeg er jo glad naar i sender mig noget, men troe mig kjære Forældre at Appetitten gaar helt bort. Det er næsten ikke til at holde ud her i Granathullerne. Vi har nud ligget 7 Dage derude i en Tur og kom inat ud af Stelling. Jeg motog da Post fra 7 Dage, for der komme ingen Post ud og vi kan heller ikke skrive Jeg vil bede eder ikke at sende mig for meget, da jeg er saa kaput, at jeg dog ikke kann spise det. [...]

se hele brevet

Christian Campradt, Frankrig, d. 1. Juli 1916

[...] For "Leo" er det vel nu også "smalhals"? Han kan blive sendt herned. Her er massere af rotter, og nogle store, fede tingester. Til sidst må vi vel også selv gribe til dem. Derfor: Tyskland kan ikke underkastes!!! [...]

se hele brevet

Christian Campradt, Den 20. sept. 1916 aften

Kære forældre og brødre!
Kan give jeg den glædelige meddelse, at jeg endnu er i live og ved kompagniet. Efter de sidste 14 dages anstrengelser er man naturligvis meget medtaget. I dag er første hviledag efter kampen ved Verdun. Vi blev sat ind i Souville-Slugten og var fremme i 6 dage. Vi havde kun lidt at leve af, nogle kiks og blodpølse og så "jernportionerne", men endnu mindre at drikke. Hvordan det går til, kan udmale jer som skrækkeligt, men ikke gøre jer noget begreb om. Desuden har jeg ikke lyst til at skildre det for jer. Efter tur med jernbanen og en streng march er vi nu ved den anden offensiv-front i vest. Idag ligger vi i kvarter i et spinneri. Det har været en fin virksomhed og meget moderne indrettet. Maskinerene står alle uberørte, kun drivremmene er væk. Om vi kommer videre i morgen og hvornår vi bliver "indsat" er ubekendt. Vejret er væmmeligt ustadigt. Jeg har ikke hørt fra jer i 8 dage. Forhåbentlig har i det godt.
Lev vel!
jeres Chr.
hils alle.

se hele brevet

Nicolai Clausen, Blerancourdel 7/3-1915

[..] Jeg kan jo ogsaa see at Brödet blived ogsaar knap, der hjemme, her hos os har di ogsaar begünd at knappe af det er jo ikke, saar slemt om hjemme hos Eder, vi faar et Bröd til 3 Mand om Dagen og för fik vi 1 Bröd til 2. Mand om Dagen. vi kan ogsaar nok komme
ud med det vi nu faar, da vi jo alti har Paalæg. Kantinen kommer ver Dag, saar kan vi jo kjöbe os noget. Du skrev kjære Moder at vi havde saar mange Fange som ogsaar skulde haved Föden, men
det kan jo ikke gjöre saadan et stort Udslag, thi naar vi regne med at vi har 70 Milioner Indbögere her i Tyskland, og 1 Melion Fange. Vad disse Gange spise i 70 Dage, kunde Tyskland jo i verklighed kon leved en dag lengere for. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Kamolin, d. 21/7 15.

[...] Nu er di ved at koge Kaffe i Kochgeschirr, saa spieser vi vist resten af Tantes Kage, den er god; men naar man spiser saadan godt noget, er det nær ved, at man bliver led paa de store Bónner, det er 3 Midd[a]g[e] vi har faaer dem. - Haaber at I Kære alle ere
sunde og raske slutter derfor med de kærligste hilsener fra
Eders Nicolai
En Hilsen fra Martin og Heide

se hele brevet

Nicolai Kraack, 12/8-15

[...]Nu har jeg spiest min Aftensmad, som bestod af Riissuppe og Kakao. Riis kogt i Vand med lidt Sukker der kommerjeg en lille Spieseskefuld Marmelade i naar jeg har det og det har man for det meste, for det faar vi oftest udleveret som Liebesgabe i stæden for Smør. Jeg har spiest 2 St Brød 2 Freld. Og 2 Torlb. Saa jeg er godt bespiest. [...]
om Dagen var min Tour at hente Spisen; om morgenen Kl. 4¾ gik jeg efter Kaffen med Mantel paa, Kraven opslaaet og Støvler paa, de var knap lange nok i det Pløre; I kan tro Mantelfligerne og Armene saa godt ud, da jeg kom tilgbage med de 4 Kogekedler (Kochgeschirr) og 5 Brød i en Pose over Nakken; men om middagen og Eftm. var Vejret godt igjen. [...]

se hele brevet


BILLEDER

Soldater igang med at spise. Soldaten til venstre er igang med at skinde en spegepølse og på bordet ses soldaterkostens vigtigste bestanddel, brødet.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv
Soldater igang med at pille kartofler, der ligesom brødet udgjorde en vigtig bestandel af kosten, men som det ikke altid var så nemt at få fat på.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
Feltkøkken under march, de såkaldte gullaschkanoner, der var beregnet til at koge mad i mens de kørte.
I privateje.