INDKVARTERING OG HYGIEJNE

Der var stor forskel på, hvordan soldaterne boede. Skyttegravene var meget forskellige alt efter sted og tidspunkt, nogle havde dybe, tørre dækningsrum med træbeklædning og i sjældne tilfælde endda elektrisk lys, andre var simple jordhuller, gravet ind i siden af skyttegraven. Under de store slag måtte man til tider tage til takke med et granathul og et regnslag. Bag fronten var man enten indkvarteret i barakker, eller boede i alt fra usle rønner til slotte, sommetider sammen med de oprindelige beboere.
Mulighederne for at vaske sig var tit meget dårlige, rent skiftetøj havde man heller ikke meget af. Alle fik derfor før eller siden kropslus. I rolige stunder var en det en yndet beskæftigelse af jage lus, men ind imellem blev soldaterne sendt på aflusningsanstalt, hvor de kunne vaske sig og tøjet blive opvarmet så både lus og luseæg døde. Rotter var der også i skyttegravene, især de steder hvor kampene havde bølget frem og tilbage. Der kunne de leve af de faldne, som lå ubegravede i ingenmandsland, men de forgreb sig også på soldaternes mad.

TEKSTUDDRAG

Otto Iversen, I felten 17/1-17

[...] Rotter har vi også og sågar af de helt store. De er endnu ikke blevet en plage, det er endnu ikke sket, at de har taget vores levnedsmidler. Sit brød må man dog altid placere sådan, at rotterne ikke kan komme til det. Værre er lusene. Det er en plage, når man træt lægger sig på sit leje og ikke kan falde i søvn på grund af lusene. Jeg er ikke blevet afluset siden september, og har da også kradset mig øm over hele kroppen. [...]

se hele brevet

Otto Iversen, I felten 12/12 1917

Kære forældre!
Imorges har jeg modtaget den store pakker indeholdende lædervest, underbukser og strømper. Også tre små pakker med bagværk, cigaretter og smør i min besiddelse. Hjertlig tak for det hele. Til julen komme de kære pakker egentlig for tidligt, det vil nok holde hårdt at lade dem være ind til da. Her i dækningsrummet har vi nemlig mange rotter og mus, der kommer frem hver nat, når alt er roligt. Hver aften må vi hænge vores brød fra et søm i loftet og alligevel lykkes det kræene at komme til det.[...]

se hele brevet

Iver Henningsen, Pektogoli Sondag d. 5 Sept 1915

[...] I Gaar var her et Batalion Infanteri fra Skyttegravene, lutter Folk af Landstorm fra 30-45 Aar. Di vare i den Grad befengte af Utoi, at det var gyselig at see paa. Vi havde i al Fart faaet en Luseovn bygget og Di vare saa glade som Bórn ved Sukkerbom, da Di var blevne rene igjen. (Vi fórer store Kar og Kogeinretninger, en stor Ovn som kan skilles af, med Os, alt Indretted til Disinfektion).
Jeg talt blandt andet med et par gifte Mænd fra Husum, Di havde mi[n]dst 200 St. Lus blodt i Skjorten, hele Reder i Skindet. Jeg jalp dem saa godt det gik, nu kjender vi jo at tage den Sag fat, det er jo ikke förste Gang vi har saadanne Sager for. Humöret er for det meste godt, vi hjelper jo gjensidig at opretholde Det. Jeg kan kun lee, när jeg hore om Di Stakler derhjemme, der skal Indkaldes. Det er til at lee af, som du skriver om O P og Fru Holm[s] Bródre. Di skulde komme lidt her over at blive Dreserede, det kunde Di have godt af. Det er meget beklagelig for Helene, jeg sende Hende et Kort. Det har jo veret et bedre Selskab hos Fru Hilde. Ja, Di ved ikke vor godt Di har det, dem der er Hjemme. Jeg morer mig over, at Du har haft Rengöringskone, ja, det kjender Konerne ikke her. [H]vis Di skal have gjordt grundig rent, er kun et Middel at brende hele Huset af og bygge ny op ellers faar det ikke grund. [...]
I Dag har vi faaet nye Stóvler og Udertoi til hele Komp., i neste Uge venter vi nye Uniformer, de er ogsaa paa Tide, det andet har vi nu brugt siden Jevensted og seehr forferdelig ud. Nogle er jo ogsaa nogle store Svin. med Deres Toi. Underto[i] er der ogsaa kommen en Masse af.
Nu har vi haft Regnveir i et Par Dage, det passer os jo ikke, da vi ver Dag kan rykke af, er det jo ikke saa heldig. Pakker har jeg ikke faaet, men Di skal nok komme, ogsaa Peter har afsendt baade Pakke og Aviser. Vi faar jo nu regelmæsig Post ver 3-4 Dage.

