KEDSOMHED OG HJEMVE

Tiden faldt tit soldaterne lang. På de fleste vagter skete ikke noget, og når den eller dagens arbejde var forbi, kunne det være svært at finde på noget at tage sig til. Man kunne spille kort, læse eller skrive breve og luse sig og de fingernemme kunne udfærdige smykker af granatdele. Og så kunne man snakke og ryge. Lå man i skyttegraven, kunne man ikke bevæge sig meget rundt og vejret eller fjenden kunne tvinge soldaterne til at blive i dækningsrummene. Soldaterne havde derfor god tid til at tænke over, hvor utålelige deres forhold var og på om krigen ikke snart var slut. Nogen fandt trøst i at tænke på deres kone og børn, det arbejde eller den bedrift de havde måtte forlade, mens det bragte andre til fortvivlelse over al den tid de spildte og forstærkede længsel efter at komme hjem.

TEKSTUDDRAG

Iver Henningsen, Rusland d. 15 Juni 1915, Maghova Onsdag Eftermedag

[...] Axel har faaet Jernkorset, han bliver vist Heerfórer tilsist, ved Os gaar saadant ikke, her kommer ikke Forfremmelser og Jernkors uden Udsedvanlige Udelser, siden vor Udmarsch fra Kellinghusen er ingen bleven Befordret. Nu lenges jeg efter at höre om Ringene ankommer, Peter skriver at der fra Frankrig sendes mange af den Slags Hjem, det kan her ikke lade sig góre, her bliver alt samlet efter Slagene af Armeringstropperne og sendt tilbage til Tyskland til Indsmeltning. Dem jeg sender har jeg faaet med et Auto til Tilsit og derfra videre, Findes en i Besiddelse af Munitionsstykker kan han staffes intil 2 Aars Festning.
Ja min sóde Pige vor jeg ofte længes Alvorlig efter Eder, o jeg ved ikke vorledes Vi vil stille Os naar vi atter kommer sammen i Hjemmet, mest glad er jeg hver Gang jeg hórer at Du har en lille exstra Fornóelse, pas godt paa vore sóde smaa Drenge, jeg begriber kun ikke vorledes Du kan faa Pengene til at slaa til. Begynder i ikke at faa noget af Haven, det maa da ogsaa spare lidt. Det kommer vi ikke til at kjende vor Spisesedel er nu Indskrenked til Erter, Bakobst, Lódsoppe, Bönner og forfra. Der kan ikke skaffet andet, Bród gaar Kaffe og Tee faar vi nok af, lidt tünd, men varm, En Ting maa jeg bede Dig om, send mig ikke Pakker naar Du og Bórnene skal mangle, saa smager Det mig ikke. Gamascherne er paa, passer Storarted. Feldwebelen saa lidt efter Dem, men sagde ikke noget. Skulde, jeg ikke maatte bruge Dem, saa kan De jo ledt komme Hjem [...]

se hele brevet

Iver Henningsen, Novo Alecandrovo d. 23 Sept

[...] I Gjennem Dine Breve gaar jo den samme Aand som besjæler os Alle, at det snart maa vere Fred og et kjærlig Gjensyn. O, min Skad lad os see ret nögtern og alvorlig paa Sagen, vi er jo ikke uden Fare: "vi gaar i Fare vor vi gaar.", "Herre Du vor Gud bevar os sund og rask!" Dog ikke min men Din Vilje skee. [...]

se hele brevet

Otto Iversen, I dækningsrummet, d. 29/11 1916.

Mine kære forældre!
Vores starinlys er opbrugt. Vi sad hele dagen i mørke. De elektriske batteri var opbrugt. Men jeg havde held til at købe et batteri af en kammerat, som jeg nu skriver ved. Hvis det ikke var så koldt og beskidt i skyttegraven, så ville jeg forrette mine skriverier uden for. Tid har jeg nu nok af. Hele tjenesten består af seks timers vagt og om morgenen rengøring af skyttegraven og møgskovlen. Hvis det ikke havde livsfarligt, så var det intet at tale om. En af mine kammerater kom just fra vagt. Han fortalte, at en dem som kom her sammen med os, havde fået en kugle i brystet under gravearbejdet. Mod geværkugler er vi her stort set sikre. Granater og miner er værre. Vi kommer ud af stillingen natten mellem den 3. og 4. og bliver til den 16. i tredje linie. Så kommer vi, som jeg allerede har meddelt jer i hvilestilling frem til den 28. december. Du skriver om at få orlov på et tidspunkt. Den tid jeg var i depotet bliver også betragtet som at være i felten. Jeg ankom til depotet den 12. september.
Hjertelig hilsen til alle
jeres Otto

