FØRSTE VERDENSKRIG
.- de sønderjyske krigsdeltagere
 




FRONT OG HJEM

Soldaterne måtte ved indkaldelsen forlade både familie og arbejde. For de fleste var det hårdt at efterlade forældre, hustru og børn, man savnede dem, men var også bekymret for hvordan de klarede sig. Kunne de få økonomien til at hænge sammen uden mandens indtægt, var de i stand til at passe butikken eller gården, var de ved godt helbred og kunne de få nok at spise?
Den eneste måde at holde en regelmæssig kontakt med familien var gennem brevskrivning. Udleveringen af post var derfor en af dagens vigtigste begivenheder for soldaterne, også fordi mange modtog pakker hjemmefra med især mad, men også andre bekvemmeligheder som ekstra tøj, tobak og læsestof. De kunne blive fortvivlede, når de i længere tid ikke havde hørt hjemmefra. Særligt slemt var det, når ens kammerater modtog post, mens man selv måtte gå tomhændet fra postuddelingen.
En anden mulighed for kontakt var orlov, men den var sjælden og blev givet med stor uregelmæssighed. Orlov mere end en gang om året skulle man ikke regne, med mindre man blev såret eller var landmand. Især de lidt ældre landmænd, som ikke var tilknyttet frontenheder, fik ikke sjældent orlov i forbindelse med såning og høst. Orloven gav mulighed for at se familie og bekendte, for at ryste soldaterlivet af sig og slippe for dets strabadser og farer. Men efter to til tre uger var orloven forbi. Man måtte tilbage til krigen og gennem den tunge afsked med familien.


TEKSTUDDRAG

Friedrich Nissen, dagbog 26/11-14 til 25/1-15

26.11. I alarmkvarter, så må vi ikke spænde af, men den sorg kommer jeg let over med den første post fra min T. Glæde var naturligvis stor, endelig et livstag i dette vildnis. Klokken 6 aften voldsomme kampe i Jamgen, vi bliver ikke alarmeret, hvor kedeligt ikke? -

se dagbog

Friedrich Nissen, dagbog 22/12-14 til 25/1-15

23.12. Allarm Kl. 8 ud igen, dog vender om igen efter et par Timer og kommer tilbage i Quarter i Reczica, samme Aften skal vi afløse et Komp i Skyttegraven ved Kanten af en lille Skov. Vi faar stadig Gewehr og Artilleriild som bliver helt forfærdelig Juleaften. Vi skal afløses Kl. 6 dog er det umulit at komme Skyttegraven nær i den Ild. At Russerne med Forsæt søger at forstyrre os vor Juleaften er mindre fint. Først Kl. 9 kan vor Afløsning nærme sig og vi vandrer tilbage til Reczica Kl. 11 sa[a] er vi der. Jeg føler mig meget utilpas. Ingen Juleaftensglæde, ingen Post hjemmefra som kan opmuntre lidt.

1915

25.1. lidt Exezeren dog kun om Form. om Aftenen megen Post - meget glad -

se dagbog

Friedrich Nissen, dagbog 6-7/10-15

6.10. Fra Berlin til Neukøller for at faa nyt Tøj ectr. derfra igen til Berlin for at faa mig en extra Uniform og Kl. 5.28 Efterm. videre til Hamborg - Fra Berlin telephonerer jeg hjem til Tydde, ingen vil tro at det virkelig kan være mig, der kommer hjem igen. Hamborg maa jeg blive Nat over, den anden Morgen med Toget til Flensborg.

