|
|
FRONT OG HJEM
Soldaterne måtte ved indkaldelsen forlade
både familie og arbejde. For de fleste var det hårdt
at efterlade forældre, hustru og børn, man savnede
dem, men var også bekymret for hvordan de klarede sig. Kunne
de få økonomien til at hænge sammen uden mandens
indtægt, var de i stand til at passe butikken eller gården,
var de ved godt helbred og kunne de få nok at spise?
Den eneste måde at holde en regelmæssig kontakt med
familien var gennem brevskrivning. Udleveringen af post var derfor
en af dagens vigtigste begivenheder for soldaterne, også
fordi mange modtog pakker hjemmefra med især mad, men også
andre bekvemmeligheder som ekstra tøj, tobak og læsestof.
De kunne blive fortvivlede, når de i længere tid ikke
havde hørt hjemmefra. Særligt slemt var det, når
ens kammerater modtog post, mens man selv måtte gå
tomhændet fra postuddelingen.
En anden mulighed for kontakt var orlov, men den var sjælden
og blev givet med stor uregelmæssighed. Orlov mere end en
gang om året skulle man ikke regne, med mindre man blev
såret eller var landmand. Især de lidt ældre
landmænd, som ikke var tilknyttet frontenheder, fik ikke
sjældent orlov i forbindelse med såning og høst.
Orloven gav mulighed for at se familie og bekendte, for at ryste
soldaterlivet af sig og slippe for dets strabadser og farer. Men
efter to til tre uger var orloven forbi. Man måtte tilbage
til krigen og gennem den tunge afsked med familien.
TEKSTUDDRAG
Friedrich Nissen,
dagbog 26/11-14 til 25/1-15
26.11. I alarmkvarter, så må vi ikke spænde
af, men den sorg kommer jeg let over med den første post
fra min T. Glæde var naturligvis stor, endelig et livstag
i dette vildnis. Klokken 6 aften voldsomme kampe i Jamgen, vi
bliver ikke alarmeret, hvor kedeligt ikke? -
se
dagbog
Friedrich Nissen,
dagbog 22/12-14 til 25/1-15
23.12. Allarm Kl. 8 ud igen, dog vender om igen efter et par Timer
og kommer tilbage i Quarter i Reczica, samme Aften skal vi afløse
et Komp i Skyttegraven ved Kanten af en lille Skov. Vi faar stadig
Gewehr og Artilleriild som bliver helt forfærdelig Juleaften.
Vi skal afløses Kl. 6 dog er det umulit at komme Skyttegraven
nær i den Ild. At Russerne med Forsæt søger
at forstyrre os vor Juleaften er mindre fint. Først Kl.
9 kan vor Afløsning nærme sig og vi vandrer tilbage
til Reczica Kl. 11 sa[a] er vi der. Jeg føler mig meget
utilpas. Ingen Juleaftensglæde, ingen Post hjemmefra som
kan opmuntre lidt.
1915
25.1. lidt Exezeren dog kun om Form. om Aftenen megen Post - meget
glad -
se
dagbog
Friedrich Nissen,
dagbog 6-7/10-15
6.10. Fra Berlin til Neukøller for at faa nyt Tøj
ectr. derfra igen til Berlin for at faa mig en extra Uniform og
Kl. 5.28 Efterm. videre til Hamborg - Fra Berlin telephonerer
jeg hjem til Tydde, ingen vil tro at det virkelig kan være
mig, der kommer hjem igen. Hamborg maa jeg blive Nat over, den
anden Morgen med Toget til Flensborg.