se hele brevet

Iver Henningsen, Novo Alecandrovo d. 23 Sept 1915

[...] Nu [li]dt om vor Qwarter det er meget Interesant vi bor i et Daarehus i en rigtig gemytlig Zelle omtrent hele Korporalschafted og en Gemytsmensch Drk Schlauch, han har en Kneipe med Varitée i Hamburg, det er et rigtig Kraft Schaus til at [sætte] Humór i Selskabet, naar han lukker Doren op med sit Komiker Ansigt [og] kikker gjennem Lukken, saa ligner han ret en Fangevogter. Han kan med sine törre Vitzer selv faa en halv Dó Kamerat til at smile. Vi likker for resten ogsaa ganske godt, fra en Móbelmager har vi hendted nye Madratzer og Móbler saa vi har indretted Os ret gemytlig efter Omstændighederne. Gaderne er her som overalt daarlig Brolagte, dog meget brede og med to rader Træer. Det eneste Di likker Verd paa er paa Firmaskilte ellers laves ingen Malerarbeide her. [...]

se hele brevet

Christian Campradt, Frankrig, d. 1. Juli 1916

[...] For "Leo" er det vel nu også "smalhals"? Han kan blive sendt herned. Her er massere af rotter, og nogle store, fede tingester. Til sidst må vi vel også selv gribe til dem. Derfor: Tyskland kan ikke underkastes!!! [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Kamolin, d. 21/7 15

I Kære i Hjemmet!
Takker Eder hjerteligt for alt godt; men den sidste Pakke havde jeg ikke saa megen brug for, for Lommetorklæderne og Haandklædet og Skjorter og Underbeenklæder vasker man jo saa snart man kommer i Reseve, som nu her; men det kan I jo ikke vide, jeg ved godt I gór alt paa det beste.
Sæbe kan man kóbe og det bruger man ikke meget af naar vi er i Skyttegraven, da faar man sig kun sældent vasket; det vil sige naar man ligger direkt i Skyttgr. [...]
Idag er det en varm Dag med hój Luft, det blir vist en Sommer Tur i Aften. Kl. 11 i Dag var vi til Apell med Vask og Strómper. 1 Skjorte og 1 paar Benklæder skulde vi vis for, 2 paa[r] Strómper; dem har jeg 6 paar af, derfor send ingen Strómper fór Vinteren, i saa fald vi skal blive her saa længe. Skjorter og Benkl. har jeg akkurat vad jeg bruger.

se hele brevet

Nicolai Kraack, 7/10-1915

[...] Forleden Dag blev vi badede nede i Moulin og saa skulde vi trække rent Linned paa og nogle af os blev dernede og fik vort Tój lidt vasket med det samme: de fik noget varmt Vand ved den Vogn som koger vort Drikkevand til at vaske. I gad maasked nok sed den Vask vi laver, den er naturligvis ikke som hjemme; det værste her i Graven er næsten at faa det tór, jeg har haft mit hengende nogle Dage, men det er næsten lige vaadt endnu. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, 7/11-1915