se hele brevet

Otto Iversen, I Felten, 2/1 1917

Min kjære Moder!
Altsaa er Jul og Aarsskiftet forbi og den længe ventede Fred endnu ikke der. Begge Fester vare ikke mig til Glæde som i de forbigange Aaringer. Juleaften stod jeg her i Fjendeland paa den ensomme Post. En ubekendt og pinlig længsl efter mit kjære hjem betyngede mit Bryst. Da jeg vidste, at 3 derhjemme var samlet om Juletræet og deelte Festens Fryd med verandre, hvor gjerne vilde jeg da ikke have veret i Eders Mitte. I saadanne Timer lærer man först kjende, va et Hjem, en Fader og en Moder er. Og man indser först rigtig, hvad i har været for mig. Ja mine Kjære, Tiderne har foranderet sig, og Livets Alvor er traadt tidlig paa min unge Livsbane. Men Alt dette er slet ikke til nogen Skade for mig naar jeg sund og rask maa vende tilbage. Jeg hved, at 3 er hos mig med Eders Tanker og Bönner. Der er for os heller ikke andet end at bede at dette maa faa en Ende. Det er skrækkeligt. Vi ligger her i en Stilling med Fjenden for os og med Fjenden fra Flanken. Og kun Granathuller som ere fylte med Vand og Morrads byder os Beskyttelse mod det fjendtlige Artillerie. Det vil sige naar vi ere paa vor Vagtpost. Vi beboer fortiden ellers en god Understand fra den Tid vor Artillerie Stillingen var her. Men Natten byder os ikke Ro. Hver to Timer staar jeg Vagt. Om Dagen ere vi i Understanden og maa heller ikke forlade den. Min Tid er nu ude og jeg maa slutte med de kærligste Hilsner til Dig kære Moder, Fader og Søster Metta fra din Otto.
næste Gang mere, jeg hved at et Brev paa dansk er dig mere til Glæde som paa tysk.

se hele brevet

Nicolai Kraack, Frankrig 7 Okt. 15

Kære Far, Sóster og I Smaa!
Har i Gaar modtaget Dit Brev kære Sóster, jeg ventede med at skrive, da jeg troede at Pakkerne, som I har afsendt, havde indfundet sig, men de lader vente paa sig til i Morgen. Vi ligger endnu
i Skyttegr og har det godt; men somme Dage blier lidt lange, især naar man slet ingen Post har
eller naar Humøret ikke rigtig er oppe; saa gaar man og fryser og ved ikke rigtig vor man skal góre af sig selv. Naar man rigtig har noget at bestille saa gaar Tiden best. [...]
Tærskningen har I jo ogsaa godt overstaaet baade hjemme og ved fr. Nicolas. Vor Hvede synes mig gav ikke rigelig, men Prisen er jo slóv; Harven derimod er da i en gevaldig Tur, men vormed skal der forders I Vinter, naar der ingen Kager, dog Byg og Havre er vel mest Beslaglagt: naa det ordner
sig nok: det spekulerer jeg slet ikke paa, jeg ved det er i gode Hænder hos Dig kære Far; ja og Bórnene ogsaa kære Sóster. [...]

se hele brevet

Heinrich Knust, dagbog 27/9 & 1/10 - 1916

Den 27. saa kogte Kaffe og saa lidt Arbeidstidsfordriv til 11, saa hjem at Skrive et Kort som jeg gjør hver dag og har gjort det, saa til 12½ Middag, og saa laa igjen til 4½, saa Kaffe og saa igjen hen at ligge, vi ligger jo og Ryger saa det er en Skam, denne Nat har jeg kun 2 timer fra 11 til 1.
[...]
Søndag d. 1. Okt. som de andre, laa for det meste i sengen, paa Vagt fra 5½-7½ og
fra 11½-1½.

se dagbog

BILLEDER

En flok soldater fordriver tiden i dækningsrummet med kortspil. Vinduet til venstre tyder på, at de enten befinder sig noget bag fronten eller i et roligt frontafsnit.
I Haderslev Byhistoriske Arkiv.