NATIONALITET

Størstedelen af de sønderjyder, der deltog på tysk side i verdenskrigen, var dansksindede. Men de var ikke de eneste, der havde et dobbelttydig forhold til den stat de kæmpede for. Det gjaldt for eksempel adskillige af de mange nationale mindretal, som fandtes i Østrig-Ungarn, i Rusland, og for de kolonialtropper som kæmpede i den franske hær.
I Tyskland var der ud over dansksindede, også et fransk mindretal og et polsk, begge større end det danske. Desuden var Tyskland en ung stat, først samlet som kejserrige i 1871 og der var stadig mange modsætningsforhold mellem de forskellige dele af landet.
De danskesindede sønderjyder var altså ikke alene om at stå i modsætning til den tyske stat. Når de talte om Nordslesvig var de ikke anderledes end den tysker, der talte om Bayern eller Sachsen. Men sønderjydernes sprog kunne betyde at de tiltrak sig mistanke, ligesom at de sønderjyder, der flygtede over grænsen forværrede de tilbageblevnes muligheder for at få orlov i Sønderjylland.

TEKSTUDDRAG

Iver Henningsen, Dubusche 19/8-15

[...] Ja min kjære Sommer Söndagene er jo snart forbi, vor vi kan gaa i Skoven og lege med Börnene, vor vil jeg ikke see paa det med andre Oine som för. Man har ikke vist vor godt, man har haft det, i det hele har vi Nordschleswigere alt for godt mod selv vore andre Tyskere, dette lerer man fórst at kjende her vor aller Tysklands forskelige Sammensetninger er Representerede. Af Alle har vi i Levemaade og Omgang det best. [...]

se hele brevet

Iver Henningsen, Novo Alexandrovsk 13/10-15

[...] O i kjære Derhjemme det maa nu til for Landets Sikkerhed, nöd vilde det have bleven til vis Krigen var i vort Eget Land og tænk Eder vort Land (hermed mener jeg NordSchlw.), vis der Krigen haavde været, fra Grensen til Flensburg var ikke Sten paa Sten bleven tilbage. Vi ved det godt her, at der forders meget af vort Land, mange unge Mennesker maa blive paa Valpladsen, mange gift Mand, meget kunde jeg skrive derom men det har ingen Mening, det kan vi senere drófte! ------ [...]

se hele brevet

Nicolai Clausen, Dreschlencuert den 1. Dec. 14

Kære Foreldere
Takke Eder mange gange for Brevet, som er Dateret den 23 November. Nu har vi jo den Nÿe Skóddegrav ferdig, saar har jeg jo igjen god tid til at skrive.
Du skrev kjære Fader om Kammeraterne, da er der jo mange Danskere, men fra Als er der jo ikke saar mange af her hos aas. Der er en fra Adserballe Skov, han hedde Skovmand, der er ogsaar en Nissen fra Strandeljöm, som jeg ogsaa kjender der nede fra Jersdal. I mit Korberalskob er de nesten ikke andet en Danskere, men alle fra den Vesteboein, der er ogsaa en som tjente hos mig i 14 Dage, der nede i Jersdal. Han tjente fórst hos Jacobsen og saar hos mig. Vi tale nesten ikke andet en Dansk her hos aas. [...]

se hele brevet

Otto Iversen, Rendsborg 27/8-16

[...] Igår blev vi igen flyttet fra stue 90 til 85. Her er det bedre, for her er vi kun rekrutter og så er stuen meget mindre. Stue 85 er udelukkende belagt med nordslesvigere fra kreds Haderslev og Tønder. Meget tysk ville der ikke blive talt, hvis ikke dansk var blevet os forbudt. For et par dage siden blev det ved parolen meddelt, at hvis vi gjorde brug af vores danske i nærheden af en underofficer eller en foresat og han anklager os for det, så får vi tre dages straf. [...]

se hele brevet

Friedrich Nissen, dagbog 6-7/2-1915

6.2. Om Naten march vi til Lowitz, derfra ca. 7 Klm. videre til en lille Bahnestation, hvor vi bliver bragt i et Tog, som fører os over Thorn til Station Wrotzk i Westpreußen, kommer der i Quarter, Folkene her taler dog ogsaa polsk, føler derfor næsten ikke at jeg er i Tyskland.

7. Vi ere spændt paa, hvor Vandringen nu skal gaa hen, men ikke længe er vi i tvivl derom, Kl. 11 Vorm. gaar vi allerede over den russ. Grense over Floden Drewen 16 Klm videre ind i Rusland. Bor hos meget pæne, tysktalende Folk. Opholdet i Tyskland var kun kort (13. Timer).

se dagbog

Peter H. Nielsen
Fra Soldat, Fange og Flygtning. En arbejders oplevelser under Verdenskrigen, 1930, p.9-11

[...] Der var nogle af hver Slags [Kammerater], baade Slesvigere, Hamborgere og Frisere; det Frisiske og Plattyske forstod man ikke et Muk af, det var lige, at jeg kunde følge, naar Korporalen rigtig raslede løs med sit Højtyske.
Jeg havde kun lært mit Skoletysk, og det sad ikke rigtigt fast.
[...] der var en Mængde Sønderjyder iblandt Rekrutterne; men tale dansk skulde vi være varsomme med til at begynde med, men vi blev mere dristige efterhaanden. Jeg husker en Hamborger, en Kedelsmed, som lavede en forfærdelig Ballade, naar han hørte os tale dansk, de troede altid, at vi talte ondt om dem; men for os var det Modersmaalet, hvorfor saa brække Tungen over det uvante.
[...]

KORT

Kort over Tyskland med de forskellige konge- og fyrstendømmer og nationale mindretal indtegnet.