7.10. her venter Tydde mig paa Bahnegaarden og vi kører saa efter at vi har besøgt fru Buske videre til Sønderborg - saa er jeg hjemme, hjemme igen efter at have været et Aar borte. Intet har forandret sig, jeg synes slet ikke at jeg har været borte saa længe. -

En tid er forgaaet, jeg var hjemme i tre Uger, tiden gik altfor hurtigt, den 29.10. Efterm. Kl. 1½ gaar det igen bort med Damperen til Flensborg, Tydde følger mig derhen. Søgang - Svigerforældre er paa Pavillionen. Vi spadserer omkring, siger farvel forskellige Steder og Dagen er forsvunden inden man ser sig om. Afsked paa Bahnegaarden og jeg staar igen allene og skal ud i den sorte Uvished igen.

se dagbog

Christian Campradt, 22/9-1916

[...]Idag er der vejret nogenlunde, men allerede temmelig koldt. Vi venter dag efter dag post hjemmefra, men intet ankommer. I 10 dage har vi intet modtaget. Forhåbentlig kommer der noget i aften?!! Jeg sender idag en pakke hjem med strømpeskafter og andre sager, som kun vil være en byrde på marcherne. Forhåbentlig når den frem!!! Når den er der, så skriv det straks. Man er meget spændt på at høre hjemmefra, hvordan går det jer, hvordan i vel har ventet på post fra mig i dagene ved Verdun; om Max allerede er blevet indkaldt. Hvordan situationen er i Rumænien o.s.v.
Er i alle raske? Hvad laver Kalle! Mange billeder og mange tanker er løbet mig gennem hovedet i de farlige dage i granathullet; f.eks. når trommeilden begynder og granaterne igen susser uophørligt, de sårede jamrer og skriger, hvor meget tænkte jeg ikke på vores fredelige vinterstue og vores lange sofa, hvor vor dydige far måske læser Die Grenzpost og tænker Verdun er snart vores, blot et fort til. O, hvis i blot vidste, dér bliver den ene armee efter den anden tilintetgjort!!! Franskmændene går det på nøjagtig samme måde og krigen får derved hurtigere ende.
Hvordan går det med Jakob og Onkel Julius? Hils alle slægtninge!! Jeg har endnu en bøn, send mig strømper, med det jeg har går det kun lige. Lev vel og hilsen jeres
Christian

se hele brevet

Christian Campradt, d. 22. Marts. 18.

[...] Fra Max har jeg ikke hørt! Eders Pakke fra den 12 Marts har jeg faaet mange Tak. Avisen har jeg ikke faaet i lang Tid. Jeg har sendt Eder 120 M i det hele og i Gaar et Pakke. Vaskesæbe er at faa, men ogsaa naturlig kolossal dyr. 3-5 M. pr Stykke.
Naar det gaar i Stilling hvides ikke.
Med hilsen Chr.

se hele brevet

Otto Iversen, I felten 3/10-1916

Kære forældre!
Har nu en pakke med fedt, en med kiks, en med marmelade og cigaretter som jeg hermed takker hjertlig for. Avisen kommer også regelmæssig, det første jeg gør når tjenesten er forbi, er at studere avisen, hvilket jeg ikke har haft meget lyst til tidligere. Nu hvor man er så langt fra hjemmet, er der ikke noget skønnere end et brev eller avisen. [...]
Som jeg ser, må I ikke længere sende breve uåbne. Bliver brevene her fra også åbnet eller bliver feltposten ikke revideret7 Jeg må slutte for denne gang, vi skal nu træde an til eftermiddagsmad. Lædervesten er endnu ikke i min besiddelse, det er vel også afsendt som en stor pakke.
Kærlig hilse til alle
jeres Otto.

se hele brevet

Nicolai Clausen, Lige ved Bryssel d17/8 14

Kjære Foreldere!
Idag et par Ord her fra, vi kom hertil imiddag Kl 12, vi er i Bivakt her, vi legge ikke vit fra Fjenden. vi har i Eftermiddag fanget en Belgisk Patrolie. Mere hved jeg ikke, for vi for slet ikke noget at vide. Morgen komme vi jo ganske sikert i Ilden, men vi er linke Flügel vom ersten Armee, derfor tro jeg jo ikke det blive saa slemt, vi hve det jo ikke.
Vi har inu ikke faaet Postsager, derfor jeg hved jo slet ikke hvor ledes i har det der hjemme, jeg haabe jo det beste, jeg har det godt og er guskelov Rask og Sund. Naar i skrive husk at skriv Feldpost oven over.
Inat Kl11 skal jeg paa Vacht, det er jo ikke saa net, men haabelig gaar det godt. Nu hve jeg ikke mere denne gang Slutte i haab om, det snart faa ende med Krigen. En hjertelig Hilsen til alle i kjære der hjemme
Eders Són Nicolai

