KAMMERATSKAB

Soldaterne kunne ikke selv vælge deres kammerater, militæret placerede dem blandt mænd, de ikke kendte eller nødvendigvis brød sig om. Men sammenhold og samarbejde var nødvendigt, hvis man skulle have en chance for at overleve. Men om egentlig kammeratskab behøvede der ikke at være tale, selvom de farer man gennemlevede i fællesskab nok var befordrende for det.
Sønderjyderne synes i høj grad at have søgt deres egne landsmænd, hvis de kunne komme til det. Det gjaldt ikke kun de dansksindede, men alle fra landsdelen. Man havde en fælles referenceramme, som dog i mangel af bedre også kunne udstrækkes til områderne lige syd for Sønderjylland.
Med de nære kammerater delte man sine pakker og bekymringer, de delte ens pakker, når man en sjælden gang var på orlov og de gav besked til familien, når man var blevet såret eller når man var faldet.

TEKSTUDDRAG

Otto Iversen, I felten 3/10 1916

[...]Kammeratskabet lader her meget tilbage at ønske. De stjæler alt, hvad de kan lægge deres hænder på, selv jeres pakke blev ikke forskånet. Vi har beklaget os over det, men det nytter intet, når vi ikke kan sige, hvem som har gjort det. Den første som bliver taget for tre dages kasernearrest. Forhåbentlig vil det gøre sin virkning. [...]

se hele brevet

Friedrich Nissen, dagbog 9/12 1914

9.12. Foreløbig Ro i Skyttegraven. Min gode Kamerat Thomas Nissen, Blans, er bland de Faldne, vi talte endnu sammen, da vi løb over Marken lige før Slaget. Han bad mig give sin Familie Efteretning, naar der skulde passere noget. Jeg maa opfylde dette hans Ønske, hvor ondt det end gør en, naar de gode Menesker saadant maa rives bort.

se dagbog

Friedrich Nissen, dagbog 23/5 1915

Pinsemorgen de. 23.[5].15 Kl. 8, det dejligste Pinsevejr - for at gøre Fæsten ret højtidelig havde vi Kl. 3 tændt et Hus som stod i lys Lue, vi gaar, Joh. Nissen fra Flensborg og jeg, gennem Løbegraven hen til Godset Kascerowy for der at føle os lidt ude af Krigszonen, det var der i Haven ganske deiligt, Fuglene sang saa sødt og Frugttræerne blomstrede saa dejligt, derved en godtgørende Fred og Ro i Haven. Vi vandrede omkring i Haven et par Timer for saa at vende tilbage til vor Plads i Skyttegraven og for at drikke vor Morgenkaffe (dvs ikke som sidste Aar i Sandbjerg Høsthave) Dagen forløb rolig. [...]

se dagbog

Nicolai Clausen, Dreschlencuert 1/12 1914

[...]Du skrev kjære Fader om Kammeraterne, da er der jo mange Danskere, men fra Als er der jo ikke saar mange af her hos aas. Der er en fra Adserballe Skov, han hedde Skovmand, der er ogsaar en Nissen fra Strandeljöm, som jeg ogsaa kjender der nede fra Jersdal. I mit Korberalskob er de nesten ikke andet en Danskere, men alle fra den Vesteboein, der er ogsaa en som tjente hos mig i 14 Dage, der nede i Jersdal. Han tjente fórst hos Jacobsen og saar hos mig. Vi tale nesten ikke andet en Dansk her hos aas. [...]

se hele brevet

Nicolai Clausen, St. Aubin 19/6 1915

[...] Jeg talte med Fritz Pfeifers Kammerat som altid har været sammen med ham og Han fortalte at Di begge to laa sammen i en Hule og der kom en Granat og slog ned paar Hulen at den Bussede sammen, saar lób de begge til ver sin side, og Fritz kom kon et lille stókke, saar kom der en igjen og Fritz faldt om og var Död paa stedet. Ja kjære Forledre [sic] der er mange af vorer Kammerade der
fra Als som er gaaet tabt; Har i hórt noget om Christian Clausen? [...]

se hele brevet

Paul Paulsen, 24/10 1917

[...]Jeg seer af dit Kort at Morten er afkommanderet til Elmshorn at skære Roer. Ja ma[a]tte han dog blive forskaanet for at komme til Fronten. Mine to beste Kammerater er nu ogsaa kommen bort herfra. Lund er kommen til et Landst. Batl. og Jesen som va ved 1. Komp. er bleven saaret i højre
Laar. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Frankrig 19/9 1915

[...] Har I hórt fra Jens? Denne Gang ligger vi 3 dansk talende i en Understand, ingen mere; saa det kan blive helt net i de 10 Dage vis Gud vil holde sin Haand over os og besjkærme os for de Franske Kugler og Stumper. [...]

se hele brevet

Nicolai Kraack, Den 16/3 1916

[...] Skal ikke sórge, fordi jeg er kommen til 4. Komp. Jeg har det lige saa godt her og finder med Tiden ogsaa Kammer[a]ter; tillige som Du skriver Kære Sóster, er det best som Gud gór er velgjordt og jeg fójer mig roligt deri. [...]

se hele brevet

BILLEDER

Soldaterkammerater fejrer julen i muntert lag i deres dækningsrum på Østfronten, Wolynien 1917.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.