7.10. her venter Tydde mig paa Bahnegaarden og vi kører
saa efter at vi har besøgt fru Buske videre til Sønderborg
- saa er jeg hjemme, hjemme igen efter at have været et
Aar borte. Intet har forandret sig, jeg synes slet ikke at jeg
har været borte saa længe. -
En tid er forgaaet, jeg var hjemme i tre Uger, tiden gik altfor
hurtigt, den 29.10. Efterm. Kl. 1½ gaar det igen bort med
Damperen til Flensborg, Tydde følger mig derhen. Søgang
- Svigerforældre er paa Pavillionen. Vi spadserer omkring,
siger farvel forskellige Steder og Dagen er forsvunden inden man
ser sig om. Afsked paa Bahnegaarden og jeg staar igen allene og
skal ud i den sorte Uvished igen.
se
dagbog
Christian Campradt,
22/9-1916
[...]Idag er der vejret nogenlunde, men allerede temmelig koldt.
Vi venter dag efter dag post hjemmefra, men intet ankommer. I
10 dage har vi intet modtaget. Forhåbentlig kommer der noget
i aften?!! Jeg sender idag en pakke hjem med strømpeskafter
og andre sager, som kun vil være en byrde på marcherne.
Forhåbentlig når den frem!!! Når den er der,
så skriv det straks. Man er meget spændt på
at høre hjemmefra, hvordan går det jer, hvordan i
vel har ventet på post fra mig i dagene ved Verdun; om Max
allerede er blevet indkaldt. Hvordan situationen er i Rumænien
o.s.v.
Er i alle raske? Hvad laver Kalle! Mange billeder og mange tanker
er løbet mig gennem hovedet i de farlige dage i granathullet;
f.eks. når trommeilden begynder og granaterne igen susser
uophørligt, de sårede jamrer og skriger, hvor meget
tænkte jeg ikke på vores fredelige vinterstue og vores
lange sofa, hvor vor dydige far måske læser Die Grenzpost
og tænker Verdun er snart vores, blot et fort til. O, hvis
i blot vidste, dér bliver den ene armee efter den anden
tilintetgjort!!! Franskmændene går det på nøjagtig
samme måde og krigen får derved hurtigere ende.
Hvordan går det med Jakob og Onkel Julius? Hils alle slægtninge!!
Jeg har endnu en bøn, send mig strømper, med det
jeg har går det kun lige. Lev vel og hilsen jeres
Christian
se
hele brevet
Christian Campradt,
d. 22. Marts. 18.
[...] Fra Max har jeg ikke hørt! Eders Pakke fra den
12 Marts har jeg faaet mange Tak. Avisen har jeg ikke faaet i
lang Tid. Jeg har sendt Eder 120 M i det hele og i Gaar et Pakke.
Vaskesæbe er at faa, men ogsaa naturlig kolossal dyr. 3-5
M. pr Stykke.
Naar det gaar i Stilling hvides ikke.
Med hilsen Chr.
se
hele brevet
Otto Iversen, I
felten 3/10-1916
Kære forældre!
Har nu en pakke med fedt, en med kiks, en med marmelade og cigaretter
som jeg hermed takker hjertlig for. Avisen kommer også regelmæssig,
det første jeg gør når tjenesten er forbi,
er at studere avisen, hvilket jeg ikke har haft meget lyst til
tidligere. Nu hvor man er så langt fra hjemmet, er der ikke
noget skønnere end et brev eller avisen. [...]
Som jeg ser, må I ikke længere sende breve uåbne.
Bliver brevene her fra også åbnet eller bliver feltposten
ikke revideret7 Jeg må slutte for denne gang, vi skal nu
træde an til eftermiddagsmad. Lædervesten er endnu
ikke i min besiddelse, det er vel også afsendt som en stor
pakke.
Kærlig hilse til alle
jeres Otto.
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Lige ved Bryssel d17/8 14
Kjære Foreldere!
Idag et par Ord her fra, vi kom hertil imiddag Kl 12, vi er i
Bivakt her, vi legge ikke vit fra Fjenden. vi har i Eftermiddag
fanget en Belgisk Patrolie. Mere hved jeg ikke, for vi for slet
ikke noget at vide. Morgen komme vi jo ganske sikert i Ilden,
men vi er linke Flügel vom ersten Armee, derfor tro jeg jo
ikke det blive saa slemt, vi hve det jo ikke.