I Kære i Hjemmet!
Idag er det jo Sóndag hjemme hos Jer; men her mærker vi ikke til det; Nis og jeg har arbejdet ved en ny Understand. Det er snart Aften; men jeg vilde gerne have lidt skrevet til Jer, da det er er længe siden Jeg har skrevet Eder til.
Vi er flyttet igjen, siden jeg skrev til Sóster og Svoger, vi kom her i Gaar Aftes, det er kun en Smule til Venstre igjen; men alligevel, vi skal jo da begynde forfra igjen med Undst. Her ligger vi ogsaa i et lille bitte Hul, N og jeg, vi kan knap róre os idet; naar vi ligger Side om Side kan vi lige fylde det op. og saadan her som jeg nu sidder, kan jeg lige sidde retop. [...]

se hele brevet

Nicolai Clausen, Dreslenkurt d. 18 Novemb. 14

Kære Foreldere!
Nu er der jo gaaet 3 Dage hen siden jeg modtog Eders kære Brev fra den 7 November, som jeg jor ser af, at i har det godt der hjemme, det glæe mig at höre kære Foreldere. Tie det er jo svert for Eder der hjemme, at tenkke paar aas her i Felden kan jeg troe.
For tiden befinde jeg mig rigtig Vel her i Fra[n]krig, nu har vi jo nok at Spise, for nu komme Kantinen hver 4 Dag og saar kan vi jor da köbe aas noget. Siste Dag karb[r]ede jeg mig et stökke Köd, som jeg jo med det samme fik i Panden og fik mig en god Biff. I kan tro, det var noget godt for siden jeg var hjemme. [...]
I disse Dage er vi jo ifær med at grave en Nÿd Skóddegrav med Værelse. I mit Værels til 3 Mann er 4 m Lang og 2 m bred og 1½ m höit og der komme saar 3 Balken og tillagt med Bredde og saar komme der 1½ m Jord oven paa og et Komfÿer har jeg i den gamle Hule, den blive ogsaar indlagt i det nÿe Værels, saar kan i tro Kære Foreldere, det blive der lige saar varmt som hjemme hos [jer]. En varm Kaggelovn, men det har di jo langt fra alle, derfor der komme ja mange hen og faar dem Vermt og for lit Vand vermt til en Kob Bolion. [...]

se hele brevet

Nicolai Clausen, Blerancourdel 7/3-1915

[...] I disse 5 Dage vi ligge her i Blerancourdel er vi Indkvatteret i en Kjerke, det er det fórste gang jeg Soved i Kjerke, den fórste Aften kom det mig ogsaar komisk for. [...]

se hele brevet

BILLEDER

Aflusningsbevis, som attesterede, at man var blevet afluset. Uden sådan et bevis kunne man ikke komme på orlov fra Østfronten. Lusene kunne nemlig overfører sygdom fra et menneske til et andet.
I privateje.

Udbyttet af en rottejagt på vestfronten.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.



"Den feltgrå loppe", et humoristisk postkort om problemerne ved at have lopper og lus.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.


"Intet spor af kultur", en kommentar til indkvarteringsforholdene i Østeuropa. Dyrene bor i samme rum som menneskene og alle har lus eller lopper. Tysk Postkort.
I privateje.

Det første møde med soldatens faste "husdyr". Tysk postkort.
I privateje.



Lusning af skjorte. To kammerater hjælper hinanden med at rense en skjorte for lus. Tysk postkort.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.


Mulighederne for at blive vasket var få, når man gjorde tjeneste ved fronten. Bag fronten var der indrettet aflusningsanstalter, hvor soldaterne kunne blive vasket og deres tøj behandlet mod utøj.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.

Tøjvask stod den enkelte soldat selv for. Her er to tyske soldater igang med at koge deres skjorter.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv


Grundplan og snit af veludbygget dækningsrum på vestfronten 1915, beregnet til 8 mand. Med de fem meter jord til overfladen forholdsvis sikkert. Dækningsrummene kunne være forbundet med hinanden og på den måde danne en sammenhængende tunnel langs med skyttegraven.
Efter Friedrich Sesselberg: Stellungskrieg 1914-1918, Berlin 19126.

Under march fra et frontafsnit til et andet måtte soldaterne nogen gange overnatte under åben himmel. Her har de dog knappet deres regnslag sammen, så de danner et langt telt.
I Museet på Sønderborg Slot.