|
KAMMERATSKAB
Soldaterne kunne ikke selv vælge deres kammerater,
militæret placerede dem blandt mænd, de ikke kendte
eller nødvendigvis brød sig om. Men sammenhold og
samarbejde var nødvendigt, hvis man skulle have en chance
for at overleve. Men om egentlig kammeratskab behøvede
der ikke at være tale, selvom de farer man gennemlevede
i fællesskab nok var befordrende for det.
Sønderjyderne synes i høj grad at have søgt
deres egne landsmænd, hvis de kunne komme til det. Det gjaldt
ikke kun de dansksindede, men alle fra landsdelen. Man havde en
fælles referenceramme, som dog i mangel af bedre også
kunne udstrækkes til områderne lige syd for Sønderjylland.
Med de nære kammerater delte man sine pakker og bekymringer,
de delte ens pakker, når man en sjælden gang var på
orlov og de gav besked til familien, når man var blevet
såret eller når man var faldet.
TEKSTUDDRAG
Otto Iversen, I
felten 3/10 1916
[...]Kammeratskabet lader her meget tilbage at ønske.
De stjæler alt, hvad de kan lægge deres hænder
på, selv jeres pakke blev ikke forskånet. Vi har beklaget
os over det, men det nytter intet, når vi ikke kan sige,
hvem som har gjort det. Den første som bliver taget for
tre dages kasernearrest. Forhåbentlig vil det gøre
sin virkning. [...]
se
hele brevet
Friedrich Nissen,
dagbog 9/12 1914
9.12. Foreløbig Ro i Skyttegraven. Min gode Kamerat Thomas
Nissen, Blans, er bland de Faldne, vi talte endnu sammen, da vi
løb over Marken lige før Slaget. Han bad mig give
sin Familie Efteretning, naar der skulde passere noget. Jeg maa
opfylde dette hans Ønske, hvor ondt det end gør
en, naar de gode Menesker saadant maa rives bort.
se
dagbog
Friedrich Nissen,
dagbog 23/5 1915
Pinsemorgen de. 23.[5].15 Kl. 8, det dejligste Pinsevejr - for
at gøre Fæsten ret højtidelig havde vi Kl.
3 tændt et Hus som stod i lys Lue, vi gaar, Joh. Nissen
fra Flensborg og jeg, gennem Løbegraven hen til Godset
Kascerowy for der at føle os lidt ude af Krigszonen, det
var der i Haven ganske deiligt, Fuglene sang saa sødt og
Frugttræerne blomstrede saa dejligt, derved en godtgørende
Fred og Ro i Haven. Vi vandrede omkring i Haven et par Timer for
saa at vende tilbage til vor Plads i Skyttegraven og for at drikke
vor Morgenkaffe (dvs ikke som sidste Aar i Sandbjerg Høsthave)
Dagen forløb rolig. [...]
se dagbog
Nicolai Clausen,
Dreschlencuert 1/12 1914
[...]Du skrev kjære Fader om Kammeraterne, da er der jo
mange Danskere, men fra Als er der jo ikke saar mange af her hos
aas. Der er en fra Adserballe Skov, han hedde Skovmand, der er
ogsaar en Nissen fra Strandeljöm, som jeg ogsaa kjender der
nede fra Jersdal. I mit Korberalskob er de nesten ikke andet en
Danskere, men alle fra den Vesteboein, der er ogsaa en som tjente
hos mig i 14 Dage, der nede i Jersdal. Han tjente fórst
hos Jacobsen og saar hos mig. Vi tale nesten ikke andet en Dansk
her hos aas. [...]
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
St. Aubin 19/6 1915
[...] Jeg talte med Fritz Pfeifers Kammerat som altid har været
sammen med ham og Han fortalte at Di begge to laa sammen i en
Hule og der kom en Granat og slog ned paar Hulen at den Bussede
sammen, saar lób de begge til ver sin side, og Fritz kom
kon et lille stókke, saar kom der en igjen og Fritz faldt
om og var Död paa stedet. Ja kjære Forledre [sic] der
er mange af vorer Kammerade der
fra Als som er gaaet tabt; Har i hórt noget om Christian
Clausen? [...]
se
hele brevet
Paul Paulsen, 24/10
1917
[...]Jeg seer af dit Kort at Morten er afkommanderet til Elmshorn
at skære Roer. Ja ma[a]tte han dog blive forskaanet for
at komme til Fronten. Mine to beste Kammerater er nu ogsaa kommen
bort herfra. Lund er kommen til et Landst. Batl. og Jesen som
va ved 1. Komp. er bleven saaret i højre
Laar. [...]
se
hele brevet
Nicolai Kraack,
Frankrig 19/9 1915
[...] Har I hórt fra Jens? Denne Gang ligger vi 3 dansk
talende i en Understand, ingen mere; saa det kan blive helt net
i de 10 Dage vis Gud vil holde sin Haand over os og besjkærme
os for de Franske Kugler og Stumper. [...]
se
hele brevet
Nicolai Kraack,
Den 16/3 1916
[...] Skal ikke sórge, fordi jeg er kommen til 4. Komp.
Jeg har det lige saa godt her og finder med Tiden ogsaa Kammer[a]ter;
tillige som Du skriver Kære Sóster, er det best som
Gud gór er velgjordt og jeg fójer mig roligt deri.
[...]
se
hele brevet BILLEDER
Soldaterkammerater fejrer julen i muntert lag i deres dækningsrum
på Østfronten, Wolynien 1917.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.
|