Vi har inu ikke faaet Postsager, derfor jeg hved jo slet ikke
hvor ledes i har det der hjemme, jeg haabe jo det beste, jeg har
det godt og er guskelov Rask og Sund. Naar i skrive husk at skriv
Feldpost oven over.
Inat Kl11 skal jeg paa Vacht, det er jo ikke saa net, men haabelig
gaar det godt. Nu hve jeg ikke mere denne gang Slutte i haab om,
det snart faa ende med Krigen. En hjertelig Hilsen til alle i
kjære der hjemme
Eders Són Nicolai
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Soisson den 29 September 14
Kjære Foreldere!
Allerförst hertelig tak for Kortet, som jeg idag har motaget
og ser deraf at i ere ferdige med Hösten
og ____________ det glæde mig, at hóre at i er saa
vit med det hele der hjemme, det har vel i Aar været svert
for Dig kjære Fader, blodt Du maar beholde Sundheden, saa
gaar aldting jo godt. Hvor ledes gaar det egentlig med kjære
Moder og Johan. Jeg hörde af Christens Kort, at Di havde
faaet det i Halsen, blodt det da ikke maa blived saar slemt. ja
kjære Moder nu ónske jeg Dig og Johan God bedring,
at i snart maa komme paa benene igjen, at maar vi Brödre
komme raske og Sunde hjem, at i saar kan feire den glæde
sammen med aas. Ja, kjære Foreldere jeg bede hver Dag til
Herren, at han maar Besködde aas, at i maar blived Sunde
og vi ogsaa maa komme Sunde hjem til Eder.
Kjære Fader Du skriv, at i havde ikke hört fra mig
siden den 24 August. Der var ogsaa en god Ugestie jeg ingen tie
havde til at skrive, for da gik det nesten Nat og Dag, men siden
den tie har jeg
skrevet 1 Brev og flere Kort, men ha[a]bentligt har i nu motaget
Dem. Jeg har faaet 2 Breve og 2 Kort fra Eder, jeg hved joo ikke
om jeg har faaet dem alle, for der gaar lit bommelig til med Postsagerne,
i disse Dage er der gaaet en Postsek tabt, maaske har der ogsaa
været noget ibland til mig. [...]
se
hele brevet
Paul Paulsen, Rendsburg
31-12-16
Idag er de jo Søndag og årets sidste dag. Dette
år har ikke bragt os fred. Når bare det nye år
vil bringe os fred. Jeg er bange for at jeg ikke kommer på
orlov, men istedet straks efter nytår kommer i felten. Jeg
ville så gerne først hjem og se og tale med jer alle,
men må jo lyde. Jeg har ikke modtaget post siden Mette og
Marie besøgte mig. Fra mine brødre har jeg heller
intet hørt. Når jeg ikke selv kan komme på
orlov, vil jeg sende jer et lille billede af fem nordslesvigere,
som her har fejret Jul sammen. Det går mig ellers godt,
og jeg håber det også går jer godt.
Hilsen til jer alle fra jeres søn og broder Paul.
se
hele brevet
Paul Paulsen, Itzehoe
18-2-17
[...] Kan du ikke få orlov, lad Christine ansøge
om det. Jeg kan jo ikke få orlov. Broder Martin er jo også
kommet til Frankrig igen, også uden at få sin rekreationsorlov.
I skyttegraven er vi jo gode nok. Hans adresse kender jeg endnu
ikke.
Det går mig godt, og jeg håber det samme for dig.
Med kærlig hilsen fra din svoger Paul
se
hele brevet
Iver Henningsen,
Novo Alecsandrovo d. 10 Okt.1915
[...]En Ting er jeg nu glad for, at I har Brensel. Det er jo
meget, at Fader skal hjelpe og ogsaa dermed, give Gud os Kraft
til at gjengelde det.
Jeg kan ikke negte, at jeg lenges efter at höre om i skulde
have gjort noget for Urlov, jeg kunde jo nok have Lyst at see
lidt Hjem, dersom det kunde lade sig gjöre.[...]
se
hele brevet
|