|
NATIONALITET
Størstedelen af de sønderjyder, der
deltog på tysk side i verdenskrigen, var dansksindede. Men
de var ikke de eneste, der havde et dobbelttydig forhold til den
stat de kæmpede for. Det gjaldt for eksempel adskillige af
de mange nationale mindretal, som fandtes i Østrig-Ungarn,
i Rusland, og for de kolonialtropper som kæmpede i den franske
hær.
I Tyskland var der ud over dansksindede, også et fransk
mindretal og et polsk, begge større end det danske. Desuden
var Tyskland en ung stat, først samlet som kejserrige i
1871 og der var stadig mange modsætningsforhold mellem de
forskellige dele af landet.
De danskesindede sønderjyder var altså ikke alene
om at stå i modsætning til den tyske stat. Når
de talte om Nordslesvig var de ikke anderledes end den tysker,
der talte om Bayern eller Sachsen. Men sønderjydernes sprog
kunne betyde at de tiltrak sig mistanke, ligesom at de sønderjyder,
der flygtede over grænsen forværrede de tilbageblevnes
muligheder for at få orlov i Sønderjylland.
TEKSTUDDRAG
Iver Henningsen,
Dubusche 19/8-15
[...] Ja min kjære Sommer Söndagene er jo snart forbi,
vor vi kan gaa i Skoven og lege med Börnene, vor vil jeg
ikke see paa det med andre Oine som för. Man har ikke vist
vor godt, man har haft det, i det hele har vi Nordschleswigere
alt for godt mod selv vore andre Tyskere, dette lerer man fórst
at kjende her vor aller Tysklands forskelige Sammensetninger er
Representerede. Af Alle har vi i Levemaade og Omgang det best.
[...]
se
hele brevet
Iver
Henningsen, Novo Alexandrovsk 13/10-15
[...] O i kjære Derhjemme det maa nu til for Landets Sikkerhed,
nöd vilde det have bleven til vis Krigen var i vort Eget
Land og tænk Eder vort Land (hermed mener jeg NordSchlw.),
vis der Krigen haavde været, fra Grensen til Flensburg var
ikke Sten paa Sten bleven tilbage. Vi ved det godt her, at der
forders meget af vort Land, mange unge Mennesker maa blive paa
Valpladsen, mange gift Mand, meget kunde jeg skrive derom men
det har ingen Mening, det kan vi senere drófte! ------
[...]
se
hele brevet
Nicolai Clausen,
Dreschlencuert den 1. Dec. 14
Kære Foreldere
Takke Eder mange gange for Brevet, som er Dateret den 23 November.
Nu har vi jo den Nÿe Skóddegrav ferdig, saar har jeg
jo igjen god tid til at skrive.
Du skrev kjære Fader om Kammeraterne, da er der jo mange
Danskere, men fra Als er der jo ikke saar mange af her hos aas.
Der er en fra Adserballe Skov, han hedde Skovmand, der er ogsaar
en Nissen fra Strandeljöm, som jeg ogsaa kjender der nede
fra Jersdal. I mit Korberalskob er de nesten ikke andet en Danskere,
men alle fra den Vesteboein, der er ogsaa en som tjente hos mig
i 14 Dage, der nede i Jersdal. Han tjente fórst hos Jacobsen
og saar hos mig. Vi tale nesten ikke andet en Dansk her hos aas.
[...]
se
hele brevet
Otto Iversen, Rendsborg
27/8-16
[...] Igår blev vi igen flyttet fra stue 90 til 85. Her
er det bedre, for her er vi kun rekrutter og så er stuen
meget mindre. Stue 85 er udelukkende belagt med nordslesvigere
fra kreds Haderslev og Tønder. Meget tysk ville der ikke
blive talt, hvis ikke dansk var blevet os forbudt. For et par
dage siden blev det ved parolen meddelt, at hvis vi gjorde brug
af vores danske i nærheden af en underofficer eller en foresat
og han anklager os for det, så får vi tre dages straf.
[...]
se
hele brevet
Friedrich Nissen,
dagbog 6-7/2-1915
6.2. Om Naten march vi til Lowitz, derfra ca. 7 Klm. videre til
en lille Bahnestation, hvor vi bliver bragt i et Tog, som fører
os over Thorn til Station Wrotzk i Westpreußen, kommer der
i Quarter, Folkene her taler dog ogsaa polsk, føler derfor
næsten ikke at jeg er i Tyskland.
7. Vi ere spændt paa, hvor Vandringen nu skal gaa hen,
men ikke længe er vi i tvivl derom, Kl. 11 Vorm. gaar vi
allerede over den russ. Grense over Floden Drewen 16 Klm videre
ind i Rusland. Bor hos meget pæne, tysktalende Folk. Opholdet
i Tyskland var kun kort (13. Timer).
se
dagbog
Peter H. Nielsen
Fra Soldat, Fange og Flygtning. En arbejders
oplevelser under Verdenskrigen, 1930, p.9-11
[...] Der var nogle af hver Slags [Kammerater], baade Slesvigere,
Hamborgere og Frisere; det Frisiske og Plattyske forstod man ikke
et Muk af, det var lige, at jeg kunde følge, naar Korporalen
rigtig raslede løs med sit Højtyske.
Jeg havde kun lært mit Skoletysk, og det sad ikke rigtigt
fast.
[...] der var en Mængde Sønderjyder iblandt Rekrutterne;
men tale dansk skulde vi være varsomme med til at begynde
med, men vi blev mere dristige efterhaanden. Jeg husker en Hamborger,
en Kedelsmed, som lavede en forfærdelig Ballade, naar han
hørte os tale dansk, de troede altid, at vi talte ondt
om dem; men for os var det Modersmaalet, hvorfor saa brække
Tungen over det uvante.
[...]
KORT
Kort
over Tyskland med de forskellige konge- og fyrstendømmer
og nationale mindretal indtegnet.
|