se hele brevet

Nicolai Clausen, Soisson den 29 September 14

Kjære Foreldere!
Allerförst hertelig tak for Kortet, som jeg idag har motaget og ser deraf at i ere ferdige med Hösten
og ____________ det glæde mig, at hóre at i er saa vit med det hele der hjemme, det har vel i Aar været svert for Dig kjære Fader, blodt Du maar beholde Sundheden, saa gaar aldting jo godt. Hvor ledes gaar det egentlig med kjære Moder og Johan. Jeg hörde af Christens Kort, at Di havde faaet det i Halsen, blodt det da ikke maa blived saar slemt. ja kjære Moder nu ónske jeg Dig og Johan God bedring, at i snart maa komme paa benene igjen, at maar vi Brödre komme raske og Sunde hjem, at i saar kan feire den glæde sammen med aas. Ja, kjære Foreldere jeg bede hver Dag til Herren, at han maar Besködde aas, at i maar blived Sunde og vi ogsaa maa komme Sunde hjem til Eder.
Kjære Fader Du skriv, at i havde ikke hört fra mig siden den 24 August. Der var ogsaa en god Ugestie jeg ingen tie havde til at skrive, for da gik det nesten Nat og Dag, men siden den tie har jeg
skrevet 1 Brev og flere Kort, men ha[a]bentligt har i nu motaget Dem. Jeg har faaet 2 Breve og 2 Kort fra Eder, jeg hved joo ikke om jeg har faaet dem alle, for der gaar lit bommelig til med Postsagerne, i disse Dage er der gaaet en Postsek tabt, maaske har der ogsaa været noget ibland til mig. [...]

se hele brevet

Paul Paulsen, Rendsburg 31-12-16

Idag er de jo Søndag og årets sidste dag. Dette år har ikke bragt os fred. Når bare det nye år vil bringe os fred. Jeg er bange for at jeg ikke kommer på orlov, men istedet straks efter nytår kommer i felten. Jeg ville så gerne først hjem og se og tale med jer alle, men må jo lyde. Jeg har ikke modtaget post siden Mette og Marie besøgte mig. Fra mine brødre har jeg heller intet hørt. Når jeg ikke selv kan komme på orlov, vil jeg sende jer et lille billede af fem nordslesvigere, som her har fejret Jul sammen. Det går mig ellers godt, og jeg håber det også går jer godt.
Hilsen til jer alle fra jeres søn og broder Paul.

se hele brevet

Paul Paulsen, Itzehoe 18-2-17

[...] Kan du ikke få orlov, lad Christine ansøge om det. Jeg kan jo ikke få orlov. Broder Martin er jo også kommet til Frankrig igen, også uden at få sin rekreationsorlov. I skyttegraven er vi jo gode nok. Hans adresse kender jeg endnu ikke.
Det går mig godt, og jeg håber det samme for dig.
Med kærlig hilsen fra din svoger Paul

se hele brevet

Iver Henningsen, Novo Alecsandrovo d. 10 Okt.1915

[...]En Ting er jeg nu glad for, at I har Brensel. Det er jo meget, at Fader skal hjelpe og ogsaa dermed, give Gud os Kraft til at gjengelde det.
Jeg kan ikke negte, at jeg lenges efter at höre om i skulde have gjort noget for Urlov, jeg kunde jo nok have Lyst at see lidt Hjem, dersom det kunde lade sig gjöre.[...]

se hele brevet